Henriette Rostrup har skrevet en fremragende omgang exofiktion om den egenrådige grevinde Angelica Pierri

Titel: Grevinden. Forfatter: Henriette Rostrup. Sider: 658. Forlag: Gads Forlag. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Peoples ★★★★☆

»Mænd kommer aldrig til at give magten fra sig. En kvindes eneste chance er at kunne sno sig. At kunne charmere og være ærgerrig, arbejde hårdt og spinke og spare. Så har hun måske en chance for en bedre tilværelse«.

Og det er Angelica Pierris livsprojekt. At skaffe sig en bedre tilværelse. Født af en fattig mor og afleveret i en mælketoddybar i et af Københavns arbejderkvarterer i 1870’erne. Her starter Angelicas rejse. Vi følger hende som hun bliver ung mor og føder en datter uden for ægteskab, hvordan hun kommer i huset i en præstegård i Jylland og forelsker sig i en af Koldings spidser. En forelskelse der fører til giftemål og videre på eventyr i Sydafrika under guld-boomet, til Italien, Schweiz, London og tilbage til København. Vi lærer hvordan Angelica Pierri bliver til Grevinde af Bagsværd. Men det er ikke uden en pris. Og Angelicas mange møder med mænd, der ikke vil hende det godt, koster. Henriette Rostrup har skrevet en fremragende omgang exofiktion der er troværdig mod den tid og miljø, den beskriver. Hvor siderne vender sig selv og dialogerne er skarpe, og hvor vi også møder kendte personer som Herman Bang og Brandes-brødrene. Jeg var meget opslugt gennem alle 600ish sider. En stor roman, jeg anbefaler til alle der elsker bøger som Den inderste kerne, En anden gren, Hvor lyset er, Halvt i himlen mv.

oplagt soundtrack til din læsning: John Barrys Out of Africa