Boganmeldelse: Tove Ditlevsen – Pigesind

Tove Ditlevsens stærke debut er en litterær julegave, som selv den mest afskrækkede lyriklæser ikke vil kunne afholde sig fra at pakke op #ramtaftovefeber

PigesindTitel: Pigesind

Forfatter: Tove Ditlevsen

Sider: 60 sider

Forlag: Gyldendal

Udgivelsesår: 1939

Anmeldt for: Litfix.dk

★★★★★

“Vig bort, I onde ånder, der grusomt dræber de varme øjne og de friske læber, kom læbestift og hjælp mig med at lyve, for jeg vil aldrig være mer end tyve”. 

Ikke et sekund for tidligt har jeg sat mig for at læse hele Tove Ditlevsens forfatterskab. Og jeg startede selvfølgelig med hendes debut digtsamling fra 1939 Pigesind. Ditlevsen skildrer med arrogant poetisk elegance den unge piges sind, det skrøbelige, det stærke, det forvirrede, det elskende, det sørgende. Det er længe siden, at jeg er blevet så påvirket af at læse en digtsamling, og ligefrem måtte udbryde “wauu” højt, imens jeg læste. Især påvirkede digtene Til mit døde barn, Det skønneste jeg ved, De onde år og En kvindes frygt mig.

Temaerne er død, sorg, mor/datter forhold, børn, kærlighed, elskere, at vokse op, at ældes, at frygte utroskab, at erkende tidens konsekvenser, at bearbejde død, og ikke mindst konfrontere sin egen død ved ligefrem at aflevere en guide til efterkommere over, hvordan man vil forlade denne verden, som Ditlevsen så autentisk skildrer i digtet Ritual. 

Humor, smerte, inderlighed, livsindsigt, ulykkelig kærlighed, frygt åbner sig i nye lyriske vendinger i denne vellykkede digtsamling, som jeg kun kan anbefale alle Ditlevsens-fans at starte med. Eminent!

ditlevsen

Advertisements

Kommenter

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s