Titel: Hidden figures. Forfatter: Margot Lee Shetterly. Sider: 311. Forlag: Harper Collins Nordic DK. Udgivelsesår: 2017. Anmeldereksemplar: Harper Collins Nordic DK ★★★
“Ærligt talt havde ideen om at blive matematisk forsker altid været temmelig abstrakt, og efterhånden som tiden gik, var det let at tro på, at det job kun eksisterede i hendes excentriske professors sind. Men i Hampton i Virginia var Dorothy Vaughan og dusinvis af tidligere skolelærere i færd med at bevise, at kvindelige matematiske forskere ikke bare var en nødløsning i krigstiden, men en mægtig styrke, som snart skulle skyde amerikansk aeronautik langt ud over dens tidligere grænser“
Margot Shetterly har skrevet en af årets, måske årtiets, vigtigste bøger om de dygtige og stærke afroamerikanske, kvindelige forskere, der var med til at sende USAs første mand ud i rummet.
Hidden Figures går lige nu som film i landets biografer, og hvor er det befriende, at Margot Lee Shetterly har fundet denne fantastiske historie frem i arkiverne og giver den nyt liv. Jeg kendte slet ikke til historien, og jeg er gennem bogen blevet meget klogere. Det er en uhyre vigtig og aktuel bog, og jeg skal helt klart også se filmen, men jeg havde forventet, måske især ud fra bagsideteksten, at den var lidt mere en roman , end den egentlig var. Den fremstod nærmere som faglitteratur, ikke storytelling som sådan, og mine forventninger blev derfor ikke helt indfriet.
Romanen følger Dorothy Vaughan, Mary Jackson, Christine Darden og Katherine Johnsen gennem tre årtier i deres arbejde på Langley Research Center, hvor de agerer levende “computere” i form af deres matematiske udregninger, der i sidste ende hjalp med at sende astronauter ud i rummet. Det blev en periode i USAs historie, der ikke kun ændrede samfundets opfattelse af hvid og sort men også de fire kvinders fremtid.
Det er tydeligt, at Shetterlys mange års forskning og research ligger bag, og det får bestemt også sin plads at spille på i bogen. Der er mange personer, historiske begivenheder, navne, foreninger, retssager, laboratorier, virksomheder osv, at holde styr på. Måske lidt for mange, hvilket har en tendens til at forvirre læseren. Jeg savnede direkte dialoger mellem karakterene, og noget der kunne bære handlingen lidt fremad, da den i stedet blev en lidt for lang, historisk og dokumentarisk skildring af USAs raceforskelle gennem 60’erne.
Emnet er højst aktuelt, vigtigt og relevant, men indpakningen fik sat nogle forventninger op, som indholdet i bogen ikke kunne indfri. Det ligner for meget en roman og for lidt en biografi/dokumentarisk skildring af 60’ernes USA og det intense rumkapløb mod Sovjetunionen, der fandt sted på Langley forskningsstation. Og derfor får den desværre kun tre stjerner af mig. Det er en meget videnstung bog, og man skal derfor ikke læse den, hvis man ønsker æstetisk sprog eller læser efter plot. Desværre blev også det videnskabelige og teknologiske for meget for mig, og jeg havde svært ved at få den læst færdig. Den gav et vigtigt og flot billede af raceforskellene og kvinders rettigheder og kamp for at arbejde, blive akademikere og anerkendt i 1940-60’ernes meget hvide USA, men den levede ikke helt op til mine, nok forkerte, forventninger til en mere romanlignende fortælling.
Jeg anbefaler bogen til de læsere, der gerne vil vide mere om astrofysik, det ydre rum, matematiske genier, Anden Verdenskrig, apartheid, raceforskelle og problemer, integration i USA i 40’erne og op til 60’erne, stærke sorte kvinder, karriere og ambitioner. Til en læser der går ind på bogens præmisser: at den først og fremmest er en biografisk/dokumentarisk skildring af tiden omkring rumkapløbet. Man skal ikke læse bogen for at koble af og blive underholdt, men for at blive oplyst og blive klogere.
“Historien om Computerafdeling Vest – hvordan Dorothy Vaughan og hendes kollegaer fandt vej til Langley, Anden Verdenskrigs håb og tragedier, skiltene på Langleys cafeterieborde og toiletdørens tyranni, kvindernes bidrag til en af de mest banebrydende teknologier i menneskehedens historie – ville blive givet videre som familiehistorier, men knap nok efterlade et fingeraftryk i historierne om de sorte mænd og kvinder, som kæmpede for fremgang i deres lokalsamfund, om de kvinder, som skubbede på for lighed for deres køn i alle ender og kanter af det amerikanske samfund, eller om de ingeniører og matematikere, som lærte mennesket at flyve”.
Jeg havde de samme forventinger som dig, da jeg gik i gang med bogen. Jeg endte, desværre, med at måtte opgive pga dødsfald i familien. Jeg ville ønske jeg havde haft energierne til at læse den færdig. For den er siler vigtig! Bare ikke lige det man havde regnert med.
-Louise
This Fictional Life
Ja, ik? Jeg tror, at det var bagsideteksten og bogens omtale i medierne, der satte lidt forkerte forventninger op for mig. For som du også siger, så har den jo et sandt og vigtigt budskab, den fortæller en vigtig historie, men det er måden, at den fortæller den på, som skuffede mig lidt.
Jo! Jeg tror at hvis den havde stået i den fagliterær del af biblioteket, så havde JEG haft den rigtige mentale indgang til den. Så var jeg ikke blevet skuffet. Jeg havde troet den ville være meget mere i stil med “the help” og “the secret life of bees” dog med det element ind over, at her sad du med en sand historie.
Min tanke er faktisk også lidt( selvom det næsten er en dødssynd at sig, og at jeg ikke har set den endnu), at den fungere meget beder som film
Jeg er helt enig. Den er blevet markedsført på lidt forkerte præmisser. Jeg blev derfor skuffet. Har det på samme måde med filmen. Shh 🙂
Du misforstod mig vist. Jeg har endnu ikke set filmen. Jeg mente, at jeg har det på samme måde med filmen, altså at jeg håber den er bedre end bogen 🙂
Åh puha! gik lidt panik over mulig fiasko-film .
[…] Margot Lee Shetterly – Hidden figures (311 sider) ★★★ udgivet 2017 Note: Alle skrev om den, og filmen var netop udkommet (den har jeg faktisk stadig ikke set), men jeg var ikke helt så vild med bogen, som mange andre bogbloggere ellers var. Det er en uhyre vigtig og aktuel bog om om de dygtige og stærke afroamerikanske, kvindelige forskere, der var med til at sende USAs første mand ud i rummet, men jeg havde forventet, måske især ud fra bagsideteksten, at den var lidt mere en roman , end den egentlig var. Den fremstod nærmere som faglitteratur, ikke storytelling som sådan, og mine forventninger blev derfor ikke helt indfriet. […]