Boganmeldelse: Emily Brontë – Stormfulde højder

Titel: Stormfulde højder. Forfatter: Emily Brontë. Sider: 320 sider. Forlag: Gyldendals Bogklub. Udgivelsesår: 1847/1980. Anmeldt for: Litfix.dk ★★★

“Nu forstår jeg, hvor grusom du har været – grusom og falsk. Hvorfor foragtede du mig? Hvorfor bedrog du dit eget hjerte, Cathy? Jeg har ikke ord til trøst. Du har fortjent dette. Du har dræbt dig selv. Ja, du kan kysse mig og græde og fremtvinge mine kys og tårer – men de dræber dig – de fordømmer dig. Du elskede mig – hvad ret havde du så til at forlade mig?”


Stormfulde højder er engelske Emily Brontës helt store gennembrud og hendes eneste udgivelse foruden en digtsamling, som hun skrev sammen med sine to søstre Charlotte og Anne Brontë. Stormfulde højder er en slægtsroman om 1800-tallets gods Wurthering Heights – beliggende på den stormfyldte hede i Yorkshire.

I romanen møder vi husets herre Mr. Earnshaw og hans to børn Catherine og Hindley. En dag bringer Earnshaw en ung, mørkglødet dreng med hjem, som han kalder Heathcliff, og hvor han og Catherine snart udvikler et tæt venskab og senere en umulig kærlighedsaffære bliver Hindley misundelig på farens udelte opmærksomhed til Heathcliff, hvilket bliver starten på en hævnfuld relation mellem de to brødre, der varer hele livet igennem og påvirker deres efterkommere.

Jeg havde måske lidt for høje forventninger til denne klassiker, og derfor blev jeg også skuffet. Emily Brontë er en dygtig fortæller, hun formår virkelig at skrue en historie sammen og pryde den med komplekse karakterer og indirekte fortællemåder – ligesom hendes mange jeg-fortællere beretter historien videre og skifter konstant. Det kræver en opmærksom læser, og deraf alene kan bogen godt tåle at blive genlæst, så man får det hele med. Men kærlighedshistorien mellem Heathcliff og Catherine fyldte i min optik alt for lidt, og så var der for megen dårskab og ondskab i mange af karaktererne og deres handlinger. At de fleste personer, gennem to generationer, så også skal hedde det samme gør bare forvirringen total! Jeg vil dog anbefale at læse denne klassiker, hvis man interesserer sig for stor og kompleks litteratur, og Karen-Blixen lignende fortællinger. Det er en en bog om hævn, kærlighed og familierelationer, om at lægge sin egen sorg bag sig for at give den næste generation bedre kår, og om at tilgive sine egne fjender.

Advertisements

Kommenter

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s