Boganmeldelse: Truman Capote – Holly

Titel: Holly. Forfatter: Truman Capote. Sider: 186. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2017. Anmeldereksemplar: Gyldendal ★★★★

“Hun smilede og lod katten springe ned på gulvet. Det er ligesom Tiffany´s, sagde hun. Ikke fordi jeg giver en døjt for smykker. Diamanter, joh. Men det er smagsløst at gå med diamanter før man er fyrre; og jeg vil endda kalde det vovet selv endda. De ser kun rigtige ud på virkelig gamle piger”. 

Truman Capotes mesterværk om den excentriske, mystiske overklassepige Holly Golightly og hendes gøren og laden i 40’ernes Manhatten er en klassiker, der fortjener at blive læst igen og igen.

Truman Capote skrev i 1958 klassikeren Holly, der senere blev bogen bag filmen Breakfast at Tiffany’s med Audrey Hepburn i rollen som Holly. Nu har jeg så læst Capotes finurlige fortælling om Holly Golighty, og jeg kan godt afsløre, at jeg med det samme efterfølgende følte et stærkt behov for at se filmen.

I ‘Holly’ møder jeg-fortælleren, en digter, den smukke, underlige 18-årige Holly Goligthly, der bor i samme bygning. Jeg-fortælleren, som Holly senere kalder Fred, fordi han angiveligt minder om hendes bror, bliver draget og betaget af Holly og gør nærmest hvad som helst for hende. Holly er som en kat, hun er sin egen, vil ikke ejes og går sine egne veje. Hun er oprindeligt opvokset på landet men bevæger sig nu i de fine kredse i 40’ernes Manhatten i en verden af storslåede fester med grammofonrabalder og martinilatter. Holly fremstår ublufærdig, uden hæmninger, til tider hensynsløs og egoistisk, men inden under det glamourøse ydre, gemmer sig en pige, der egentlig bare længes efter et sted at høre til. På Hollys visitkort står der: Holly Goligthly. På gennemrejse. Og i hendes lejlighed er der en forbryderisk afmosfære. Uåbnede flyttekasser. Som om hun i et splitsekund skal være i stand til at forlade det hele.

Da jeg så Gyldendal havde genudgivet Holly, og de tre noveller Blomsterhus, Diamantguitar og Et juleminde, i en fin, lyserød paperback, måtte jeg bare læse den. Forsiden er så smuk og gennemført og ligeså er Capotes historie om Holly. Fra første side var jeg betaget af sproget og fortællingen, karaktererne er så fyldigt beskrevet, men der er også plads til læserens egne fortolkninger. De tre små noveller er eminente fortælliger, pakket sammen på få sider, og der var jeg især vild med novellen Blomsterhus. Romanen Holly fylder 127 sider, hvoraf de resterende sider i genudgivelsen indeholder de tre noveller, og min eneste forbrydelse er, at Holly ikke er længere. Jeg var slet ikke parat til at tage afsked med karakteren og forudser, at Holly bliver en af de bøger, jeg kommer til at genlæse flere gange.

Pludselig var hun fuld. Og eftersom gin forholder sig til kvindelist som tårer til mascara, forsvandt hendes charme omgående“.

Har I læst bogen eller evt. set filmen Breakfast at Tiffany’s?