Seks kvindelige forfattere, du bør læse i anledning af Kvindernes kampdag 2019


I anledning af Kvindernes internationale kampdag 2019 har jeg støvet boghylderne af og fundet seks fantastiske kvindelige forfattere fra det 19. og 20. århundrede, som jeg synes har noget universelt på hjerte i forhold til kvindens position gennem tiden. Der er masser af vigtige, kvindelige forfattere i vores nutid også, én af forfatterne på min liste lever sågar stadigvæk, men jeg er nu alligevel gået tilbage i tiden, fordi alle forfatterinderne på min liste her har gjort en forskel i deres levetid, for alle kvinder der lever og skriver i dag.

Agnes Henningsen (1868-1962)
Jeg har læst Gyldendals genudgivelser af Agnes Henningsens to første erindringsbind Let gang på jorden og Letsindighedens gave, og jeg elsker dem. Agnes var helt ekstraordinær modig, fræk og sig selv tro i en tid, hvor kvinder ikke havde lov til meget. Som 17-årig friede hun til teologi-studenten Mads Henningsen og skyndte sig at blive gravid, så de kunne blive gift, selvom hun ikke var 21. De fik fire børn og var så fattige, at hun måtte sælge alle sine smykker, og han gik i lappede bukser. Da han mistede sit arbejde som lektor ved Ordruplatinskole, fordi han havde kysset en mindreårig elev, forlod han hende og rejste til Amerika. I mellemtiden havde hun haft en affære med Carl Ewald, med hvem hun fik sønnen Poul Henningsen, og hun sad nu alene tilbage med fem uforsørgede børn men en spirende forfatterkarriere. Jordemoderuddannelsen kunne hun ikke få, fordi hun ikke kunne skaffe en sædelighederklæring pga. sin mands opførsel ved latinskolen tidligere, så Agnes havde ikke andet at vende sig mod end digtningen. Hun debuterede i 1899 med romanen Glansbilledet og var tæt på at opnå den livslange kunstnerydelse fra staten i 1917, men modstandere af hendes dengang kontroversielle forfatterskab fik det forhindret. Agnes Henningsen var medlem af Det Danske Akademi fra dets oprettelse i 1960. Læs Let gang på jorden og Letsindighedens gave. 

Tove Ditlevsen (1917-1976)
Læsere af bloggen ved, at jeg elsker Tove Ditlevsen og har skrevet speciale om hende, holdt foredrag om hende og næsten læst hele hendes forfatterskab. Jeg har jo en svaghed for stærke kvindestemmer i litteraturen, men Tove Ditlevsen var ikke en del af kvindebevægelsen, og når hendes brevkasselæsere skrev til hende, at de ville gå fra deres dovne og utro ægtemænd, rådede hun dem til at blive og tage deres rolle som husmor og kone alvorligt (i virkeligheden ville hun gerne den borgerlige lykke, selvom hun dog ikke gad opvasken). Alligevel står hun som en central figur i samtalen om kvindeliv, krop, kærlighed, erotik, frigørelse og ægteskab. For hun turde stå ved sig selv og sætte det på skrift. Hun ville have familie og børn, hun ville stikke sig i alle vener med petidin, hun ville elske og hade, hun ville skrive bøger og vinde Akademiets pris, hun ville leve og dø. Og hun stod ved det hele. I sine værker såvel som i livet. Det synes jeg, er beundringsværdigt. Læs Det tidlige forår, Gift og To der elsker hinanden

Thit Jensen (1876-1957)
Hun er af mange kendt som Johannes V. Jensen søster, men Thit har faktisk et imponerende forfatterskab bag sig, hvoraf mange af hendes bøger er blevet digitaliseret og kan læses som e-bøger. Thit, der i virkeligheden hed Marie Kirstine Dorothea Jensen Marie var den første danske kvinde, der nægtede at lade sig fremstille i kirken efter en fødsel. Dengang skulle den afkræftede barselkone stå i kirkedøren og vente, til det passede præsten at forlade prækestolen og løse hende fra den urenhed, fødslen havde påført hende. Thit Jensen udgav en lang række bøger, hvoraf de første var kvindepolitiske, senere hen historiske. Hendes engagement i samfundsforhold bragte hende rundt i landet på foredragsvirksomhed. Blandt hendes mærkesager var frivilligt moderskab og kvinders ligeret. Læs Familjen Storm eller Aphrodite fra Fuur: den moderne kvindes udviklingshistorie. 

Suzanne Brøgger (1944)
Det stærkeste symbol på fri seksualitet herhjemme. Som 16-årig indledte hun en affære med en fransk diplomat, som var 31 år og på det tidspunkt gift og med børn. Brøgger har gennem hele sit forfatterskab skrevet ærligt og kontakt om kvinders seksualliv og er nok også mest kendt for romanen Fri os fra kærligheden der i den grad udfordrede datidens samlivsformer og gjorde Brøgger til en fortaler for kvindens erotik. Suzanne Brøgger har siden 1997 været medlem af Det Danske Akademi. Centralt i Suzanne Brøggers forfatterskab står et opgør med kærlighedens snærende institutioner: ægteskab og monogami. Læs Koral, det er et godt sted at starte, hvis du ikke har læst Brøgger før.

Amalie Skram (1846-1905)
Jeg skrev bachelorprojekt om Amalie Skrams roman Constance Ring, og hvis du endnu ikke har læst noget af Amalie Skram, kan du godt glæde dig. Hun var virkelig alene med sin tilgang til ægteskab og utroskab under Det moderne gennembrud, og hun udtrykte stærke holdninger under sædelighedsfejden. Amalie Skram blev en vigtig person i forbindelse med skildringen af kvindens stilling i ægteskabet og den seksuelle dobbeltmoral. Hun skrev fire ægteskabsromaner: Debuten Constance Ring, efterfulgt af Lucie, Fru Inés og Forraadt, der alle fire omhandler ægteskabet i et patriarkalsk samfund set fra kvindens synsvinkel. I dag er hun mest kendt for slægtssagaen Hellemyrsfolket. Læs Constance Ring.

Elsa Gress (1919-1988)
Elsa Gress modtog adskillige prisbelønninger; hun fik Søren Gyldendal-prisen 1974, hun var medlem af Det danske Akademi fra 1975 og året efter tildeltes hun Holberg-medaljen. Ved 60-årsdagen arrangerede Det kgl. bibliotek en stor udstilling: Polymediet Elsa Gress. Hun var en levende kraft i nudansk kulturliv. Hudløs for kritik var hun en benhård polemiker; i sine erindringer og romaner malede hun, varm og generøs, portrætter af mennesker omkring sig. Mest interessant er hendes bog Det uopdagede køn, som jeg også har stående herhjemme. I den argumenterer hun mod opfattelsen af at der findes kønsegenskaber. Det vil sige egenskaber der af naturen er knyttet til et bestemt køn. Hun mener, at forskellige kulturer fremelsker forskellige egenskaber og at disse altså både er kulturelt og historisk bestemte. 

Hvilke kvindelige forfattere kan du anbefale at læse? 

Følg og like liftix

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.