Boganmeldelse: Elvira Fragola – En vidunderlig vinter i Mumleby

Titel: En vidunderlig vinter i Mumleby. Forfatter: Elvira Fragola. Sider: 214. Forlag: TURBINE. Udgivelsesår: 2016. Anmeldt for: TURBINE. ★★★★★

Endnu engang mestrer Elvira Fragola en bog fyldt med hyggelige, hjertevarmende fortællinger om livet i Mumleby. Det er blevet vinter, og Astrid fra Brombærstien og Vera fra Anemonevej er igen på forunderlige eventyr. Denne gang med vennerne Anker og Marvin, og de møder både nordiske sagnsvæsener, nisser og snestorme på deres vej.

“Julefreden sænkede sig langsomt over hele Brombærstien, og snart var alles praktiske opgaver svundet ind. Stegen stod i ovnen, saucen skulle blot varmes, risalamanden stod på køl, og Theodor lavede brunede kartofler – eller fattigmandskastanjer, som Grød fortalte, at de kaldes i gamle dage. Der duftede mageløst i hele køkkenet. Ja, i hele huset. Mageløst og vidunderligt af jul!”

Som med sin flotte debutbog Et eventyrligt efterår i Mumleby har Elvira Fragola igen været kreativ, og fyldt anden bog i serien med fine små klippe-klistreopgaver og spændende DIY-ting, som familien kan samles om i julen. Man kan blandt andet folde Mumlebybørnenes julehjerter, lave Astrid og Veras krybbespil, naturnisser eller Frøken Grøds mageløse marcipangrise. Og ligesom første bog havde smukke budskaber om venskab, kærlighed ser vi det samme igen i Vinter-bogen. Vera forklarer blandt andet, at hun virkelig elsker Astrid, fordi at hun skriver løs, selvom hun ikke er god til det. At hun hellere vil spørge om hjælp og lære, og at hun ikke er bange for at fremstå fjollet: “Det er i hvert fald sjovere at stave forkert end slet ikke at skrive“, siger Astrid til Vera.

En vidunderlig vinter i Mumelby er fyldt med hjertevarme, hyggelige fortællinger om juletræsfældning, den blinde Lucia fra Italien, snevejr, jule-bag og gaver, men vi følger også Vera og Astrid, når de holder nytår, fejrer fastelavn og når Frøken Forår byder Vinterheksen op til dans. Bogen er fyldt med de fineste sort/hvid illustrationer og opskrifter, der passer til kapitlernes historie, og Elvira Fragola holder sin høje standard fra debuten med Efterår i Mumleby. Astrid er stadig fyldt med fantasi og nogle gange lidt for utrolige historier, som Vera ikke helt tror på, men alligevel lytter til. Og er det ikke også netop det mest fantastiske ved børn? At de aldrig mister deres livlige fantasi.

Elvira Fragola skriver i et fint, børnevenligt og humoristisk sprog, mens der er plads til nye ord og lærerige sagnshistorier. Bogen er velegnet til højtlæsning, men også til almindelig læsning for voksne, der stadig har en barnlig sjæl i sig og som holder af varme julehistorier om familie, venskab og kærlighed. Jeg nød i hvert fald selv begge bøger enormt. Det er en bog, der egner sig fra børn på 4 år og opefter, og altså derfor også til voksne, der glædes ved leg og barndom.

img_5927

Det grafiske arbejde er virkelig gennemført som i den første bog, og jeg har ikke andet end ros til både Elvira Fragola for historierne og tegninger og TURBINE for forlagsarbejdet. Og nu venter der Vera og Astrid et fuldstændigt fantastisk forår..

Advertisements

Kommenter

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s