Anbefaling: 10 fantastiske bøger til din påskeferie

Hurra for hellidage! For nu har de fleste af os mulighed for at holde en lille påskeferie, og det betyder for mit vedkommende (endnu) mere tid til læsning. Jeg skal dog også skrive lidt på speciale, genforenes med gamle veninder, til en familiepåskefrokost og endda et bryllup, meen jeg skal nok få tid til at læse lidt også. Og jeg har faktisk fået en masse fantastiske læseoplevelser på det sidste og vil derfor gerne dele 10 gode bøger med jer, som passende kan læses her i påskeferien. Som I nok vil bemærke, så er der flest kvindelige forfattere på min liste, men hold da op, hvor er der også bare skrevet meget god litteratur af kvinder om kvinder. Ja, en lille smule feminist er man vel. Jeg anerkender bestemt de mange mandlige, talentfulde forfattere, men som listen her indikerer, så har 2017 indtil videre været store læseoplevelser skabt af kvinder for mit vedkommende.

Delphine de Vigan – Alt må vige for natten

Delphine de Vigan har skrevet en hudløst ærlig, rørende og personlig fortælling om sin mor Lucile Poirriers liv og selvmord. Bogen var umulig at slippe! I sin bog Alt må vige for natten har den franske forfatter Delphine de Vigan gjort det til sit livs litterære projekt at forsøge at nå sin afdøde mor der begik selvmord, gennem en skildring, en slags dannelsesroman over morens liv fra barn til voksen. Det spændende ved udgivelsen er imidlertid, at den veksler mellem romanlignende og narrative beskrivelser af en fransk families glæder og tragedier fra 1940’erne og frem til morens selvmord i 2008, samtidig med at den springer direkte ind i forfatterens personlige udfordringer ved at søge denne viden. Hvordan hun arbejder med sit materiale, hvordan hun undersøger og interviewer morens søskende og andre familiemedlemmer og hele tiden stiller sig selv etiske spørgsmål: Kan jeg tillade mig at skrive det her, hvad skal jeg udelade, hvad må jeg ikke udelade, hvordan skal jeg skildre min mor bedst, skal jeg springe i begivenhederne eller følge dem kronologisk, hvilke versioner af samme tragiske hændelse, skal jeg bruge i min bog, og kan jeg stole på gamle dagbogsoptegnelser med altødelæggende hemmeligheder?

Emma Donaghue – Underet

Moralske, etiske og eksistentielle problemstillinger bliver sat til debat i denne gribende, sørgelige fortælling om en fastende pige, påvirket og tvunget af religiøse omgivelser. Emma Donoghue har skrevet en nervepirrende roman om en lille irsk pige i 1850’ernes Irland, der af uforklarlige men tilsyneladende religiøse årsager er stoppet med at spise. Den dygtige engelske sygeplejerske Elisabeth Wright, oplært at selveste Florence Nigthengale, bliver fragtet til Irland for at observere en 11-årig irsk pige fra en lille landsby, der ikke har spist i fire måneder men stadig lever uden synlige eller alvorlige mén. Folk valfarter til landsbyen for at kysse og røre ved “miraklet”, men som moderat protestant føler Lib sig langt fra de meget troende katolikker og Annas religiøse familie. Lib tror,  det hele er et spil opført for at tjene penge på pilgrimsrejsende, der betragter Anna som et vidunderbarn med overnaturlige evner. Men er det i virkeligheden et utroligt langsomt og veludført mord på et barn, der er ved at udspille sig foran Lib, og hvad kan hun gøre ved det? Hun får hjælp og trøst af den bredskuldrede rødhårede irer, journalisten William Byrne, når de sammen forsøger at opklare mysteriet. Det bliver til en mistænkelig og nervepirrende oplevelse, der efterlader den ellers så rationelle og stålfaste Lib i konstant tvivl. Religion og naturvidenskab mødes og bryder med hinanden i denne roman af bestsellerforfatteren Emma Donoghue. En konstant dialog om, hvorvidt det er et mirakel eller et svindelnummer og i sidste ende også en kamp mod tiden, da det går op for Lib, hvor alvorlig en tilstand Anna faktisk er i.

Tove Ditlevsen – En sibylles bekendelser

Som mange af jer nok ved, så skriver jeg lige nu speciale om skønne Tove Ditlevsen. I den forbindelse fik jeg endelig læst En sibylles bekendelser, som er en af de sidste “selvbiografiske” bøger, Ditlevsen skrev inden sin død. Her er hun lige dele tragisk, morsom og erindrende, men stadig skarp i sine iagttagelser og sprog. Bogen er en essayssamling med fragmentariske tekststykker, der omhandler alle de temaer, Ditlevsen gennem sit liv skrev om. Kapitlerne har følgende overskrifter, der giver en indikation af, hvad der venter læseren af bekendelser: Historien bag historien ; En sibylles bekendelser ; Min revisor ; Hvor bliver flasken af ; Ordnede forhold ; Privatliv ; En værdig død ; Gode råd til en journalistelev ; Pigen og blikæskerne ; Min karriere ; Min neurose ; Penge i banken ; Min bog ; Hvor går man hen og finder en mand ; Min strikkebog ; Du skal ikke tro du er noget ; Min underbevidsthed ; Hvorledes man skal behandle sine tjenestefolk ; Jeg – en afviger ; Det dumme samfund ; Min skrivemaskine ; Det skrivende folk ; Daisy ; Min personlighed. En fin, kort lille bog, hvor man får en god mundfuld livsglæde/lede fra en af vores største digtere.

Erica Jong – Fanny

Fanny er en altopslugende, omfattende, spændende, farefuld, lystig, liderlig, litterær, feministisk og ikke mindst sandfærdig historie om den virkelige Fanny Hackabout-Jones og hendes eventyrlige oplevelser. Læseren møder Fanny/Frances/Fannikin, da hun er omkring de 35 år på hendes residens Merriman Park i England omkring 1700-tallet. Her har Fanny nedfældet sin eventyrlige livshistorie til sin datter Belinda, der romanen igennem tiltales direkte. Fannys fortælling er spækket med de vildeste miljøbeskrivelser, der i et troværdigt sprog skildrer naturens skønhed, som den tog sig ud i 1924’ernes London og omkringliggende egne. Erica Jong skriver godt og har virkelig stykket et spændende plot sammen, hvor alle karakterer synes lige fyldige. Hovedpersonen Fanny er kun 17 år, da hun starter sin livshistorie men allerede som ung pige er hun fyldt med vilje, mod og kløgt og opdager snart, at hun må forlade barndomshjemmet Lymeworth, hvis hun skal opnå sine inderste drømme og længsler om at blive forfatterinde. 17 år forinden er Fanny blevet efterladt af sin ukendte mor på Lymworths trappetrin, og Lord og Lady Bellars har opdraget hende som sin egen, på lige vilkår med de to ægte Bellars, Mary og Daniel. Ja, allerede her minder det lidt om Brontës Stormfulde højder. Men Fanny er så meget mere. Skæbnen vil, at adoptivfaderens kødelige lyster tvinger Fanny til at forlade sit ellers elskede barndomshjem, og det bliver starten på en uforglemmelig rejse.

Suzanne Brøgger – Koral

Suzanne Brøgger skriver eminent prosa. Det er humoristisk, dybt, kækt, fandenivoldsk, ømt, rørende, gribende og tankevækkende fortællinger, som enhver litteraturelsker bør unde sig selv at stifte bekendtskab med. I Koral har Brøgger samlet og genkomponeret sine tre store føljetoner om sit liv Creme Fraiche (1978), Ja (1984) og Transparance (1993), og det er blevet til en vellykket romanbiografi over den hattebærende, rapkæftede forfatterinde. Tak for hende og for denne fine “genudgivelse”. Om det er erkendelserne i den storfulde forelske i fødselslægen fra Sverige, magtesløsheden i forholdet til den altid selvmordstruede mor, eller forholdet mellem den yngre Brøgger og den konkursramte jazz-musiker af en far, så går Suzanne Brøggers prosa lige ind i hjertekulen på læseren. Man kan ikke andet end at holde med hende, og af hende. Selv har jeg ikke læst noget af Brøgger før denne roman, men jeg fik bestemt lyst til at kaste mig ud i resten af det overvældende store forfatterskab.

Maria Gerhardt – Transfervindue

Transfervindue er inden for professionel fodbold en betegnelse for den registreringsperiode, hvori det er muligt for fodboldklubber at købe og sælge fodboldspillere.” Hos den nu afdøde, ikoniske og velskrivende forfatter Maria Gerhardt alias dj Djuna Barnes er det titlen på hendes seneste og desværre sidste udgivelse og et symbol på den periode i et døende menneskes liv, hvor man ikke ved, om man er købt eller solgt. Man svæver i et form for ingenmandsland, hvor de raske konstant begår fejl i deres forsøg på at nærme sig en sympati og forståelse for den syges fysiske og psykiske tilstand, og man forsøger desperat at klinge sig til et urealistisk håb for at overleve og en overenstemmelse og erkendelse af, at man skal forlade verden, selvom man så gerne vil blive. Min læsning af Transfervindue var så kraftfuld, fordi Maria netop havde forladt os efter flere års sygdom. Det er en af de absolut hårdeste læseroplevelser, som jeg har haft i år, og så skriver Maria bare så fantastisk. Find dine kleenex frem og snyd dig ikke for denne bog. 

Oscar Wilde – Billedet af Dorian Gray

Den irske forfatter Oscar Wilde nåede kun at skrive en enkelt roman, inden han døde, men det er en af verdenshistoriens største klassikere, og jeg forstår godt hvorfor. I billedet af Dorian Gray møder vi portrætmaleren Basim Hallward, der er blevet nærmest besat af at male den smukke, unge adonis, Dorian Gray. Da vennen Lord Henry Wotton møder Gray, bliver det et skæbnesvangert bekendtskab, fordi Lord Henry med sin livslede inspirerer Dorian Gray til et ønske om at bevare sin ungdom for evigt. Det har dog sin pris, og pludselig synes livets omstændigheder og udfordringer at vise sig ved små ændringer i billedet af Dorians ansigtstræk. Det ser ud til, at billedet ændres og ældes for hver dag der går, og Dorian Gray begynder at tro på, at hans ønske om evig ungdom er gået i opfyldelse.

Sylvia Plath – Glasklokken

En af litteraturens helt store klassikere er Sylva Plaths Glasklokken fra 1963. Samme år som bogen udkom, begik hun selvmord, men hendes værk er for evigt blevet stående som et af de helt store. I bogen møder vi den 19-årige Esther Greenwood, der har vundet en måneds praktikophold i New York på et modemagasin. Som del af en gruppe talentfulde unge kvinder bliver hun indlogeret på hotel og inviteret ind i New Yorks fashionable verden med modeshows og fester. Esther vil gerne være digter og er en klartskuende og ret så nådesløs iagttager af det liv, der omgiver hende, men selv er hun mere og mere apatisk. Hjemkomsten til Boston, hvor Esther bor med sin mor, bliver et chok. Hun får afslag på det skrivekursus, hun har ansøgt om, og sommeren ligger skræmmende tom foran hende. Efter et mislykket selvmordsforsøg bliver hun indlagt på psykiatrisk hospital. En glasklokke har sænket sig over hende. En smuk bog i et smukt sprog, som alle bør have læst.

Kate Morton – Huset ved Riverton

Kate Mortons medrivende roman Huset ved Riverton handler om kærlighed og lidenskab, herskab og tjenestefolk, loyalitet og forpligtelser i 1900-tallets England . Grace Bradley er kammerpige på herresædet Riverton, der i sommeren 1924 rammes af en frygtelig tragedie. En ung digter begår selvmord under en havefest med søstrene Hannah og Emmeline Hartford som vidner. Grace forlader kort efter sin plads, søstrene taler aldrig sammen igen, men da Grace mange år senere bliver kontaktet af en instruktør, der vil gøre begivenheden til en film, tvinges den nu 98-årige Grace til at røbe hemmeligheder, hun har holdt skjult i årtier. Fortællingen og sproget er omfavnende, fyldigt og spændende, og jeg anbefaler romanen på det varmeste. Til læsere der nyder historiske time-slip-novels og bøger af Julian Fellowes, Jane Austen og Emily Brontë. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg læser noget af Kate Morton. 

Selv skal jeg have læst Joe Abercrombies Den halve konge færdig. Den er netop udgivet i dansk oversættelse hos Gyldendal og er bare så fin i omslag og format. Og så vil jeg gerne have læst anden del af Regine Deforgés episke fortælling om franske Léa under Anden Verdenskrig. Hvad planlægger I at læse?