Anmeldelse: Kort over Paradis af Knud Romer

Titel: Kort over Paradis. Forfatter: Knud Romer. Sider:525. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Udgivelsesår: 2018. Anmeldereksemplar: Lindhardt og Ringhof ★★★★☆

“Mor dryppede min barndom som et glaseret æble i alt det, hun elskede, og der var til resten af livet. Hendes vuggegave var det tyske sprog. Jeg fik det hele foræret en gang til, som jeg allerede havde fået på dansk – vejene og skovene og sneen. Så lukkede hun bogen og sagde, at jeg skulle passe på den, den var min.”

12 år efter debuten er Knud Romer tilbage. Og han er i topform. Kort over Paradis er en kunstnerisk tour de force i forfatterens barndom, ungdom og voksenliv, hele hans krop og væsen, der stadig har rod i Nykøbing Falster.

Kort over paradis fortæller – ligesom Knus Romers debutroman Den der blinker er bange for døden – om det tabte barndomsland på Falster, og bogen tager os med gennem helvede og det totale illusionsbrud og meningstab: Gennem 70’ernes røde universitet, de kolde 80’ere og 90’ernes glittede reklameverden med hurtige penge og kokain i overflod. Og videre i verdens dyreste sko til glamouren i Cannes med Lars von Trier og Björk, for derefter at styrte ned i stofmisbrug, alkoholisme, vanvid og hjemløshed.

Side om side med livet på kanten følger vi den amerikanske ven på fronten af den kolde krig. Han er søn af en CIA-spion, og også han mister enhver tro i en verden fuld af løgne og overfladiske kulisser, hvor selv ens egne forældre er tomme roller i et aflyttet og overvåget hjem. De to venner mærker begge undergangen, men kærligheden redder den ene, og drømmen om et liv går i opfyldelse. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg havde kæmpe forventinger til Kort over Paradis efter begejstret at have læst Den som blinker er bange for døden.

“Det eneste og bedre, jeg kunne forestille mig, var at være forfatter, eller nej, ikke det – og heller ikke digter. Jeg ville være poet – tysk poet! Og udkomme på Inser Verlag. Jeg svor ved alt, hvad det var højt og helligt og brødrene Grimm – og satsede mit liv på det. Kun det og intet andet.” Den opmærksomme læser vil vide, at Knud Romer faktisk udkom på Inser Verlag med debutromanen Den som blinker er bange for døden.

Jeg kender ikke mange forfattere, der som Knud Romer kan skabe stemning, en symfoni af rytmer og følelser i helt enkelte sætninger. Hør bare hvordan romanen starter: “Stynede piletræer og flade marker foran en uendelig horisont – kig dig omkring, sådan ser der ud, når jeg lukker øjenene”. Hvordan sætningen nærmest synger sig selv og luller læseren i en nærmest Romersk hypnose.

Kort over Paradis er som et efterskrift, der veksler mellem skrøbelige barndomsminder, en udhængt, middelaldrende mand, der er træt af livet, præget af angst, og som kæmper med at tage sig af sin demente far. En samfundskritik af det offentlige, en kærlighedserklæring til moder Hildegaard, et opråb for kunsten og et autentisk tilbageblik på de glade 60’ere: “Åh, miniskørt! Åh, blomsterbørn! Åh, popmusik og psykedeliske farver. Det var tusind og én nats eventyr, og jeg fik cowboubukser fra Junior på Østergade med smileys og regnbuer og satte mig i stuen med mikrofonen fra min kasettebåndoptager og optog hitlisten. Radioen var stor som et møbel. Numrene på top-20 sluttede som regel med, at mor larmede med støvsugeren eller dækkede op. “Sshs, jeg optager”. “The Magical Mystery Tour” og Beatles, Beach Boys, Donovan – og Coca-Cola.” Kort over Paradis er en poetisk magtdemonstration. Knud Romer kan sandelig noget med ord.

Som med Den som blinker er bange for døden er Kort over Paradis ikke skrevet kronologisk over Knud Romers liv, men som en digtning, sammensatte perioder og begivenheder i forfatterens liv, små brudstykker, der tilsammen fortæller en rørende historie om en dreng fra Falster, der voksede op, læste litteraturvidenskab, blev reklamemand og så forfatter. Og jeg var selvsagt vild med beskrivelserne af litteraturvidenskab-studiet på Københavns universitet i 70’erne og Romers skarpe iagttageelse af den begyndende punker-bevægelse: “De tog absolut afstand fra omgivelserne og så samtidig mere eller mindre ens ud med eyeliner og håret strittende af håndsæbe – nitter, iturevet tøj, militærstøvler. Ungdomskulturen var en forbrugskultur, og den var til salg i sine egne butikker og barer og spillesteder”. 

Kort over Paradis er en kakofoni af passager, noter, tanker, psykologi, litteratur, selvrefleksion, teoretikere, ideologier, teorier. En lang opsummering af et levet liv. Èn stor talestrøm. Den er elitær og intellektuel, og vil være krævende i nogle passager og måske uinteressant for en læser, der ikke er bekendt med den skole, Knud kritiserer. Den minder om Knausgårds KAMPE i sin detaljerigdom og kompleksitet. En mastodont af en roman i flere betydninger.

“Jeg havde lært det vigtigste – at sætte et punktum”.

Hvis jeg skal sige noget kritisk om romanen, må det være, at det må være svært af være redaktør for Knud Romer. Nogle dele kunne med fordel være skåret ud. Hvor Den som blinker er bange for døden var mere kompakt og sammenhængende trods sin springende kronologi har Kort over Paradis måske lidt for mange spor. M’s historier er for mig ikke interessant. Den kunne med fordel være udeladt. Måske er jeg påvirket af, at jeg har læst interviews med Romer, hvor han fortæller, at han var i gang med en roman om en CIA-agents familie i amerika i efterkrigstiden. Og det ville jo være spildt, hvis den historie ikke kom med. Derfor sidder jeg med en fornemmelse af, at man har samlet alle noter, kruseduller og skrifter fra Romers skrivebordsskuffe til en lang selvbiografisk føljeton.

“Jeg skrev om alting og gik i stå” står der i romanen. Knud Romer har skrevet om alting og er aldrig gået i stå. Heldigvis for os!

Følg og like liftix

Skriv et svar