Anmeldelse: Om hundrede år af Anna Elisabeth Jessen

Titel: Om hundrede år. Forfatter: Anna Elisabeth Jessen. Sider: 416. Forlag: Rosinante. Udgivelsesår: 2019. Anmeldereksemplar: Rosinante ★★★☆☆

De taler om sorger, glæder og håb, og hvad de har drømt om natten. Det er slet ikke som derhjemme, hvor der aldrig bliver talt om personlige ting. Dér kan man diskutere politik, landbrug, præsten, en lille smule religion, og de bøger, de læser højt sammen, men hvordan de hver især har det, om Marie er glad for sin nye plads og for de mennesker, hun bor hos, om Hans har en kæreste, om hvad der gik galt mellem Åge og Ellen, eller om, hvad deres far, Marius, går og bærer på, eller Helenes sorg over sin søster og bror, der begge er døde, det taler de aldrig om på gården.”

Om hundrede år er et skarpt og gribende tidsbillede af en families liv gennem generationer sideløbende med et mærkbart stykke Danmarkshistorie.

Hvert kapitel tæller for et år og følger således en sønderjysk familie fra 1914 under 1. verdenskrig og helt frem til 2014. Jessen har givet ordet til forskellige stemmer, som hver især sætter historien i perspektiv og giver et troværdigt indblik i livet for sønderjyderne under to verdenskrige.

Første verdenskrig bryder ud i 1914 og som så mange andre sønderjyder, bliver Hans tvunget til at kæmpe for den tyske side. Hans kommer aldrig til at vende hjem til slægtsgården igen, så gården bliver overtaget af hans søster Helene og hendes mand, Marius. Marius, der ikke undslipper krigen uskadt selv, får sammen med Helene fem børn, der mærker krigens konsekvenser gennem resten af deres liv.

Som i Iben Mondrups efterkrigsroman Vi er brødre er det tavsheden, der er det vigtige i Anna Elisabeth Jenssens slægtskrønike. Alt det, som bliver fortiet og fortrængt i familien. Deres uudtalte reaktioner er det som bærer fortællingen frem.

Hvert kapitel er et nyt år og vi når derfor at få små indblik i alle tiderne. Første Verdenskrig, mellemkrigstiden, industrisamfundets opblussen, bondesamfundets afskaffelse, Anden Verdenskrig, 50’ernes familieliv, 60’ernes ungdomsoprør og popmusik og Vietnam-demonstrationer, 70’ernes ide om Det Ny Samfund og hippiekultur, 80’ernes punkrock og BZ’ere, 90’ernes digitalisering, 00’ernes finanskrise og terrorbekæmpelse – helt op til år 2014, hvor vi forlader familien.

Om hundrede år er velskrevet, autentisk. Anbefales til læsere af Folkets skønhed, Vi er brødre, Hvor der er fugle, Kvinderne fra Thy og andre slægtsromaner.

Følg og like liftix

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.