Ti gode råd til boganmelderen fra Eric Gerber

Engang i 70’erne og et stykke op i 90’erne var Eric Gerber litteraturredaktør ved Houston Post. Han udfærdigede ti gode råd til boganmelderen, som jeg ved gennemlæsning fandt så underholdende og lærerige, at jeg bare må gengive dem. Personligt arbejder jeg meget med at dømme et værk ud fra, hvad det lover læseren. Måske elskede jeg ikke ligefrem plottet eller karakterne, men levede værket ikke alligevel op til dets intention? Der er plads til refleksion efter at have læst Eric Gerbers ti råd.  Så her kommer de: til alle jer, der anmelder bøger eller overvejer det!

  1. Spalteplads koster penge. Skriv kort.
  2. Man behøver ikke være pedantisk, fordi man er vidende. Undgå tungt akademisk sprog.
  3. Hvis en bog er dårlig, er der ingen grund til at gøre anmeldelsen lang.
  4. Pas på med privaterierne. Undgå at skrive i første person (‘jeg synes’, ‘min onkel sagde engang’)
  5. Selvfølgelig har du lov til at diskutere en bogs berettigelse, men prøv alligevel også at dømme bogen ud fra dens egne intentioner.
  6. Det er ikke nødvendigt at fortælle folk i rene ord, at de skal gå hen og købe bogen. Anmeldelsens indhold skulle gerne have givet dem lyst til det.
  7. Det er ikke nok med et referat. Læseren skal også have anmelderens reaktion, og bogen skal sættes ind i et intellektuelt, kulturelt eller æstetisk perspektiv.
  8. Hvis du ikke har andet at diske op med end tomme kritiske klichéer om, at plottet er rodet og temaet fortærsket, så drop hellere sagen.
  9. Hvis du synes, der er et eller andet aspekt ved bogen, du ikke forstår, så indrøm det åbent, og giv læseren en mulighed for at tage stilling til, om det ser ud til at være en mangel ved bogen eller en mangel ved dig.
  10. Hvis du ikke synes, en bog er værd at anmelde, eller hvis du føler dig totalt uinteresseret eller ukvalificeret, så sig det til din redaktør. Der er ikke nogen, der får noget ud af en modvillig formular-anmeldelse.

Kilde: John Chr. Jørgensen – Dagbladskritikeren (1994). FISKER & SCHOU.

Advertisements

4 thoughts on “Ti gode råd til boganmelderen fra Eric Gerber

  1. Det var virkelig interessant læsning! Og jeg må konstatere, at jeg gør det helt forkert, haha! 😂 Jeg vil dog argumentere for, at der er forskel på en boganmeldelse på en personlig blog og en boganmeldelse i Politiken. På bloggen må personen bag anmeldelsen gerne mærkes, synes jeg. Og her finder jeg det helt naturligt med brug af “jeg”, hvor selvsamme “jeg” irriterer mig i den traditionelle boganmeldelse. Men meget interessant! 👍🏼👏🏼

    Like

    1. Jeg er helt enig. Der er stor forskel på de to. Sidder faktisk netop nu og skriver eksamen om amatøranmeldere vs. professionelle kritikere. Men det med at bedømme bogen ud fra dens intention, kan jeg godt lide. Ofte synes jeg, at bogbloggere har en tendens til at afskrive bøgerne på lidt for “personlige” grundlag. Men ja, er de ikke lidt sjove 🙂 måtte bare dele dem.

      Like

      1. Det lyder spændende! Har du fået afleveret?
        Ja, det var faktisk også mit favoritpunkt; det med at bedømme bogen ud fra dens intention. Jeg læste engang en anmeldelse af en digtsamling (jeg selv var svært begejstret for!), som blev sablet ned og anmeldelsen sluttede af med, at anmelderen skrev, at hun altså heller aldrig havde brudt sig særligt meget om lyrik. Så skulle man måske overveje at anmelde noget andet eller i det mindste sætte egne præferencer til side. 😉

        Like

      2. Nej, først den 31. januar. Men jeg har godt nok svært ved at motivere min akademiske hjerne for tiden. Så nu må vi se. Lige nøjagtig! Jeg synes, at vi ser det lidt for ofte hos bogbloggere. Jeg skal også selv blive bedre til at bedømme bogen på dens præmis, og ikke ud fra, om jeg som sådan kan lide karakteren eller ej 🙂

        Like

Kommenter

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s