Louisiana Literature // Mit program

Den 24.-27. august rejser bogfolk og læsere endnu engang til Nordsjælland for at opleve årets Louisiana Literature, og igen i år profilerer festivalen sig ved at have store, internationale forfattere på programmet. Jeg er så heldig, at Lousiana Literature har sponsoreret presseadgang til mig, og derfor deltager jeg for første gang – hvilket jeg glæder mig helt sindssygt til at være en del af. Jeg har en stor svaghed for Louisiana kunstmuseum, efter at jeg i mange år på uni har læst om Knud W. Jensen, opgøret med Rindalisterne, og de store kunstneriske happenings og udstillinger, der har fundet sted i det Nordsjællandske svar på New Yorks Museum of Modern Art.

Det har været svært at vælge ud, hvilke dage jeg skal besøge festivalen, og da jeg også har fået nyt arbejde har jeg kun mulighed for at være afsted fredag, lørdag og søndag, men det er i min optik også de mest spændende dage. Så her er mit udvalgte program – måske kan I blive inspireret?

Link til festivalens program HER.

Fredag

12.30: Svetlana Aleksijevitj interviewes af Carsten Jensen (Parkscenen)

14.00: Chris Kraus interviewes af Emma Holten (Koncertsalen)

15.00: Josefine Klougart i samtale med Linda Boström Knausgård (Parkscenen)

17.30: Christina Hesselholdt interviewes af Lillian Munk Rösing (Koncertsalen)

18.00: Siri Hustvedt interviewes af Linn Ullmann (Parkscenen)

19.00: Colson Whitehead interviewes af Tonny Vorm (Koncertsalen)

Lørdag

12.00: Naja Marie Aidt interviewes af Synne Rifbjerg (Koncertsalen)

16.00: Linda Broström Knausgård interviewes af Annette Dina Sørensen (Vestscenen)

16.30: Paul Auster i samtale med Siri Hustvedt (Parkscenen)

Søndag

12.00: Vigdis Hjorth interviewes af Klaus Rothstein (Koncertsalen)

13.00: Oplæsning: Thomas Korsgaard (Vestscenen)

14.00: Chris Kraus i samtale med Jenny Offhill (Koncertsalen)

14.30: Éduoard Louis i samtale med Colson Whitehead (Parkscenen)

16.30: Suzanne Brøgger i samtale med Jørgen Leth (Parkscenen)

Ses vi i øvrigt deroppe? Så kom lige over og sig hej! Og hvad glæder i jer mest til?
Personligt ser jeg meget frem til at møde Vigdis Hjorth. Jeg har læst og anmeldt Arv og miljø, hørt hende læse op på Skønlitteratur på P1, og føler sagen i Norge meget nøje, især nu hvor søsteren Helga Hjorth netop har udgivet en “fiktiv hævnroman”, som svar på Arv og miljø. Den hedder Fri vilje og er indtil videre kun udkommet på norsk på Kagge Forlag. De har været så søde at sende mig et anmeldereksemplar, og jeg planlægger at læse bogen på rejsen fra Odense til Louisiana – der kommer også en anmeldelse op derefter.