Boganmeldelse: Lucinda Riley – Stormsøsteren

Titel: Stormsøsteren. Forfatter: Lucinda Riley. Sider: 582. Forlag: Rosinante & Co. Udgivelsesår: 2017. Anmeldereksemplar: Rosinante & Co. ★★★★

Jeg vil altid huske, nøjagtig hvor jeg var, og hvad jeg lavede, da jeg hørte, at min far var død. Jeg lå nøgen i solen på dækket af Neptun. Theos hånd hvilede beskyttende på min mave. Den øde strand glitrede som et gyldent segl i den klippeomkransende bugt foran os. Det krystalklare, turkisgrønne vand gjorde et dovent forsøg på at løbe ind over sandet og skumme lidt. Fredfyldt, tænkte jeg, om mig selv.” 

Endnu engang har Lucinda Riley sammensat en fyldig, historisk roman, der tager læseren med på en spændende, romantisk og forunderlig rejse.

Det er anden gang, at jeg læser noget af Lucinda Riley, og jeg er stadig ret vildt med den irske bestseller-forfatters evne til at skrue et plot sammen. Riley skriver mange af sine bøger inden for det man populært kalder time-slip-novel genren, hvor der ofte er et nutidigt spor og et datidigt, historisk spor, der tager læseren med tilbage til en anden tid.

I Stormsøsteren, som er andet selvstændige bind i Rileys nye serie om De syv søstre, følger vi den andenældste af adoptivfaren Pa Salts døtre, Ally D’Apliése. Da Ally er nyforelsket og midt i at forberede sig til en krævende kapsejlads i Grækenland, bliver hun kaldt hjem til sit barndomshjem ved Genévesøen, fordi Pa Salt pludselig er død. Her opdager hun sammen med sine seks adoptivsøstre, at faren har efterladt dem en arv i form af koordinater, der leder alle pigerne i retning af deres biologiske ophav. I første omgang ønsker Ally ikke at følge sit spor – der leder tilbage til Norge og en musikalsk fortid, som har relation til den kendte komponist Edvard Grieg, der skrev musikken til Ibsens Peer Gynt – men da en tragisk ulykke sætter Allys liv på stand-by, beslutter hun sig alligevel for at rejse til Norge og undersøge sin fortid.

Jeg har tidligere læst Lavendelhaven af Lucinda Riley, som havde spor tilbage til to tidsperioder, der fascinerer mig (80’erne og 40’ernes Anden verdenskrig), og det var en meget rørende kærlighedshistorie. Karakteren Ally i Stormsøsteren rørte mig ikke helt på samme måde, og styrken i Stormsøsteren er efter min mening klart den fortælling, der følger den kendte skuespiller og sangerinde Anna Landvik og hendes liv i 1870’ernes Christiania (Oslo). Men det gør ikke så meget, at dialogerne (nok også grundet dansk oversættelse) er lidt banale og kluntede indimellem, for jeg læser ikke Riley for æstetikken og sproget som sådan, men for at læse en god historie, der er umulig at lægge fra sig, som underholder mig, og hvor jeg kan mærke en tidsperiode og nogle omgivelser udspille sig for mig. Og det opfylder Riley til fulde i denne bog.

Jeg har ikke selv læst De syv søstre, men det er min fornemmelse, at man sagtens kan læse Stormsøsteren uden at have læst den foregående. Jeg anbefaler Stormsøsteren til læsere, der nyder Lisa Kleypas, Kate Morton, Julian Fellowes og Maria Helleberg, og som generelt er til historisk fiktion med plot, spænding og kærlighed. Selvom Stormsøsteren er på knap 600 sider, så læste jeg den på to-tre dage, fordi siderne vender sig selv, når man først er i gang. Et forårs-mustreed!

Advertisements

Kommenter

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s