Boganmeldelse: Maria Gerhardt – Transfervindue

Titel: Transfervindue. Forfatter: Maria Gerhardt. Sider: 90. Forlag: Politikens Forlag. Udgivelsesår: 2017. Anmeldereksemplar: Politikens Forlag ★★★★★

“Tænk hvis jeg blev et mirakel. Tænk, hvis det en dag var væk, og lægerne ville stå med deres store øjne og trænge til at sidde ned og kigge røntgenbillederne så intenst igennem, at de ville videresende dem til kollegaer og til udlandet, og tabloidaviserne ville få nys om det. Tænk, hvis jeg blev et mirakel og mit ansigt efterfølgende ville pryde halvtredskronesedlen, herinde på Hospice. Tænk, hvis jeg blev et mirakel, der kunne gøre opmærksom på, at det umulige rent faktisk kan lade sig gøre, og min bestseller af en bog, der omhandlede præcis, hvordan jeg gjorde, ville lyse magisk i mange år og minde mig selv om den første tid, hvor det eneste, jeg tænkte på, var, at hvis staten brød sammen, ville jeg blive nødt til at sælge min historie. Tænk, hvis jeg blev et mirakel, og jeg skulle sidde i aulaer over hele verden med mikrofonledning trukket op gennem min T-shirt og et publikum, der havde betalt entré. Tænk, hvis jeg blev et mirakel, en af dem, de raske ville stå i kø for at røre ved“.

Kære Maria Gerhardt. Din bog ramte mig lige i hjertet, og kommer uden tvivl til at huskes som en af årets hårdeste men mest ærlige og rigtige beretninger om døden og livet.

“Transfervindue er inden for professionel fodbold en betegnelse for den registreringsperiode, hvori det er muligt for fodboldklubber at købe og sælge fodboldspillere.” Hos den nu afdøde, ikoniske og velskrivende forfatter Maria Gerhardt alias dj Djuna Barnes er det titlen på hendes seneste og desværre sidste udgivelse og et symbol på den periode i et døende menneskes liv, hvor man ikke ved, om man er købt eller solgt. Man svæver i et form for ingenmandsland, hvor de raske konstant begår fejl i deres forsøg på at nærme sig en sympati og forståelse for den syges fysiske og psykiske tilstand, og man forsøger desperat at klinge sig til et urealistisk håb for at overleve og en overenstemmelse og erkendelse af, at man skal forlade verden, selvom man så gerne vil blive.

Min læsning af Transfervindue blev tragisk afbrudt, da jeg torsdag i sidste uge modtog nyheden om, at Maria Gerhardt var sovet ind på Bispebjerg omgivet af venner og familie efter tre års kamp mod en uhelbredelig kræftsygdom. Lige akkurat nåede Maria at gifte sig med sit livs kærlighed og moren til sin søn, og færddiggøre, udgive og modtage hyldesten for det, der skulle blive hendes sidste men også stærkeste litterære bidrag til vores verden.

Jeg vil slutte min korte anmeldelse med de ord jeg satte på min sorg et par dage efter Marias død. For Marias sidste bidrag til litteraturhistorien er en bog, som er nærmest umulig at beskrive, den rør sin læser dybt og skal bare læses.

“I går aftes gik jeg i seng med din bog Transfervindue. Kort efter måtte jeg stoppe med at læse. Ikke kun fordi, at det er så benhård læsning at høre dig fortælle om din sygdom, de raskes overforbrug af emojis og at det var ok, at din søn ikke ville klædes på af dig eller lytte til dine godnathistorier eller sange. Men fordi, at du i samme sekund som jeg åbnede din bog, ikke længere var i live. Det er så uvirkeligt. Tak for ordene, tonerne, gejsten og din ærlighed. Jeg tror lige, at der går nogle timer, inden jeg kan læse videre.”