Kort anmeldelse: Lykke-Per af Henrik Pontoppidan

Titel: Lykke-Per. Forfatter: Henrik Pontoppidan. Sider: 818. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 1898/2012. Anmeldereksemplar: Litifx ★★★★★

»I disse Øjeblikke, mens Eftertanken endnu blundede, og før Dagens mange smaafortrædeligheder havde plumret hans Sind, aabnede han sig atter tillidsfuldt for Verden og dens naturlige Tillokkelser. Alt dunkelt og tvivlsomt i Tilværelsen blev ham i en saadan Morgentime saa betydningsløst i Sammenligning med det ubestridelige Faktum, at han sad her ung og sund i sin egen Vogn, paa Vej til sin Kæreste for at indvie Dagen med et Kys paa hendes søde Mund.«

Et sprogligt mesterværk. Jeg har næsten ikke ord fine nok til at beskrive Henrik Pontoppidans Lykke-Per. Hans sans for sproget og menneskers åndsliv er som en behagelig mavepuster, der efterlader læseren fascineret og ordløs.

Lykke-Per er en almengyldig fortælling om præstesønnen Per Sidenius, som i slutningen af det 19. århundrede rejser til København for studere til ingeniør og følge sin drøm om et nyt banebrydende kanalprojekt, der for alvor skal sætte Danmark på verdenskortet. Her forelsker han sig i den reserverede og jødiske rigmandsdatter Jakobe Salomon, og her følger vi så Per, når han skal forsøge at se, sejre og erobre. En rammende fortælling om en ung mand, der forsøger at frigøre sig fra barndommens religiøse skygger og blive til noget i kraft af sig selv. En verdenserobrer. En Lykke-Per. Det er videnskaben mod troen. Fredløs være den der trodser Herren. Lykken er idiotens formynder og heldet sorgens fader.

Gør dig selv den tjeneste at læse romanen. Den er alle 800 sider værd, og med den nye udgave med moderne retstavning vænner du dig hurtigt til det gamle sprog. Romanen er som I nok ved blevet filmatiseret af Bille August med Esben Smed i hovedrollen som Per. Jeg skal se den på mandag og vender selvfølgelig tilbage med en anmeldelse. Men man må altså ikke snyde sig for værket her, bare fordi filmen kommer (senere også som mini-serie på TV2). De smukke dialoger er dog heldigvis blevet beholdt i filmen: “De skal være min, ikke sandt?” Åh, Per. Åh, Pontoppidan.

Følg og like liftix

2 Replies to “Kort anmeldelse: Lykke-Per af Henrik Pontoppidan”

  1. En af mine yndlings bøger 🙂

    1. Også min! Skal helt sikkert genlæse den snart. Skal i biffen og se filme for tredje gang på tirsdag <3

Skriv et svar