Boganmeldelse: Daisy Goodwin – Victoria

Titel: Victoria. Forfatter: Daisy Goodwin. Sider: 393. Forlag: Politikens Forlag. Udgivelsesår: 2017. Anmeldereksemplar: Politikens Forlag ★★★★

“‘De er meget smukke. Blomsterne’. Melbourne greb fastere om hendes talje. ‘De passer godt til dem’. Victoria bemærkede noget i hans stemme, som fik hende til at vende sig forvirret bort. ‘Jeg vidste ikke, om jeg ville danse med Dem i aften’. Melbourne så indtrængende på hende. ‘Jeg håber, at dronning Elizabeth ikke ville svigte sin Leicester'”. 

Storslået historisk drama om en ung og stærk dronnings vilje. Perfekt for fans af Downton Abbey.

Victoria er fortællingen om den 18-årige prinsesse Alexandrina Victoria, som i 1837 bliver dronning af England, da hendes onkel William IV dør. Hun får støtte af premierminister Lord Melbourne, der trods den store aldersforskel tiltrækkes af den unge dronning. Men vejen til magt og respekt ved hoffet er ikke nem for den uprøvede monark, der må stå imod politiske såvel som familiære udfordringer for at holde sit regentskab intakt.

Jeg var fanget lige fra første side. Det er første gang, at jeg læser noget af Daisy Goodwin, men hun forstår virkelig at sætte en historie sammen, med alt hvad det indebærer. Endnu har jeg kun set de tre første afsnit af den populære drama-serie, der er baseret på bogen og bliver vist hver søndag på DR1. Serien holder sig indtil videre meget stærkt til  bogen, hvilket er forfriskende at opleve, selvom jeg stadig vil anbefale, at man læser bogen først, som også har en del passager og karakternes indre følelser, som tv-serien ikke viser på samme måde.

Psst.. Du kan vinde et eksemplar af bogen ved at deltage i min GIVEAWAY her på Instagram eller på Facebook.

Romanen er skrevet i et troværdigt og flydende sprog og med en alvidende fortæller. Kapitlerne skifter dog mellem den unge dronning Victorias handlinger og følelser i sin nye stilling og premierminister Melbourne og hans forbudte følelser for dronningen. Det giver et nuanceret indblik i karaktererne og driver handlingen naturligt fremad. Senere skifter synsvinklen også til andre karakterer, hvilket gør deres handlinger mere troværdige for læseren, der modsat den unge regent ved, hvad der foregår bag væggene på Buckingham Palace.

En fantastisk roman, som tog mig med storm. Det var umuligt at stoppe med at læse, når jeg først gik i gang, og jeg kunne næsten ikke være i mig selv gennem de sidste sider, hvor jeg ihærdigt søgte svar på, om Victoria fik sin lykkelige slutning. Anbefales varmt! En spændingsfyldt og romantisk historisk fortælling til de kommende forhåbentlig lune læsestunder.

Advertisements

Kommenter

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s