Bogblogs og sociale medier

En empirisk baseret undersøgelse af den ny litterære offentlighed.

Hvor det i 1700-tallet var i kaffehuse og saloner, at litteraturen blev drøftet og problemer sat til debat, sker det i dag på de sociale medier. En ny borgerlig offentlighed er kommet til, og det skaber udfordringer i det litterære miljø. Læseklubber, bogblogs, online bogklubber og debatfora er de nye medier, hvori den litterære kritik, debat og vurdering foregår. Nu debatterer man offentligt online, og ikke på cafeer og fysiske lokationer. Det er ikke længere kun i aviser og tidsskrifter, at debatterne opstår, men på de sociale medier i kommentarfelterne. Og det gør det svært at vide, hvem der taler. Engang var overoffentligheden litteraturkritikerne i dagbladene, men det er ikke længere tilfældet – der har indfundet sig en generationskløft, hvor der ikke hersker nogen fælles offentlighed. De unge læser ikke aviser, og slet ikke de fysiske. Den litterære kritik og vurdering foregår helt andre steder, nu hvor det litterære miljø og debatten om bøgerne er rykket ind i de digitale medier. Formålet med denne empiriske undersøgelse har derfor været at skabe en brugerinvolverende kampagne for litfix, og at gøre det ved hjælp af en viden om, hvordan den ny litterære offentlighed interagerer på de sociale medier.

NB! Nedenstående er et (kort) udsnit af den undersøgelse og kommunikationskampagne jeg lavede. Der er skåret en del fra, så det mest interessante for læserne af min blog, dvs. det om bogblogs og læsevaner, er blevet tilbage.

EMPIRISK DATA

PRIMÆRDATA
Undersøgelsen er baseret på to former for indsamling af data:

1)  Spørgeskema til læsere i alderen 18-60+ år. (kvantitative data)

2)  Interviews (kvalitative data)

Til interviewet har jeg udvalgt følgende personer i det litterære miljø: En bibliotekar, tre forfattere og en forlagsredaktør.

SEKUNDÆR DATA
Som en ekstra tilføjelse til min egen indsamlede empiri har jeg også brugt Kultur For Unges undersøgelse af de fem bedste boglogs skrevet af unge. I undersøgelsen har de opsat tre krav til en god bogblog (se bilag 6). Deraf er de tre krav forsøgt implementeret på litfix.dk.

SPØRGESKEMARESULTATER

MÅLGRUPPE
100 respondenter besvarede mine ti spørgsmål om bogblogs og sociale medier. Ud af de 100 respondenter er 66% i alderen 18-29 (målgruppe til kampagnen), 10% er 30-39, 11% er 40-49, 7% er 50-60 og sidste 6% i alderen 60+. Spørgeskemaet er primært blevet eksponeret på sociale medier (Facebook, Twitter og LinkedIn), og det er derfor meget naturligt, at størstedelen af respondenterne er unge voksne. 79% procent af respondenterne er kvinder og kun 22% er mænd. Det giver også et billede af, at det primært er kvinder, som læser jf. det eneste krav for at deltage i spørgeskemaundersøgelsen: At man læser. Jeg bad også respondenterne overveje deres rolle, når de færdes på sociale medier ud fra de seks roller: Skaber, samtaler, kritiker, samler, sporadisk medlem og inaktiv (se venligst bilag 3 for beskrivelse af rollerne). Her svarer 28,28% at de er skabere, 25,25% er samtaler, 37,37% er kritiker, 37,37% er samlere, 44,44% er sporadisk medlem og sidst er 3,03% inaktive non-brugere som slet ikke benytter sociale medier. Det hænger meget godt sammen med målgruppen af de primært 18-29 årige, som alle er meget aktive på sociale medier, og det bekræftede mig også i, at jeg valgte den rigtige målgruppe til kampagnen. På baggrund af den indsamlede empiri blev den definerede målgruppe til kampagnen: Danskere i alderen 18-29 år, som er aktive på sociale medier, og som læser bøger.

LÆSEVANER
For at undersøge respondenternes læsevaner blev de stillet spørgsmålene: Hvor mange bøger de læser, hvor ofte, om de læser bogblogs, hvad de definerer som en god bogblog, og om de deltager i konkurrencer og kunne overveje det, hvis det var med formålet at følge en bogblog efterfølgende. Først blev respondenterne spurgt hvor ofte de læser bøger. Heraf svarede 69% at de læser hver uge, 15% læser hver måned, 15% et par gange om året og kun 1% læser aldrig bøger. Dermed sikrede jeg mig, at mine data var valide, da kun folk som læser ofte vil kunne svare fyldestgørende og udgøre en konkret målgruppe for min kampagne. For at understøtte min tese om, hvor læserne i dag rent faktisk finder sin inspiration til nye bøger henne, spurgte jeg til, hvilke steder, de færdes. Lidt overraskende benytter mange læsere sig den dag i dag stadig af den traditionelle word of mouth metode, dvs. gennem venner/familie/bekendte, og her fandt hele 80% af respondenterne inspiration til nye læseoplevelser. 56% finder inspiration på hjemmesider som saxo.dk, Gyldendals og plusbog (forlag og online boghandlere). 33% finder sin inspiration på Facebook og 31% på deciderede boblogs som litfix. Instagram halter stadig lidt bag ved Facebook, hvor kun 15% af respondenterne finder nye bøger. Jeg gav også respondenterne mulighed for selv at angive andre steder, hvor de bliver inspireret igennem. Hertil svarede en del, at det var gennem deres studie (primært litteraturvidenskab), men nogle finder det også i bogklubber, på Goodreads.com (facebook for litteratur), i avisens anmeldelser, på biblioteket og i radioen. For bedst muligt at kunne lave en målrettet kampagne for litfix spurgte jeg ind til respondenternes genrevalg. Dermed fik jeg også underbygget min tese om, at krimier og spændingsromaner generelt står i høj kurs på bogmarkedet i disse år. Hele 57% svarede, at de oftest læser spændingsromaner, 47% læser krimier, 33% biografier og kun 14% læser lyrik, 6% børnebøger, 5% rejsebøger og så læser overraskende 40% faglitteratur (det kan naturligvis hænge sammen med, at respondenterne som målgruppe primært er akademikere eller folk, som læser/har læst længere uddannelser). Som tidligere gav jeg igen respondenterne mulighed for at angive, hvad de ellers læser af genrer, hvor en del svarer, at de læser young adult, chick-lit, historiske romaner, klassikere, fantasy/sci.fi-romaner. Dermed bekræfter mine data mig igen i, at jeg har fat i den rette målgruppe, og at kampagnen bør bære præg af, at litfix skildrer med at være en blog, som favner alle genrer bredt. Ud af de 100 respondenter svarer 42% at de læser bogblogs/blogs om bøger, og 34% fortæller, at det sker ofte – altså hver dag, ugentligt, flere gange om dagen. 57% svarer, at de ikke læser bogblogs – og dermed er de ikke i målgruppen for kampagnen for litfix, hvilket egentlig er overraskende, da målgruppen primært består af meget læsende personer, men det gav kun anledning til en endnu skarpere satsning på den primære målgruppe. Dernæst var det aktuelt, især for kampagnen for litfix, at vide hvad respondenterne egentlig mener, en god bogblog skal indeholde. Her svarer, som forventet, 87,37% boganmeldelser, 33,68% forfatterinterviews, 50,53% boglister, 21,05% konkurrencer (et ret højt tal, og en god indikation på, at en konkurrence skulle være en del af kampagnen). Respondenterne fik igen mulighed for selv at komme med forslag, og her var der guld at grave frem for det videre arbejde med kommunikationsplanlægningen. Her følger nogle af de svar, respondenterne gav: Skal sammenligne bøger, skal have en professionel tilgang til bøger, skal ikke være for rodet eller kedeligt at se på, gerne debatskabende tanker om bøger, personlighed, litterær relevans, billeder af bogreoler og bøger, overskuelig søgning over genre, vlogs (videoer) og tematiserede indlæg. Da der allerede i starten af dette projekt var planer om at bruge en konkurrence som en del af kommunikationskampagnen for litfix blev respondenterne spurgt, om de deltager i konkurrencer på facebook og instagram. Her svarede 63% overraskende nej, hvor 37% svarer ja, og forklarer at de oftest deltager i konkurrencer om bøger, bolig, tøj, skønhed og oplevelser. Således er spørgeskemaets tal og data blevet analyseret ved hjælp af en univariat analyse (Andersen, s. 193).

INTERVIEWRESULTATER

MÅLGRUPPE
Grundet rapportens omfang, tidsfaktoren og økonomiske ressourcer var mine interviews, der var tiltænkt mundtlige nødt til at være skriftlige spørgsmål, da mine udvalgte respondenter til interview befandt sig for langt væk geografisk. Mine kvalitative data er således analyseret og bearbejdet med en hermeneutisk tilgang, hvor jeg gennemgår den hermeneutiske spirals facetter: Forståelse, dialog, fortolkning, som kan udvikle sig til en ny forståelsesramme, som bliver en ny fortolkning, der igen bliver til dialog (Andersen, s. 197). Derudover er mine data tolket ud fra min egen common-sense, og selvforståelse i forhold til den ny litterære offentlighed og bogblogs på sociale medier. Til undersøgelsen udvalgte jeg deraf følgende repræsentanter fra det litterære miljø: En bibliotekar, to forfattere og en forlagsredaktør. Gennem induktiv metode har jeg således udvalgt en gruppe af af respondenter, som er en lille del af den samlede population og baserer mine resultater på deres meninger/holdninger til bogblogs i min undersøgelse. De fem respondenter er primært i alderen 30-39 dog er en enkelt i aldersgruppen 40-49. Dermed falder de uden for selve kommunikationskampagnens primære målgruppe men inden for sekundærmålgruppen: Forlag, forfattere, biblioteker. Respondenterne består af to mænd (forlagsredaktøren og forfatter 3) og tre kvinder (bibliotekaren og forfatter 1 og 2).

LÆSEVANER
Ud fra nogle generelle spørgsmål om litteratur, der var inspireret af mit spørgeskema, forsøgte jeg i mine interviews at få lidt mere viden om respondenternes læsevaner. Af de fem respondenter svarer to, at de læser hver dag, to svarer hver uge, og en beskriver, at det kommer i perioder, afhængigt at andre litterære projekter. Bibliotekaren læser både privat og i forbindelse med arbejde, da det som bibliotekar er svært at skelne. Bibliotekaren læser oftest almindelig skønlitteratur (vidt begreb) og børnelitteratur, og finder primært sin inspiration til nye bøger via instagram og forlagenes hjemmesider, ligesom hun dagligt falder over noget på biblioteket. Forfatter 1 fortæller, at hun mest læser fiktion for fornøjelsens skyld, men at det smitter af på hendes arbejde som forfatter. Når hun læser faglitteratur i forbindelse med arbejde er det primært om markedsføring og foregår oftest på blogs. Forfatter 1 læser oftest fantasyromaner for unge og historiske og almindelige krimier, og finder sin inspiration gennem sin mand der er orienteret i bogmarkedet, eller på biblioteket men også på sociale medier som instagram og facebook. Forlagsredaktøren læser både privat og i forbindelse med arbejde, oftest romaner og historiske fagbøger, og finder sin inspiration hos boghandlere, anmeldelser, bogblogs, facebook, forlagenes hjemmesider og gennem udenlandske anbefalinger. Forfatter 2 læser både privat og i arbejdsøjemed, for at blive underholdt og finde inspiration, hun læser primært YA (young adult), paranormal romance, fantasy og gys/horror, og finder sin inspiration på facebook, instagram, hos venner og familie, bogblogs og også på Goodreads. Forfatter 3 læser både privat og i forbindelse med sit arbejde, oftest spændingsromaner, digte og tegneserier og finder sin inspiration alle steder (dvs. bogblogs, forlags hjemmesider, boghandlere, biblioteker, aviser, word of mouth osv.)

SOCIALE MEDIER
Ligesom jeg i mit spørgeskema bad respondenterne tage stilling til deres egen rolle på de sociale medier, spurgte jeg respondenterne i mit interview, hvordan de færdes på de mange digitale platforme. Jeg opstillede de 7 roller man kan påtage sig på sociale medier: Skaber, samtaler, kritiker, samler, sporadisk medlem, tilskuer og inaktivt medlem (se bilag 3). Derefter blev alle respondenterne spurgt om deres forhold til konkurrencer på sociale medier, og hvorvidt de deltager i dem. Heraf svarede bibliotekaren nej, forfatter 1 sjældent, forlagsredaktøren nej, forfatter 2 ja og forfatter 3 svarede nej. Når de så alligevel deltager i konkurrencer er det primært om bøger, tøj og oplevelser. I forbindelse med kampagnen, var det vigtigt at vide, hvorvidt respondenterne kunne finde på at følge en bogblog, hvis der blev reklameret for den gennem en konkurrence. Her svarer bibliotekaren, forfatter 1 og forlagsredaktøren nej, forfatter 2 svarer ja, og her er det interessante, at forfatter 3 svarer måske. Her har holdningen altså ændret sig lidt, hvis konkurrencen kommer fra en bogblog. Dernæst spurgte jeg respondenterne, hvad en konkurrence fra en bogblog skulle indeholde, for at de vil deltage. Bibliotekaren påpeger, at det ikke afhænger så meget af, hvad man kan vinde, men hvordan. Hun vil ikke tvinges til at følge/like/dele alt muligt, og unfollower ofte profiler, som kører den type konkurrencer. Forfatter 1 fortæller, at hun som forfatter ville deltage, hvis der var mulighed for at skabe PR i samarbejde med bloggeren, og måske hvis man kunne vinde et møde med en anden forfatter. Forlagsredaktøren understreger, at han ikke ville følge en blog via en konkurrence. Han abonnerer kun på en bogblog, hvis indholdet er relevant, og det kan en konkurrence ikke ændre på. Forfatter 2 fortæller, at hun ville følge en bogblog, hvis hun kunne vinde fysiske bøger, e-bøger, bogmærker og andet bogrelateret. Og forfatter 3 forklarer, at en konkurrence for en bogblog gerne skal indeholde en oplevelse, et kursus, foredrag eller et personligt møde med en anden forfatter.

DEN LITTERÆRE OFFENTLIGHED OG BOGBLOGS
For at kunne udarbejde kampagnen for litfix spurgte jeg ind til respondenternes forhold til bogblogs. Bibliotekaren forklarer, at hun ikke følger nogle bogblogs fast, men et par stykker via facebook, og at hun følger dem et par gange om ugen. Hun fortæller også, at en bogblog gerne skal indeholde en personlig vinkel og et godt sprog. Forfatter 1 læser bogblogs et par gange om året, og pointerer, at en bogblogger skal kunne skrive, have noget på hjerte, og have personlighed. Bloggeren skal gerne kunne analysere litteraturen og være knivskarp sprogligt. Forlagsredaktøren læser bogblogs et par gange om ugen, og påpeger, at en bogblog skal omtale bøger, som interesserer ham. Han understreger yderligere, at bedømmelsen af bøgerne skal være saglig, så han føler, at han bliver klogere af at læse blogindlægget. Og så ønsker forlagsredaktøren som udgangspunkt ikke, at bogbloggeren hele tiden fortæller om sig selv og refererer til sig selv, da det ikke er personen men formidlingen af litteratur, han interesserer sig for. Forfatter 2 læser bogblogs et par gange om ugen, og mener at en god bogblog skal indeholde anmeldelser af spændende og aktuelle bøger, noget om skriveteknikker og forfatterinterviews. Forfatter 3 læser bogblogs flere gange om ugen, og fortæller at en god bogblog skal indeholde passion for det læste, og skinne igennem, at bloggeren elsker litteratur. Slutteligt spurgte jeg ind til respondenternes opfattelse af den nuværende litterære offentlighed. De fem respondenter blev spurgt til, hvor de oplever, at den litterære debat finder sted. Her nævner bibliotekaren, at det ofte foregår på biblioteket, men også ofte online på facebook, instagram og i private fora. Forfatter 2 oplever, at den populære litteratur debatteres på blogs og i sociale medier, hvor den finere litteratur i højere grad debatteres i traditionelle medier som aviser og fagblade. Forlagsredaktøren forklarer, at han oplever den litterære debat mange steder, den ældre litterære offentlighed, som primært findes i dagbladene, og så de nyere litterære offentligheder på internettet, hvor bloggerne udgør en del, men også diverse grupper danner rammer om vurderingen af litteratur, ligesom magasiner og blade kan udfolde en litterær debat ud fra en bestemt vinkel. Forfatter 2 forklarer, at hun primært oplever den litterære debat på sociale medier og i private forum. Selv bruger hun meget fydepennen.dk, der er et samlingssted for forfatterspirer. Forfatter 3 oplever, at den litterære debat færdes på sociale medier, forlag/biblioteker og privat. Dernæst blev respondenterne spurgt, hvilke fordel og ulemper de ser i, at den litterære offentlighed primært færdes på sociale medier, og hvordan de oplever den litterære kritik/debat/vurdering. Her svarer bibliotekaren, at hun mest ser fordel, at debatten er demokratisk og let tilgængelig, og at den er dialogbaseret og venlig. Forfatter 1 svarer, at fordelen er, at flere danskere får øjnene op for nye bøger, som de ikke går ind i en boghandel efter, og kan via sociale fællesskaber opleve en ny litteratur. Ulempen er derimod, at en spændende debat kan finde sted i en undertråd i et indlæg, og når derved måske ikke ud til alle. Hun oplever, at den litterære debat ikke er så nuanceret, når det er i facebookgrupper, som andre steder. Forlagsredaktøren ser en fordel i, at folk allerede er online på de sociale medier, men at man ofte ikke har tiden til at sætte sig ordentligt ind i en debat, og derved bliver diskussionerne ofte personorienterede i stedet for indholdsorienterede. Han oplever, at debatten på sociale medier ofte ikke er egnet til at færdes der, fordi mange indlæg på sociale medier primært ønsker at promovere skribenten bag. Og samtidig at mange bogbloggere ikke sætter sig ind i de bøger, som de omtaler og formidler, men kun den sparsomme bagsidetekst. Forfatter 2 ser en fordel i de sociale medier, fordi man derigennem nemmere kan nå ud til sine læsere, og opdatere dem på sin status med at skrive bøger. Ulempen er, at man skal passe på, hvad man skriver, fordi man på skrift nemt kan blive misforstået. Forfatter 3 retter en kritik mod de traditionelle trykte aviser, og ærgrer sig over, at de ikke længere bruger så meget tid på at omtale bøger. Han har endda oplevet, at en af de største danske aviser indrømmede, at de ikke prioriterer boganmeldelser længere, og at man nærmest skal være berømt eller berygtet for at få spalteplads. Samtidig synes han, at de fleste er ret dygtige og dedikerede i litteraturdebatten. Slutteligt var jeg meget optaget af, hvordan de fem respondenter fra det litterære miljø ser på det at samarbejde med en bogblog, og spurgte dem til, hvordan de i deres daglige arbejde kan bruge et samarbejde med en bogblog, hvad der skal til for, at de vil samarbejde med en bogblogger, og hvilke fordele og ulemper de ser i sådan et samarbejde. Bibliotekaren fortæller, at hun overvejer at bruge bogbloggere som indholdsleverandører til bibliotekets hjemmeside, og at hun også linker til bogblogs engang imellem fra bibliotekets facebookside, hvis en bogblog omtaler en forfatter, som biblioteket har et arrangement med. Ifølge bibliotekaren skal en bogblogger være fleksibel, leveringsdygtig og kompetent, hvis et samarbejde skal opstå, og hun ser fordele i, at der er mange bogbloggere, man kan gå i dialog med og føle at man kender. Forfatter 1 fortæller, at hun gerne vil samarbejde med bogblogs i form af interviews, gæsteoptræden i deres nyhedsbreve, gensidige affiliate/joint venture-aftaler med produktlanceringer, gæsteoptræden på deres youtube-kanaler, og med sponsorat af bøger til konkurrencer, og rabatter på digitale produkter til bloggerens læseren. For forfatter 1 er det en stor fordel hvis bloggeren markedsfører sig via nyhedsbreve , youtube og andre sociale medier, og selvfølgelig hvis bloggeren har en stor følgerskare. Dermed ser forfatter 1 altså flest fordele i et samarbejde, og ulempen er, hvis bloggeren selv mister sin interesse for at blogge, fordi det kræver så stor en mængde engagement og udholdenhed. Forlagsredaktøren vil gerne samarbejde med en bogblogger, hvis vedkommende er dygtig, og så kan bloggeren få lov at anmelde hans forlags bøger, og for forlagsredaktøren er det vigtigt, at bloggeren gider bruge kræfter på at sætte bøgerne ind i en større litterær sammenhæng. Forfatter 2 anser bogblogs for at være en nyhedskanal inden for hendes fag, så hun selv er med i, hvad der bliver udgivet. Hun vurderer en bogblogger ud fra de anmeldelserne og indlæg, som bloggeren ligger ud, og vil gerne samarbejde med dem, hvis de falder i hendes smag. Hun samarbejder allerede nu med en bogblogger, og synes det er vigtigt at holde sig på god fod med dem, fordi de kan formidle en viden ud til mange læsere.

Fordelene ser forfatter 2 i, at bogbloggerne har en anden tilgang til læserne, fordi de er på samme niveau, og at det er en fordel, hvis disse bloggere så kan lide ens værker. Ulempen er, hvis en blogger ikke synes om forfatteren eller værket, og der ligefrem opstår en meget negativ omtale, der kan få læserne til ikke at ville åbne den bog, som bloggeren har stemplet som dårlig. Forfatter 3 arbejder allerede nu sammen med en række bloggere som anmelder hans udgivelser. Og som noget nyt også hans foredrag og kurser. Bloggerne har typisk et godt netværk af litteraturinteresserede og dermed er det skønt for ham, at nogle vil bruge tid på at læse hans bøger. Bogbloggeren skal brænde for at formidle sin viden om litteratur, for at forfatter 3 vil samarbejde. Fordelen ved bogblogger er ifølge forfatter 3, at de er fantastiske til at formidle personlige betragtninger og læseoplevelser. De er helt almindelige læsere, som han normalt aldrig ville få i tale. Bogblogs giver læserne en stemme, og som forfatter er det op til os at lytte til den, forklarer forfatter 3. Udarbejdelsen af kampagnen bygger således også en del på ovenstående respondenters udsigelser.

KONKLUSION
Konklusionen baserer sig på en analyse af det empiriske data gennem kommunikationsmodellen Diamanten, og som tidligere nævnt er data fortolket ud fra min selvforståelse og tese om det litterære miljø. Gennem disse er jeg i undersøgelsen blevet bekræftet i følgende: At det primært er kvinder i alderen 18-29, som læser, og at de oftest læser krimier, YA/chicklit og klassiske romaner. De ser sig selv som værende skabere, samtaler, kritiker (altså meget aktive på sociale medier), og de deltager ofte i konkurrencer på disse medier, især om bøger.

Advertisements

Kommenter

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s