Anmeldelse: Knud Romer – Den som blinker er bange for døden

Titel: Den som blinker er bange for døden. Forfatter: Knud Romer. Sider: 205. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Udgivelsesår: 2018. Anmeldereksemplar: Lindhardt og Ringhof ★★★★★

“Mor og jeg gik vores daglige runde gennem en by, som havde vendt os ryggen, og vi så alting bagfra og mødte ikke andet end folk, der var på vej væk og vinkede afværgende, når mor henvendte sig til dem. De kiggede i den anden retning, og dørene var lukkede, og varerne udsolgt, og stolene optagede, og præsten trak hånden til sig efter kirken til jul. Vi var de eneste mennesker i verden, mor holdt mit liv i sine hænder, og jeg holdt hendes og løb med små skridt ved siden af, mens vi fulgtes ad til Torvet og hele vejen tilbage igen”. 

Knud Romer er tilbage. Tolv år efter debutromanen Den som blinker er bange for døden, er kulturkritikeren og den rapmundede forfatter klar med endnu en roman, Kort over Paradis, der modsat sin foregænger er lang, men lig sin forgænger vældig anmelderrost. Og jeg kan jo ikke anmelde Kort over Paradis, før jeg har læst Den som blinker er bange for døden og spurgte derfor søde Gyrith fra L&R, om de ville sende mig begge bøger.

Den som blinker er bange for døden fangede mig fra første sætning. Den detaljerede iagttagen, som barnejeg’et observerer sine omgivelser og familie med: “Jeg har altid været bange for morfar og ikke andet end bange. Jeg kendte ham kun som Papa Schneider. Hvad han ellers hed, og hvad han hed til fornavn, vidste jeg ikke, og det kunne være ligemeget, dor det ville aldrig falde mig ind at kalde ham ved fornavn. Han var ikke en mand, man var på fornavn med”. 

Den som blinker er bange for døden er en historie om en drengs opvækst i provinsen, om Nykøbing Falster, som er et sted du aldrig rigtig forlader. Om at vokse op i Nykøbing Falster i 60’erne og 70’erne. Om at blive mobbet og være udstødt, fordi ens mor er tysk, om små samfund, snobberi og bagtaleri. Om familie og arv. Og om at finde sin plads i verden. Romer beskriver barndomsbyen således: “Nykøbing Falster er en by, som er så lille, at den begynder med at holde op. Hvis du er inde, kan du ikke komme ud – og hvis du er udenfor, kan du ikke komme ind.” Og selvom Knüdchens moder Hildegaard er af tysk landadel og endda var tilknyttet modstandsbevægelsen bliver hun og sønnen udstødt af det lille samfund på Falster, der i efterkrigstidens år hader alt, der er tysk. For moren bliver aldrig dansk i samfundets øjne. Der er navneforbud, og selvom hun bliver dansk gift, må hun ikke hedde Romer Jørgensen: “Hun tørrede brudebuketten og gemte den væk og kaldte sig det alligevel, men det stod ikke i hendes pas. Det var tysk, og det var hun også, og hun skulle få det at føle. 2. Verdenskrig var aldrig holdt op, når det kom til mor og far og vores familie, Nykøbing var stadig besat”.

Den som blinker er bange for døden er uden tvivl baseret på Knud Romers egen opvækst, men han har benyttet sig af romanformens friheder, og den er således ikke fortalt kronologisk, men i erindrende glimt, sat op som en fortælling af en digter, der selv stykker begivenheder sammen. Historien er en vekslen mellem Knuds barndomserindringer fra Falster, bedsteforældrenes forsøg på hver især at stifte familie og overleve, og morens ungdom i Tyskland. Det giver fortællingen en fin synergi, også selvom den springende kronologi kræver læserens opmærksomhed.

Og hvor kan ham Knud Romer skrive. Jeg blev gang på gang imponeret af hans detaljerigdom, den måde hver sætning næsten er et stykke gennemkomponeret musik. Særligt i sine naturbeskrivelser, var jeg imponeret, som her: “Jeg cyklede til stranden og tog landevejen, og det gik op ad bakke og ned ad bakke og derudad, indtil lærkerne sang over diget. Det duftede af fyrretræer og lyng og saltvand, og jeg lå hele dagen og tænkte på Susanne og lyttede til græshopperne, der sitrede og filede sig gennem stilheden, og Marielyst brød ud i mine ører i det sødeste kuldegys”.

“Så længe jeg kan huske, har jeg ledt efter en vej ud af Nykøbing og ud af huset, hvor jeg voksede op”.

En overbevisende slægtsroman om det, der samler og splitter en familie og et samfund.  Anbefales til læsere der elskede: Folkets skønhed, de, Frygtelig lykkelig, Hvis der skulle komme et menneske forbi og Barndommens gade og I gode hænder. 

Følg og like liftix

Skriv et svar