Anmeldelse: Hvorfor skriver jeg af Karl Ove Knausgård

Titel: Hvorfor skriver jeg. Forfatter: Karl Ove Knausgård. Sider: 70. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Udgivelsesår: 2019. Anmeldereksemplar: Lindhardt og Ringhof ★★★☆☆

Vi oplever for tiden en udbredt selvbiografisk og autofiktionel tendens i litteraturen, hvor forfatterne skriver om deres eget liv. Især fra 1990’erne har danske forfattere brugt selvbiografisk materiale i deres litterære repræsentationer, og det er en løbende populær tendens, der særligt er repræsenteret i den nordiske litteratur med den norske forfatter Karl Ove Knausgård som pioner.

Hvorfor skriver jeg? hedder det nye essay fra Knausgård. Forfattere har i århundreder forsøgt at reflektere over litteraturen og skrivekunsten, og formålet med netop deres bidrag. Hemingway gør det i Om at skrive, Patti Smith senest i Hengiven og nu gør en af nordens største forfattere det. Norske Karl Over Knausgård er verdensberømt for sine seks murstensbind Min kamp, der ved første binds udgivelse i 2009, varslede en anderledes måde at skrive litteratur på. Autofiktionen og det at bruge sig selv, tell it all, modsat show it, don’t tell. Han satte for alvor værk og forfatter sammen, hvor man tidligere har skilt det ad. Hos Knausgård optræder forfatteren både som fortæller og som hovedperson i værket. Knausgård er autofiktionens fader og er ikke uden grund oversat til mere end 30 sprog.

I Hvorfor skriver jeg fortæller Knausgård, hvordan og hvorfor han begyndte at skrive, om hvordan det at skrive for ham handler om at stå åben for øjeblikket og stedet, om at se på verden med et uvidende og forsvarsløst blik. Det at vide noget om noget står ofte i vejen for at skrive om det: “Jeg er nødt til at komme uforvarende til det, eller det må komme uforvarende over mig,” skriver han. Hvorfor skriver jeg er et personligt essay om skrivning og den kreative proces af forfatteren til det autofiktive værk Min kamp.

At udgive de autofiktive Kamp-bind har i bogstavelig forstand været en kamp. Knausgård har været hensynsløs i sit portræt af ikke bare sig selv som mand, forfatter, far og søn, men også mod familie, venner og bekendte. Det kostede ham højst sandsynligt ægteskabet med forfatteren Linda Boström Knausgård, og flere gange har Knausgård udtalt, at han hellere ville skrive end være lykkelig.

For de læsere, der ikke har tid og overskud til lige at springe ud i de mange tusind sider Kamp-litteratur, er Hvorfor skriver jeg en oplagt lommebog, en Knausgård-petit, der passende kan fungere som håndbog for skrivende spirer, men også livsguide til alle os, der holder af og beskæftiger os med litteraturen. Den husker os på, at bøgerne er vigtige for vores samfund: »Netop sådan var det: Litteraturen var et sted hvor jeg gemte mig, og samtidig et sted hvor jeg blev synlig. Et sted udenfor hvor det indenfor bliver synligt, sådan er litteraturen for mig. Litteraturen og kunsten er sammen med religionen de eneste steder jeg kender, der kan etablere et sådant udenfor. Politikken er indenfor, journalistikken er indenfor, forskningen og afhandlingerne er indenfor, filosofien og samfundsvidenskaben, ja alle discipliner jeg kan komme i tanke om, er indenfor, og med de seneste års teknologiske skred hvor forskellige dele af virkeligheden forbinder sig i et kæmpe her og nu, er der ikke nødvendigvis opstået flere grunde til at skrive litteratur, men de er afgjort blevet mere påtrængende« skriver Knausgård blandt andet.

Hvorfor skriver jeg er en lille bog på 70 sider, men bestemt ikke let læst eller let overstået. Den ulmer i læserens tanker efter afslutning, og er oplagt som intro til Knausgård som forfatter.