Titel: Alle lykkelige familier. Forfatter: Hervé le Tellier. Sider: 196. Forlag: Forlaget Bobo. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Forlaget Bobo ★★★☆☆
»Min far, min stedfar er døde, min mor er vanvittig. De vil ikke læse denne bog, og jeg har følt, at jeg havde ret til endelig at skrive den. Jeg ved egentlig ikke, hvad den vil sige andre end mig. Men da jeg satte ord på min historie, forstod jeg, at et barn undertiden ikke har andet valg end at flygte, at det med skrøbeligheden som pris skylder sin flugt at elske livet så meget desto højere.«
Jeg havde åbenbart ikke fået nok af at læse om franske mandlige forfatteres barndom, så derfor samlede jeg Hervé Le Telliers roman Alle lykkelige familier op. Som titlen antyder, med åbenlys henvisning til Tolstojs åbning i Anna Karenina, så er ingen familier lykkelige. Det var Le Telliers heller ikke. I romanen ser han tilbage på sin barndom i 60’erne og 70’ernes Paris. På sit forhold til sin mor, sin far og sin stedfar ikke mindst, men også et tilbageblik på bedsteforældre, tanter og onklers livshistorier rulles op. Le Tellier er tidligere videnskabsjournalist og det mærkes. Alle lykkelige familier er ikke nem at læse, sine steder er den svær faktisk. Jeg kedede mig lidt undervejs og fik faktisk tanken: Hvad vedkommer det her mig? Måske har jeg læst for mange barndomsskildringer og autofiktion på det seneste. Trænger nok til en lille pause.
Har du læst Alle lykkelige familier, og hvad synes du?