Post//BogForum: Ømme fødder, Roskilde-tømmermænd og litterære lyserøde skyer

Som dagene skrider frem har jeg efterhånden fundet tilbage i den virkelig verden, og som de første dage efter en Roskilde-festival er de ømme fødder, hold i nakken, messe-sved, underernæring, søvnunderskud og opfyldning af vanddepoter passeret mig, og jeg kan nu pleje mine messe-blues og se tilbage på endnu en fantastisk bogfest i Bella Centret, København. Det var som I nok ved fjerde år i streg, at jeg var afsted alle dage og i år som presse. Fredag sammen med kollega fra Dagens Bog, lørdag med kort besøg af en veninde, og søndag alene det meste af dagen, da jeg havde to bloggerarrangementer: et YA-event om formiddagen hostet af Høst & Søn, Gyldendal og Carlsen, hvor Adam Silvera, Siri Pettersen og Sarah Engell var på besøg, og så et forfatterevent med selveste Sir Jeffrey Archer om eftermiddagen arrangeret af Lindhardt og Ringhof.

Forinden messen havde jeg traditionen tro stablet et alt for tætpakket og utopisk must-see program på benene, og der var meget, som jeg ikke nåede, særligt fordi mange af mine yndlingsforfattere optrådte samtidig. Nogle af højdepunkterne var dog: Lytte til Garbi Schmidt og Mich Vraa tale om deres bøger, få signering af Geir Gulliksen, Jan Guillou, Jeffrey Archer, Siri Pettersen, Adam Silvera, og endelig hilse på skønneste Thomas Korsgaard til en snak om bogbranchen og hans fantastiske performance sammen med Line Knutzon – nøj, hvor er han bare et fantastisk menneske, ligesom hans bog! Læs den, NU!!

Maden var lidt for dyr, nogle steder var det svært at koncentrere sig om at lytte til en performance pga. larm, og der var igen ikke nok toiletter, men ellers var BogForum som altid en helt fantastisk weekenden i litteraturens tegn med events, hyggeligt presserum, skønne goodiebags fra Arnold Busck og Politikens Forlag, signeringer, forfattere, læsere og forlagsfolk, der har efterladt mig flyvende på tusind litterære, lyserøde skyer. Nu skal jeg så forsøge at finde tilbage til en hverdag igen, men heldigvis får jeg lov til hver dag at arbejde med bøger, både frivilligt og professionelt ❤

Jeg deler her mine mange højdepunkter, så I kan få en fornemmelse af stemningen derude.

Advertisements

Kommenter

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s