Titel: Vilhelms værelse. Forfatter: Tove Ditlevsen. Sider: 281. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 1976/2015. Anmeldt for: Litfix.dk. Stjerner: ★★★★
Udfordrende fortællekonstruktion og forvirrede følelser. Ditlevsens roman om forfatteren Lise Mundus’ tragiske skæbne og dekonstruktive ægteskab kræver sin læsers fulde opmærksomhed.
“Værelset eksisterer ikke mere. Dag for dag så jeg gennem de snavsede vinduer ødelæggelsen skride frem, når jeg gik forbi uden ærinde. Jeg stod stille på Boulevarden og stirrede på de hvide ødelæggere, der altid lod som om de ikke bemærkede mig. Alligevel var der mellem dem og mig en sælsom og rasende forståelse som i to menneskers favntag, når de hader hinanden inderligt.”
På trods af det tidligt optrædende jeg emmer Ditlevsens roman fra 1976 af fortællepersoner og forvirrende tanker og følelser. For det er ikke kun en forfatters fortælling, det er også hovedpersonen Lises, og måske endda også Ditlevsens egen. Mange litteraturprofessorer har siden udgivelsen tolket den som et billede på Ditlevsens eget liv med chefredaktøren Victor Andreasen. I det nyligt opførte teaterstykke Toves værelse er det da også romanen her, som har ageret inspirationskilde, og i de mange interviews som Ditlevsen gav i forbindelse med udgivelsen af romanen var hun heller ikke konsekvent i sin afvisning af, at romanen delvist er selvbiografisk. Romanen fortælles således af et jeg, der dog beretter om Lise i tredjeperson, men som stadig er Lise, og dermed skildres Lise faktisk nuanceret både indefra og set udefra og langt mere objektivt.
Hovedpersonen Lise Mundus er som Ditlevsen også forfatter, og levede som Ditlevsen i et usundt ægteskab og vælger også selvmordet som løsning på sin dalende livslyst. Ditlevsen skriver om Lise Mundus beslutning om at begå selvmord: “Hun gav sig omsider til at elske verden, men kun fordi den skulle udslettes sammen med hende“, ligesom selvmordet ifølge Ditlevsen også er Lises livsværk som kunstner.
Foruden Lise Mundus optræder eksmanden Vilhelm Mogensen også og deres søn Tom. Men vi møder Lise på et tidspunkt, hvor Vilhelm har forladt hende til fordel for elskerinden Mille, og hvor Lise med hjælp fra sin veninde Greta fra den lukkede, har sat en ægteskabsannonce i avisen. En annonce der til forveksling ligner den, som Ditlevsen selv indrykkede. Derudover møder vi i romanen en masse andre karakterer, hvoraf nogle tjener et højere formål end andre, men hvor alle dog er med til at fortælle historien om Lise Mundus og Vilhelms forladte værelse. Et rum som er tomt efter at Vilhelm har forladt hende, og som Lise desperat forsøger at udfylde.
Romanen var en del mere udfordrende, end jeg lige havde regnet med. Efter at have læst og elsket GIFT lige med det samme, så havde jeg måske forventet, at VILHELMS VÆRELSE var i samme stil. Omend den omhandler ægteskab, had og kærlighed, så er det en meget mere krævende bog at læse, og forlanger altså en del mængde koncentration af læseren. Derudover var de mange fortæller-jeg, og ikke mindst hele den metatekst der ligger over romanen, især i form af fortælleren/forfatteren/Ditlevsens kommentarer til de personer, som bliver beskrevet, noget af en litterær udfordring selv for en danskstuderende læsehest som jeg. Jeg er dog ikke skræmt væk og planlægger stadig at skrive mit speciale om Tove Ditlevsen. Mon ikke også, at VILHELMS VÆRELSE er en af de romaner, som åbner sig endnu mere op ved anden gennemlæsning?