Boganmeldelse: David Lagercrantz – Manden der søgte sin skygge

Titel: Manden der søgte sin skygge. Forfatter: David Lagercrantz. Sider: 364 sider. Forlag: Modtryk. Udgivelsesår: 2017. Anmeldereksemplar: Modtryk ★★

“Lisbeth Salander havde ingen anelse om, hvor hun var. Men det var varmt, og hun kunne høre fluer og myg derude, rislende vand og vinden, der raslede i træer og buske. Men først og fremmest var det sine ben, hun koncentrerede sig om. De var spinkle og så ikke ud af meget. Men de var veltrænede, og de var det eneste, hun havde at forsvare sig med”.

For mange fans slutter historien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist med Stieg Larssons død. Men som en bog, der står alene uden forlæg, er Manden der søgte sin skygge en fin nok spændingsroman til efterårets kølige aftener.

Lisbeth Salander er tilbage. Og denne gang er hun i fængsel, nærmere betegnet Flodberga – et kvindefængsel i sikkerhedsklasse 1. Her forsøger hun at blende ind og holde sig fra af konflikter, men da Faria Kazi, en ung kvinde fra Bangladesh, bliver overfaldet griber Lisbeth ind. Det falder ikke i god jord hos fængslets brutale livsfange, mafiabossen Benito Andersson og hendes slæng. Samtidig får Lisbeth besøg af sin tidligere formynder, den nu gamle Holmer Palmgren, og da han medbringer gamle dokumenter fra fortiden begynder Lisbeth, sammen med journalisten Mikael Blomkvist, at undersøge dem. Dokumenterne kaster lys over de dele af Lisbeth Salanders barndom, som hun ihærdigt har forsøgt at erindre, og det viser sig, at pseudovidenskabelige eksperimenter på tvillinger og plejebørn iværksat af den hemmelige myndighed Registret, har sammenfald mellem Lisbeth og hendes søster Camilla og to andre mænds skæbner: analysechefen Leo Mannheimer og musikeren Dan Brody.

Det er første gang, at jeg læser Millinium-bøgerne og også min første bog af David Lagercrantz. Jeg var inviteret til Saxos forfatter-arrangement med ham søndag den 10. september, men havde desværre ikke mulighed for at deltage. Jeg husker dog, at vi på universet i et fag om bestsellere talte en del om det med, at en ny forfatter skriver videre på så populære en serie som Steig Larssons bøger er, og om man driver rovdrift på en død mands arv? Meningerne om dette er stadig delte, men jeg har forsøgt at læse og anmelde bogen på sin egen præmis. Måske er det ligefrem en fordel, at jeg ikke har læst Larssons Mænd der hader kvinder, Pigen der legede med ilden og Luftkarstellet der blev sprængt.

Sprogligt imponerer Lagercrantz mig dog ikke, og romanen er som mange andre i krimigenren skrevet i et lidt fladt, simpelt hverdagssprog. Det er nok også en af de ting, der tiltaler mange krimilæsere. Det er ikke æstetik og sproglig tyngde, der fanger dem, men spændende karakterer, hæsblæsende tempo og skiftende plot. Og på de parametre har Manden der søgte sin skygge alle ingredienserne ved hånden. Så er det bare op til Lagercrantz at bruge dem. Jeg læser meget sjældent krimier, men havde lyst til at dykke ned i netop denne, delvist fordi den er så medieomtalt, fordi jeg har set filmene med Lisbeth Salander og elskede dem, og så fordi jeg er ret nysgerrig på, hvilke elementer i Salanders barske barndom, der har gjort hende til den person, hun er. Det lover Manden der søgte sin skygge et svar på, men jeg blev ikke rigtig så meget klogere.

Lagercrantz bruger en alvidende fortæller med skiftende synsvinkel til at drive plottet fremad, og det virker også ganske udemærket, at vi skifter mellem at følge Lisbeth Salander, Alvar Olsen (chef for sikkerhedsafdelingen på Flodberga), journalisten Mikael Blomlvist, den fængslede Faria Kazi, gamle Holger Palmgren, analysechefen Leo Mannheimer med den skyhøje IQ osv. Og selvom Manden der søgte sin skygge er en klassisk krimi, så har den også lidt dybere, filosofiske tematikker i den, som fik mig til at gruble og reflektere over vores eget samfund. Leo Mannheimer forklarer fx, at markedet er en imaginær konstruktion. Fordi vi har bestemt os for, at lige på det marked kan vores forhåbninger og drømme bestemme prisen på valutaer, virksomheder og råvarer. Og at vores kulturliv og institioner ofte er et resultat af den menneskelige fantasi og fornuft. Samtidig tager bogen også det emne op, hvad sker der hvis de store finansielle systemer bliver hacket i denne tid, hvor alt er digitaliseret? Og her giver krimigenren igen os den genkendelighed som vi læser efter. At vi kan se reelle problemstillinger i den virkelig verden bliver udført på dramatisk vis i en fiktiv fremstilling. Mens vi stadig sidder derhjemme i lænestolen med en god kop kaffe og alle vore finanser stadig sikret i banken.

Manden der søgte sin skygge er en fin nok krimi, men jeg har lidt på fornemmelsen, uden dog at have læst den originale trilogi, at Lagercrantz har ret svært ved at leve op til Larssons kvalitet. Manden der søgte sin skygge starter stærkt ud, men mister terræn hen mod slutningen. Jeg synes plottet/chokket/hovedkonflikten er lidt tam, og det er for mange tråde og personer i fortællingen, som bare er der for at fjerne fokus fra den virkelige forbrydelse/hovedplot, og som ikke bliver samlet op. Jeg forstår stadig ikke rigtig, hvad vi skal med karakteren Faria Kazi, eller hvorfor Lisbeth Salander bliver gjort til en bi-person, når nu Larsson har skabt så mangefacetteret, kompleks og spændende karakter som Lisbeth Salander. Måske skulle man bare have sluttet ved Luftkarstellet der blev brændt.

GemGemGemGem

Advertisements

Kommenter

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s