Hvordan afgør vi, om der er tale om en god eller dårlig bog, når smag er så subjektiv en størrelse?
Igennem mit uddannelsesforløb på universitetet, som er slut lige om lidt!, har jeg beskæftiget mig en del med overstående spørgsmål, og det vi kalder litterær vurdering. For i mit virke som bogblogger kan det ofte være svært at give en objektiv vurdering af et læst værk. Som med alt andet i livet, så bedømmer vi ofte efter et affektivt kriterium og ud fra en subjektiv holdning. I sig selv er det affektive vurderingskriterium lidt svært at definere. Det affektive kriterium er nemlig den stemning, som ligger i eller over et værk, og det kan blandt andet findes i værkets stil, ironi, sarkasme eller patos. Det er altså den effekt, som læseren opnår eller den effekt, som værket har på læseren, og ligger typisk mellem anmelderens præmis og konklusion. Det er det kriterium, som er mindst egnet til at udsige noget om et værks litterære kvalitet, og dermed også et meget subjektivt kriterium. Og det må uden tvivl være det, som de fleste af os vurderer ud fra, når vi læser og anmelder litteratur.
Da jeg sidste år interviewede forfatter Leonora Christina Skov, som også har anmeldt for Weekendavisen i mange år, snakkede vi lidt om det at anmelde litteratur. Hun nævnte, at hun anmelder en given bog ud fra, om den opfylder sit projekt, sit formål, det som den lover på bagsiden, og ikke så meget ud fra, om hun kunne mærke karakteren, eller ikke brød sig om den eller genren, skrivestilen eller plotlinjen. Det gav mig noget at tænke over, og siden har jeg forsøgt at praktisere denne tankegang i mine anmeldelser. Det sker jo også ofte, at en bog har fået vildt gode anmeldelser, alle elsker den, men så læser du den selv og er af en helt anden mening. Betyder det så, at du ikke har forstået bogens formål, eller at du bare ikke fik aktiveret det affektive kriterium? Den følelse du håbede at opnå kom aldrig, og derfor skiller din 1-stjernede anmeldelse sig væsentligt ud i rækken af hjerter? Måske ikke. For igen bedømmer vi jo alle smag ud fra en subjektiv holdning.
Ifølge den bulgarskfødte franske litteraturforsker Tzvetan Todorov kan ”to fortolkninger af en og samme tekst, aldrig være helt identiske”, fordi vi som læser har forskellige forudsætninger for at læse og forstå en tekst. Det er også det, som den franske sociolog Pierre Bourdieu refererer til som værende kulturel kapital. Vores smag i vurderingen af litteratur hænger stærkt sammen med vores uddannelse, det kendskab vi har til kunst og kultur, og vores intellektuelle kompetencer. Det gælder især for de professionelle litteraturkritikere. De er en del af den litteraturkritiske danske tradition med deres litterære ekspertise og anden kulturel og symbolsk kapital. Den symbolske kapital opstår ifølge Bourdieu blandt grupper af mennesker, som tillægger bestemte værdier og egenskaber den samme kapital. Den symbolske kapital er dermed en overordnet kapital, som den økonomiske, kulturelle og sociale overføres til, når man i en gruppe opfatter noget som legitimt. I det litterære miljø er det viden om litteratur, forlagsbranchen, produktion, distribution, salg og markedsføring af bøger, samt litteraturvidenskabelige evner, der berører den symbolske kapital. De danske litteraturkritikere og anmeldere er socialiseret ind i det, som litteratursociologien Cecilie Naper kalder ”en litteraturfaglig måde at tænke på og vurdere litteratur på”.
Ofte vil professionelle litteraturkritikere være optaget af værkets komposition, fortælleforhold, oversættelse, stil og sprog, og det er ud fra dette, at kritikerne tilsammen inden for deres symbolske kapital har skabt nogle almengyldige vurderingskriterier, som går igen i deres arbejde med at anmelde litteratur. Dog påpeger professor i litteraturvidenskab Thomas Forser i sin artikel om vurderingsproblematikken, og også litteraturforsker Jørgen Dines Johansen mener, at ”en så kompleks storhed som en litterær tekst er, ikke kan vurderes efter én enkelt norm”. Vi kan altså opstille nogle fælles kriterier for læsning og vurdering, der ifølge receptionsteorien er bestemt i den litterære institution, men en læsning vil altid være subjektiv, selvom den kan være objektivt påvirket.
Hvor subjektiv er du i dine anmeldelser? Bliver du påvirket af andre anmelderes kritik og ros af et værk? Og hvilke anmeldelser nyder du mest? Dem der fortæller om anmelderens egne følelser, eller dem der bedømmer værkets ærinde og formål mere objektivt?
Jeg er meget subjektiv i mine anmeldelser, fordi jeg har brug for at skelne min fritidsinteresse (at læse og anmelde bøger for sjov) fra mit erhverv, der netop går ud på at behandle værker ud fra deres egen præmis – jeg kan dog godt lide at læse begge ‘typer’ anmeldelser, alt efter hvad jeg gerne vil vide om en bog 🙂
Interessant indlæg og debat!
Jeg giver dig helt ret. Jeg forsøger også selv at balancere en mellemting i mine anmeldelser, men det er også vigtigt at skelne mellem privat og erhverv. Det er dog mit indtryk, at de der følger bogblogs ofte gerne vil have den lidt mere subjektive og personlige vurdering. Hvad synes du? 🙂
Det er også min erfaring – man vil gerne have en følelse af at man “kender” personen der anbefaler bogen på en måde – jeg kigger selv efter anmeldere som jeg har holdninger tilfælles med, fordi jeg stoler på at hvis de anbefaler noget, vil jeg højst sandsynligt kunne lide det og omvendt 🙂
Ja, lige netop 🙂 nogle gange kan man bare være så uenige og andre gange så enige. Det er egentlig faktastisk!
Når jeg anmelder/sælger bøger tænker jeg meget over om bogen giver mig den rigtige følelse; det være sig om karakterne er velskrevne, levende og om de fungerer i fortællingen. Om stemningen er den rigtige i bogen iht. til det forventede, om historien lever videre når bogen er slut. Ved en krimi, skal plot, spænding, personer og hele historien være sammenhængende og lade mig mærke suget, når en forbrydelse sker og en forløsning når bogen slutter. En bog skal underholde og fastholde læseren og kan den give mere end det, er det bare ekstra godt. 🙂
Alle disse “følelser” af bogen bruger jeg når bogen skal sælges og så handler det om at mærke kundens behov for netop hvilken bog der giver kunden den rigtige følelse. Det kan godt være at jeg synes at denne bog har været fantastisk, men at det måske ikke er samme følelse lige den kunde får. Det dejlige ved gode kunde er at jeg kan sætte en bog til side og næste gang kunden kommer, kan sige ” det er lige denne bog du søger” fordi man kender dem. Kan bedst lide anmeldelser, hvor jeg kan mærke at anmelderen har gjort sig umage ved at læse bogen og hvor de ikke bruger “fine” gloser/ord, hvor de fortæller hvor dygtige de er til fremmedord og hvor meget litteratur de har læst og sammenligner med. Det skal være en anmeldelse hvor man mærker nerven i bogen.
Puha det var meget. 🙂
Interessant at læse dit indlæg, Birgitte. Hvor arbejder du? Det lyder næsten som om, at du drømmejobber den i en boghandel 🙂 skønt at du har tilbagevendende kunder, som du kender så godt, at du kan anbefale det helt rigtige, for det er jo, som du også skriver, ofte svært at vide, hvordan andre har det med en bog, som man måske selv elskede, når smag er så subjektivt funderet. Også interessant at høre, at du faktisk ikke synes om alle de “fine gloser” og fremmedord – altså at det bliver for akademisk. Det har nogle nemlig efterspurgt i boganmeldelser. Men igen er det jo svært at gøre alle tilfredse, og jeg tror det er vigtigt, at boganmelderen bare finder sin egen stil.
Simpelthen så spændende spørgsmål, du stiller her! Og hvor er det lækkert at få lidt teori på banen. Det synes jeg tit kan gøre svære temaer mere håndgribelige. Ellers bliver det nemt “jeg synes” mod “jeg synes”. Ikke at der er noget i vejen for det – det er bare rart med lidt tyngde og muligheden for at brede spørgsmålet ud.
Er det rigtigt husket, at det er dig, der skal skrive speciale om blogger- vs. professionelle anmeldelser? 🙂
Hvor skønt, Litcomprime, at du finder indlægget spændende. Det er et emne, som optager mig meget både som bogblogger og studerende. Jeg synes også, at det er dejligt med lidt teori på så udefinerbart et område, men en har faktisk kritiseret indlægget for at citere for bredt. Det synes jeg nu ikke, selvom jeg nævner en del teoretikere. De taler dog alle om det samme: vurderingskriterier.
Nej, jeg har lige afleveret en eksamensopgave om genudgivelsen af Dea Trier Mørchs Vinterbørn og dermed en analyse af anmeldelserne og forskellen på professionelle kritikere og amatøranmeldere, men jeg skriver speciale om Tove Ditlevsen og performativ biografisme 🙂