Anmeldelse: Kodenavn Alice af Kate Quinn

Titel: Kodenavn Alice. Forfatter: Kate Quinn. Sider: 523. Forlag: Harper Collins Nordic DK. Oversætter: Merete Rostrup Fleischer. Udgivelsesår: 2018. Anmeldereksemplar: Harper Collins Nordic DK ★★★★☆

“Efteråret var kun lige begyndt, og kulden havde grebet fat som en skruestik. Lille var en by med to parallelverdener, og de faldende temperaturer gjorde skillelinjen yderst tydelig. På den ene side var der tyskerne, der havde alt det kul, lys og varm kaffe, de havde brug for. På den anden side var der franskmændende, der havde stort set ingen af delene.”

Kodenavn Alice er en medrivende historisk roman om de to store Verdenskrige. Om besættelse, modstandskamp, kvindesind og kærlighed. 

1947. I en verden præget af efterveerne fra Anden Verdenskrig står den amerikanske collegepige Charlie St. Clair og er gravid, ugift og på nippet til at blive smidt ud af sin meget anstændige familie.Charlie klamrer sig samtidigt til det desperate håb, at hendes elskede kusine Rose, som forsvandt under krigen i det nazi-besatte Frankrig, stadig er i live, så da Charlies mor slæber hende med til Europa for at få ordnet hendes lille problem, stikker hun af til London, fast besluttet på at finde ud af, hvad der skete med den kusine, hun elsker som en søster.1915. Den Store Krig er et år gammel, og Eve Gardiner brænder efter at bidrage i kampen mod tyskerne. Det får hun uventet chancen for, da hun rekrutteres som spion og sendes ind bag fjendens linjer i det besatte Frankrig, hvor hun oplæres af spionernes dronning, den fascinerende Lili med kodenavnet Alice, som styrer et omfattende netværk af hemmelige agenter lige for næsen af fjenden. 30 år senere bor Eve i et forfaldent hus i London, ensom og fordrukken, hjemsøgt af det bedrag, der endte med at flå Alice-netværket i stumper og stykker. Lige indtil en ung, amerikansk pige braser ind i hendes hus og taler om en person, hvis navn Eve ikke har hørt i årtier. Det sender dem begge ud på en færd for at finde sandheden  – uanset hvor den fører hen.

Som genren næsten foreskriver er Kodenavn Alice klassisk historisk fiktion, hvor fortællingen er delt i to spor. Et nutidigt i 1947, hvor vi følger den gravide amerikanske Collegepige Charlie St. Claire på jagt efter sin forsvundne kusine og et datigt spor, hvor vi er med Eva Gardener tilbage i 1915, hvor Første verdenskrig er et år gammel, og Eva brænder for at deltage i kampen mod tyskerne og tilsluttet sig det hemmelige spion-netværk Alice.

Quinn skriver udemærket: flydende og med et troværdigt blik for de tidsperioder og historiske begivenheder, karakterne skiftevis gennemlever. Romanen skildrer også kvinders rolle på en tid, hvor kvinder ikke må noget. Hvor de kun er noget i kraft af deres far eller mand. Som fx Charlie, der ikke må hæve sine egne penge på sin egen konto uden tilladelse fra sin far. Det er en stærk fortælling, om kvinder der vil kæmpe. Eva i krigen og Charlie for sin egen ret til at bestemme over sit eget liv og for at finde sin kusine: “Jeg vil bare ikke kun være køn, når jeg bliver voksen. Jeg vil gerne lave noget anderledes. Skrive en bog. Svømme over kanalen. Tage på safari og skyde en løve..”. Rose, Charlie og Eve vil alle være noget andet, noget mere. Som den tid de lever i, ikke tillader. Jeg nød de feministiske undertoner i fortællingen, der giver et indblik i, hvordan kvinder gennemlever krig og fortvivlelse.

Kodenavn Alice er dog langt mere, end en roman om kvindeliv under krigen. Det er også skræmmende miljøskrildringer af de byer, der står tilbage efter krigens rædsler, og da de var besatte: “Tyskstyrede Lille var et forfærdeligt sted, så Eve snart. Inden krigen måtte det havde været n fin, strålende, travl by – kirkespir gennemtrængte himlen, duer flaksede rundt ved Granc Place, gadelamper, der kastede varmt, gult lys i mørket. Nu var byen sløvet og jammerlig, hvert eneste ansigt så ned i jorden, magret af sult. De var ikke langt fra skyttegravene og soldaterne og der, hvor krigen virkelig blev udkæmpet – drønene fra våbnene i det fjerne rullede som lavmælt torden, og fra tid til anden summede en todækker over hovederne som en giftig hveps”. 

Der var konstant flow i fortællingen og siderne vendte sig selv. Anbefales til læsere der elskede Kvinderne på slottet, Pigen med den blå cykel, Blomstrende syrener, Nattergalen og generelt historisk fiktion om Anden Verdenskrig med stærke kvindeskikkelser.

Følg og like liftix

Skriv et svar