Titel: Det bedste man kan sige. Forfatter: Nadia Kløvedal Reich. Sider: 294. Forlag: Gads Forlag. Udgivelsesår: 2023. Anmeldereksemplar: Gads Forlag ★★★★☆
»Landsbyen, jordomsejling med Nordkaperen og Christiania er det mest eksotiske, han har givet mig. Ikke i form af flodbølge, havskildpaddebøffer, aktionsteater eller patriciervillaer, men som en vedvarende undersøgelse af samværet mellem mennesker. Nysgerrigheden efter at forstå udvekslinger, der ikke er bundet sammen af almindelige konventioner eller givne kulturbårne fællesskaber, men skabt i et ønske om at forstå verden på nye måder.«
Nadia Kløvedal Reich har begået en aldeles fremragende erindringsbog om at vokse op i frigørelsen og kollektivets ånd, om forældre, der ikke magtede at være voksne men som alligevel satte deres præg på børnene, på godt og ondt.
Det bedste man kan sige om en far er, at han er en god onkel, siger Nadias far, forfatteren Ebbe Kløvedal Reich, og det er da også det han er, en hygge-onkel, men aldrig rigtig en far, der lever op til sit ansvar. Hvilket gør den voksne Nadia sur. Det er for let sluppet. Og nu kræver hun svar.
I bogen tegner Kløvedal Reich et rørende portræt af en like pige, der skal forsøge at finde sin egen plads i et kaotisk barndomsliv og senere som voksen kvinde forstå, hvad netop denne barndom har gjort ved hende. Da Nadias far er døende, forsøger hun i samtaler med ham og sin mor, kunstneren Alice Møller Kristensen, at forstå, det frigørelsesprojekt som hun voksede op i, hvilke konsekvenser det har haft at vokse op i halvfjerdser-kollektiver som Maos Lyst og med onkler som Troels Kløvedal og rejser på Nordkaperen.
Fædre er alligevel ikke nogen man kan regne med, skriver Kløvedal Reich, alligevel er det enormt rørende at læse om den voksne datters forsøg på at nærme sig og forstå sin far, i dennes sidste tid.
Jeg strøg igennem bogen, den var fuldstændig medrivende og velskrevet, det er tydeligt at Nadia Kløvedal Reich kender til dramaet og den gode fortælling, og her er den ovenikøbet vedkommende, universel og med stærke og troværdige tidsmarkører. Sæt en plade med Røde mor eller Skousen / Ingemann på, knap en flaske rødvin op og nyd en velfortalt rejse ned gennem 70’ernes hippie-kollektiver. Til dig der elskede Sømærke og Hippie. Du kan roligt læse med her