Dinna fash, Sassenach. The Outlander-hype.

“Oh, aye, Sassenach. I am your master . . . and you’re mine. Seems I canna possess your soul without losing my own.”

IMG_4910

Jeg kan umuligt være en af de eneste, der er helt oppe at køre over forfatter Diana Gabaldons Award-vindende New York Times no. #1 Bestseller-bogserie OUTLANDER. Serien består af otte (meget tykke) bind, hvoraf de to første for nyligt er blevet til en tv-serie hos STARZ, der netop har afsluttet sæson 2 og fortalt forventningsfulde fans verden over, at der kommer en sæson 3 og 4. Det vilde er, at Diana Gabaldon skrev den første bog i 1991, og her 25 år efter, er de mere populære end nogensinde, og bliver læst og genlæst verden over. UPDATE: Sæson 3 bliver lige nu vist på Viaplay med et afsnit hver mandag, og det er absolut min yndlingssæson, ligesom bogen, den er baseret på Voyager.

For overblikkets skyld, og ikke mindst for de nyere fans af Outlander-verdenen, følger her lige en beskrivelse af det univers, som den amerikanske forfatter fra Arizona Diana Gabaldon har skabt. Outlander er en romantisk, dramatisk og historisk romanserie med den engelske sygeplejerske Claire Randall som fortæller og hovedperson. Efter flere års krig og adskillelse tager hun i 1945 på bryllupsrejse med sin mand i det skotske højland. Her går hun igennem en kløvet sten i en oldtidsstenkreds. Uden først at vide de, sender stenen hende på en tidsrejse tilbage til 1743, hvor hun havner midt i en skotsk klan og inddrages i farefyldte eventyr. Det er også her hun møder den høje, rødhårede og charmerende højlænder, Jamie Fraser, og straks bliver Claires plan om at rejse tilbage til sin egen tid stoppet af den   uundgåelige kærlighed der vokser mellem hende og Jamie.

IMG_4905

Diana Gabaldon har faktisk selv udtalt, at hun i første omgang skrev Outlander, bare for at prøve at skrive en roman. For at se, om hun kunne, og hvad det krævede at skrive en roman. Da det heller ikke var meningen, at hun ville vise romanen til nogle, slet ikke få den udgivet, gav hun sig selv meget frie tøjler, og romanen blev derfor til historisk fiktion men med alt hvad det indebærer, dvs. “history, warfare, medicine, sex, violence, spirituality, honor, betrayal, vengeance, hope and despair, relationships, the building and destruction of families and societies, time travel, moral ambiguity, swords, herbs, horses, gambling (with cards, dice, and lives), voyages of daring, journeys of both body and soul”. 

Bogserien består af otte bind i den orginale Outlander-serie, derudover er der et par romaner der kaldes “The John Grey Novels”, som har John Grey (person som bliver indtroduceret allerede i bind 2 i Outlander-serien), men ikke Claire med, og derfor er de selvstændige bøger. De kan dog med fordel læses lige inden du læser Voyager. 

IMG_4904

Outlander-bogserien består af:

Outlander
Dragonfly In Amber
Voyager
Drums of Autumn
The Fiery Cross
A Breath of Snow and Ashes
An Echo In The Bone
Written In My Own Heart’s Blood

Jeg selv har læst de første fem bøger og er netop nu i gang med bind seks A Breath of Snow and Ashes, hvor jeg er halvvejs. Det er litterære mesterværker. Diana Gabaldon formår at skrive steder, byer, årtier, mennesker og følelser frem, så det kan mærkes helt inde under huden. Jeg læser bøgerne på engelsk, det er indtil videre kun bind 1 der findes på dansk, men jeg har også fundet ud af, at det passer mig bedst at læse dem på originalsprog. De mange erotiske scener bliver langt mere lidenskabelige og romantiske, når man læser dem på engelsk og ikke mindst med Jamies charmerende skotske accent. Hvis man som jeg havde set sæson 1 inden man læste bøgerne, vil man dermed også kunne høre Sam Heughans stemme, når man læser Jamies replikker, og det fungerer faktisk rigtig fint. Især elsker jeg det, at jeg vænner mig så meget til Diana Gabaldons skrivestil, fordi man efterhånden har læst så mange sider. Outlander er på 850 sider, Dragonfly In Amber på 947, Voyager på 1059 og Drums of Autumn på 1070. Så det er ikke bøger, du liiige læser dig igennem på et par dage, også selvom du læser hurtigt. Det har snart taget mig et par måneder at nå de første tre bind, det skal dog også siges, at jeg læser rigtig mange andre bøger samtidig, men stadigvæk.

IMG_4906

Jeg kalder ofte en bog for en pageturner, fordi jeg ofte vælger at læse bøger inden for genrer, som jeg nyder meget, men her er virkelig en serie af pageturners på et helt andet niveau. Gør dig selv en tjeneste, forsvind ind i Diana Gabaldons farefyldte, dramatiske og lidenskabelige univers og mød hendes fantastiske karakterer. Jeg lover, at du ikke fortryder.

De danske oversættelser:
Outlander – Den engelske kvinde (Gyldendal) er udkommet.
Guldsmed i rav (Gyldendal) er udkommet.
Den rejsende (Gyldendal) er udkommet september 2017.
Trommer i det fjerne (Gyldendal) er udkommet 16. januar 2018.
Det brændende kors (Gyldendal) er udkommet.
Et pust af støv og aske (Gyldendal) er udkommet.
Sangen i knoglerne (Gyldendal) 17. september.
Skrevet med mit hjerteblod (Gyldendal) 11. november 2020.

Pssst.. Hvis du gerne vil i gang med bøgerne, og ikke kan vente på køen på biblioteket eller på de danske oversættelser, så kan du erhverve dig en af årtiets største bogserier lige her, for den nette sum af 254,- danske kroner. (Obs, det er dog kun de første fire bind, men jeg lover du har læsestof til et par måneder).

 Mere Outlander

Citater fra Outlander bind 1. Giver en fin smagsprøve på det helt eminente sprog.

Interview med Diana Gabaldon

Nyheder om tv-serien

Se sæson 1 og 2 og 3 på Viaplay

Outlander til Comic Con

Diana Gabaldons blog

IMG_4907

Et par citater (læs flere i linket længere oppe)

“I stood still, vision blurring, and in that moment, I heard my heart break. It was a small, clean sound, like the snapping of a flower’s stem.”
― Diana Gabaldon, Dragonfly in Amber

“I will find you,” he whispered in my ear. “I promise. If I must endure two hundred years of purgatory, two hundred years without you – then that is my punishment, which I have earned for my crimes. For I have lied, and killed, and stolen; betrayed and broken trust. But there is the one thing that shall lie in the balance. When I shall stand before God, I shall have one thing to say, to weigh against the rest.”

His voice dropped, nearly to a whisper, and his arms tightened around me.
Lord, ye gave me a rare woman, and God! I loved her well.”
― Diana Gabaldon, Dragonfly in Amber

“Does it ever stop? The wanting you?” “Even when I’ve just left ye. I want you so much my chest feels tight and my fingers ache with wanting to touch ye again.”
― Diana Gabaldon, Outlander

“But just then, for that fraction of time, it seems as though all things are possible. You can look across the limitations of your own life, and see that they are really nothing. In that moment when time stops, it is as though you know you could undertake any venture, complete it and come back to yourself, to find the world unchanged, and everything just as you left it a moment before. And it’s as though knowing that everything is possible, suddenly nothing is necessary.”
― Diana Gabaldon, Outlander

IMG_4908

GemGem