Kunsten at anmelde

Hvordan anmelder du bøger?

Spørgsmålet har jeg fået et par gange og efter opfordring har jeg nu lavet dette lille indlæg om processen, når jeg anmelder – fra start til færdig anmeldelse. Det er dog vigtigt at påpege, at der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at anmelde på. Alle kritikere og anmeldere gør det på sin måde, den måde der fungerer bedst for dem. For mig starter arbejdet med at anmelde allerede, når jeg læser første side. Nogle gange ved jeg efter 10 sider, hvor mange stjerner jeg vil give en bog, andre gange beslutter jeg mig undervejs, og nogle gange først, når jeg har lukket bogen og givet den tid til at rodfæste sig i mine tanker og fornemmelser.

Smag og vurderingskriterier
Ifølge den bulgarskfødte franske litteraturforsker Tzvetan Todorov kan ”to fortolkninger af en og samme tekst, aldrig være helt identiske”, fordi vi som læser har forskellige forudsætninger for at læse og forstå en tekst. Det er så at sige det, som den franske sociolog Pierre Bourdieu refererer til som værende kulturel kapital. Vores smag og øjekast i vurderingen af litteratur hænger stærkt sammen med vores uddannelse, det kendskab vi har til kunst og kultur og ikke mindst vores intellektuelle kompetencer. Det er blandt andet derfor, at vi ofte ser dårlige og gode anmeldelser af den samme bog. Fordi der i analysen og vurderingen af litteratur ikke er noget facit. Det oplever vi både på universitetet, når en underviser ikke forstår vores queer-teoretiske tolkning af Andersens Den lille havfrue, eller når Thomas Treo-agtige typer ikke forstår, hvorfor millioner af husmødre elsker Fifty Shades. Fordi vurdering og smag er individuel og subjektiv.  Ofte vil professionelle litteraturkritikere være optaget af værkets komposition, fortælleforhold, oversættelse, stil og sprog, og det er ud fra dette, at kritikerne tilsammen inden for deres symbolske kapital har skabt nogle almengyldige vurderingskriterier, som går igen i deres arbejde med at anmelde litteratur. Dog påpeger Thomas Forser, professor i litteraturvidenskab, i sin artikel om vurderingsproblematikken, at ”en så kompleks storhed som en litterær tekst er, ikke kan vurderes efter én enkelt norm”. Vi kan opstille nogle fælles kriterier for læsning og vurdering, der ifølge receptionsteorien er bestemt i den litterære institution, men en læsning vil altid være subjektiv, selvom den kan være objektivt påvirket. Anmelderi er, ifølge forskeren John Chr. Jørgensen ”nyhedsformidling, kritisk forbrugervejledning – og underholdning”. Derudover påpeger Jørgensen også, at: ”Nyhedskriteriet er det vigtigste fælles litterære vurderingskriterium i dagbladsanmeldelser”. Et greb der altid indgår i mine egne anmeldelser. Det er den rubrik med fed skrift, ofte på et par sætninger, der skal få læseren til at læse resten af min anmeldelse.

Det læser jeg efter, når jeg anmelder
Jeg benytter mig af en karakterskala i form af stjerner, hvor fem er det højeste, der gives for den fuldstændig overvældende og fantastiske præstation. En bog som tager mig med storm, hvor siderne vender sig selv, en bog som er umulig at lægge fra sig, og som overholder mine faglige krav om velfungerende plot, handling, spænding, persongalleri, fortællerstemmer, poetisk sprog og ikke mindst eksperimenteren/nye måder at fortælle på. Det er altså handling, karakterer, sprog, plot, fortæller, miljø/stedsbeskrivelser og ofte en samtidskritisk/samfundskritisk perspektivering, som jeg holder øje med, når der skal gives stjerner.

img_5715

ANMELDERPROCESSEN

Modtagelse af anmeldereksemplar
Jeg har endnu ikke prøvet selv at bede om en bog til anmeldelse, så ofte er det forlagene selv der kontakter mig og spørger, om de må sende en given bog afsted. I nogle tilfælde er jeg direkte i kontakt med forfatteren selv, der får sendt en bog til mig. Andre gange er det gennem plusbog.dk, hvor jeg er fast anmelder. Her får man tilbud om en bog pr. mail, så skal man sige ja eller nej, hvis man siger ja og er hurtig, så får man bogen til anmeldelse. Hos plusbog er det altid e-bøger, så dem får man med det samme via et link. Når jeg anmelder fra forlag og forfattere, så beder jeg altid kun om fysiske eksemplarer. Det er klart den nemmeste måde at anmelde på – mere om det efterfølgende. Jeg forbeholder mig retten til at sige nej til bestemte forlag, bøger eller forfattere fordi, at jeg trods alt arbejder gratis. Til gengæld for min arbejdstid og den færdige anmeldelse, så får jeg en masse skønne bøger til samlingen og bliver ofte præsenteret for nye genrer eller forfatterskaber, som jeg ikke kendte til.

Post-its, kuglepen og notesbog
Når først jeg har fået bogen tilsendt, så går jeg i gang med at læse og anmelde. Og så er det bare med at have ophobet nok kuglepenne, notesbøger og post-it’s. Jeg er fast kunde hos TIGER, hvor jeg køber alle mine post-it’s til meget billige priser. Ofte har de små æsker med med farvede blokke af post-it’s, som jeg er meget glad for at bruge. Lige nu er de desværre udsolgt, og så bruger jeg de andre, som jeg har på billedet. Ulempen er, at de bliver krøllede i tasken, fordi de ikke ligger i den lille æske. Ligeledes køber jeg faktisk også mine kuglepenne i TIGER, fordi jeg har et stort forbrug af dem, og derfor ikke vil ofre for mange penge, hver gang jeg skal købe nye. Der er ofte 5 for 10,-, hvilket passer til mit forbrug. Derudover benytter jeg altid en god notesbog til at nedskrive de mange tanker, som jeg gør mig undervejs. Når jeg begynder at læse og anmelde en bog, sætter jeg mig til rette med disse tre vigtige redskaber, og så kører det ellers bare derudaf. Post-it’s bruger jeg hver gang, jeg finder et godt citat, et fint sprog, eller en overraskende handling. Så sætter jeg post-it’en på siden, skriver måske en lille kommentar på selve post-it’en (ALDRIG i bogen!), og skriver måske en mere uddybende kommentar og sidetal i notesbogen. Notesbogen bliver også ofte brugt til længere, hele sætninger, som falder mig ind, når jeg læser. Det er faktisk sjældent, at der står korte stikords-noter i den. Når jeg efterfølgende skal anmelde er det nemt at have notesbogen liggende ved siden af og skrive af fra den.

img_5717

Læsehastighed og deadlines
Det er meget forskelligt, hvor lang tid der går, når jeg anmelder bøger. Hovedreglen er, at det altid tager længere tid at anmelde end at læse almindeligt, fordi jeg hele tiden læser på et metaplan, hvor jeg tænker over sprog, kommafejl, plotopbygning, struktur og fortælleniveauer, når jeg anmelder, hvor, når jeg ikke anmelder, bare læser uden at tænke så meget. Der nyder jeg bare fortællingen. Samtidig tager jeg ofte mange noter, når jeg anmelder, og deraf bliver processen altså længere. Jeg får nogle gange meget lange bøger til anmeldelse. Lige nu anmelder jeg fx Et lille liv af Hanya Yanagihara, og den er på næsten 800 sider, hvorfor det tager mig lidt længere tid. Andre gange er det små bøger på 2-400 sider, som jeg ofte kan læse på 1-2 dage. Jeg har regnet ud, at jeg i gennesnit læser ca. 100 sider på 1 time, hvis jeg IKKE anmelder, og hvis det er på dansk. Når jeg anmelder og læser på engelsk, så er det ca. fordoblet. Og hvornår har jeg så deadline? Hos plusbog er der altid en deadline med i tilbuddet om bogen, så der siger jeg kun ja, hvis jeg vurderer, at jeg kan overholde deadline. Når jeg selv modtager bøger fra forlag og forfattere, så bestemmer jeg som udgangspunkt selv min deadline. Og jeg laver altid en! Ellers går der helt kuks i det. MEN! Der kan dog være forhold der gør, at en bog kommer før en anden/har speciel deadline. Det kan fx være, hvis det er en bog, der skal anmeldes inden udgivelsesdatoen, eller hvis den skal anmeldes inden jeg skal deltage i et litterært arrangement med bogen.

Selv blogindlægget
Når jeg er færdig med at læse og tage noter, så opretter jeg et nyt indlæg på min blog, hvor jeg skriver anmeldelsen ind. Der er et par ting, som altid indgår i mine anmeldelser. Infoboks: Det er de første to-tre sætninger, der altid ser sådan her ud:

skaermbillede-2016-10-21-kl-11-24-06

Derefter følger rubrikken, som gerne skal være nyhedsværdig og fortælle kort om selve anmeldelsen. Den kan fx se således ud:

skaermbillede-2016-10-21-kl-11-24-56

Og så starter jeg altid anmeldelsen med et kortere eller længere citat fra bogen. Det er for at give læseren en fornemmelse for bogens sprog og stemning, men kan også ses som en lille teaser for,  hvilken læseoplevelse, der venter. Den kan fx se sådan ud:

skaermbillede-2016-10-21-kl-11-26-50

Bagefter følger så selve anmeldelsen. Det varierer meget, hvor lange de er. Nogle gange er der bare mere at sige om en bog, end der er om andre. Hos plusbog er der fx begrænsning på max antal anslag, så der er mine anmeldelser ikke så lange, men her på bloggen har jeg heldigvis al den plads, som jeg har behov for. Jeg synes dog, at det er vigtigt, at anmeldelser ikke er alt for lange. Det skal være overskueligt for læseren at orientere sig i, om bogen er værd at læse for dem. Nogle gange er anmeldelsen fokuseret på det tema eller den samfundskritik, som den indgår i. Det kan fx være, hvis bogen har fået meget omtale i medierne inden, som det var tilfældet med Øvigs BZ bog, og andre gange kan det være en hyldest til forfatteren, hvis det er et forfatterskab, som jeg er særligt betaget af. Der er ofte løbende citater fra bøgerne i mine anmeldelser, igen er der flere i fx BZ-anmeldelsen, end der fx var i min anmeldelse af Stjålne liv. Det kan også variere meget, alt afhængig af, hvilken bog jeg anmelder.

Billeder
Igen. Det varerier meget. Som udgangspunkt har jeg altid et “hovedbillede” på anmeldelsen, som i forhold til min blogs opbygning fremgår øverst i anmeldelsen. Billedet er altid af enten bogens forside eller af et relevant billede i forhold til bogen. I BZ anmeldelsen brugte jeg et billede inde fra bogen af, men som er det samme billede, Øvig og Gyldendal har brugt til forsiden. Andre gange er det mig selv der holder bogen, eller bogen der ligger på et bord. Jeg bruger enten min iPhone 6 eller mit gamle digitalkamera med 14 pixels til at tage billeder. Jeg ønsker mig et dyrt CANON spejlrefleks-kamera, så jeg kan tage ligeså fine billeder som mine blogger-kollegaer, men det må komme.

Distribution af anmeldelse
Når anmeldelsen er skrevet færdig, så sender jeg den altid privat til forlag og forfatter. Hos plusbog skal den uploades på deres hjemmeside, og så skriver jeg en mail til dem om, at den er online. Derefter deler jeg anmeldelsen på mine sociale platforme. Dvs. Facebook, Instagram, Twitter, Snapchat og LinkedIn. Og så får den sit eget lille virale liv. Bagefter holder jeg øje med mine stats (funktion i WORDPRESS), hvor jeg kan se, hvor mange der læser den, og hvorfra de klikker sig ind.

social-media-icons-the-circle-set

Jeg håber, at I kan bruge nogle af mine tanker omkring det at anmelde til noget, hvis I selv overveje at blive bogblogger og anmelde bøger, eller hvis I måske allerede er i gang. Hvordan anmelder I selv bøger? Hvilke kriterier går i efter?