Titel: Skynd dig at elske. Forfatter: Alex Schulman. Sider: 296. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Udgivelsesår: 2023. Anmeldereksemplar: Lindhardt og Ringhof ★★★★★
»Min far er overalt på det her sted. Det er muligt at frigøre sig fra minderne om ham alle andre steder på jorden, men her er det umuligt. Hver en millimeter på og omkring det her sted fortæller historien om min far. Det er forunderligt at være her igen, at se egetræet nede ved søen og erkende, at vi ikke kommer til at sætte net ud sammen i aften. At høre en bil brumme oppe ved vejen, men straks opgive håber om, at det er ham der kommer tilbage fra butikken.«
Skynd dig at elske er Alex Schulmans gribende debutroman om at elske sin far og nærme sig ham, en universel fortælling om far og søn og deres kamp mod tiden.
Alex’ far er ældre end hans jævnaldrende kammeraters fædre. Allan Schulman har da også haft både kone og børn, før han gifter sig med Alex’ mor og de får tre drenge. Derfor er Alex’ barndom præget af et kapløb mod tiden, for pludselig bliver faren mere og mere syg og angsten for at miste ham, sidder stærkt i Alex. Da faren dør forsøger Alex at nærmest sig hytten i Värmland, men det er svært. Minder vækkes til live og Alex begynder at gå til psykolog.
Skynd dig at elske er et kærligt og rørende portræt af vigtigheden af at elske, mens vi kan. Jeg er ikke mindre fan af Schulman nu, jeg ser ham stadig som en yngre udgave af Knausgård og kommer til at læse alt fremadrettet af ham også. Hvis du elskede Glem mig, Brænd alle mine breve og Overleverne, så skal du læse med her også.