Titel: Løvinden. Karen Blixen i Afrika. Forfatter: Tom Buk-Swienty. Sider: 756. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2019. Anmeldereksemplar: Gyldendal ★★★★☆
“En stor verden af poesi har åbnet sig for mig og taget mig ind, herude, og jeg har elsket den. Jeg har set ind i løvers øjne og sovet under Sydkorset, jeg har set de store sletter under græsbrande og med fint grønt græs efter regnen, jeg har været ven med somali, kikuyu og mai, jeg har fløjet over Ngong Hills.. Mit hus er her, tror jeg, jeg har været et slags tilflugtsted for vejfarende og syge og har stået for de sorte som centrum for en friendly spirit.”
Tom Buk-Swienty har begået en mesterlig, autentisk og grundig fortælling om Karen Blixens liv i Afrika. Det intense kærlighedsforhold til adelsmanden Denys Finch-Hatton, livet på den afrikanske savanne, omgangen med den hvide overklasse, den alvorlige sygdom og det tætte forhold til afrikanerne. Tag med på en fantastisk rejse med Blixen og Buk-Swienty.
Tom Buk-Swienty er vel efterhånden nok den danske forfatter, som er bedst velbevandret i den legendariske Blixen-Dinesen klan. Han har tidligere skrevet anmelderroste bøger om Karen Blixens far Kaptajn Dinesen og senest også om Tommy, Karens Blixens elskede bror. Nu er Buk-Swienty endelig dykket helt ned i den kendte forfatterindes liv, primært årene hun tilbragte på sin afrikanske kaffefarm fra 1914-1931. Læsere som tidligere har læst bøgerne om Dinesen og Tommy kan fint starte her, men det kan helt nye læsere også, som Buk-Swienty forklarer i sit forord.
Karen Blixen er en af de største forfattere vi har haft herhjemme. Alle kender filmen med Meryl Streep, romanen Den afrikanske farm og de fleste har også besøgt Rungstedlund. Men nu er Buk-Swienty, selvfølgelig ved hjælp af kilder og gamle arkiver, dykket helt ned i, hvem denne Lioness, som Blixen blev kaldt, egentlig var. Hvad formede hende i de unge år i Kenya? Og hvad med alt der, der ikke kom med i filmen og romanen?
Bogen er en biografisk fortælling, fordi den er bygget på kilder som breve og dagbøger, men samtidig med nogle af de friheder en romanforfatter kan tage sig. På den måde kommer vi som læser helt tæt på mennesket Karen Blixen. Hendes tanker, følelser og handlinger. At Buk-Swienty ovenikøbet har boet på en hytte ved en farm i det centrale Kenya, imens han skrev på bogen, gør bare hele fortællingen endnu mere autentisk.
“Jeg har i fire uger besøgt de lykkelige jagtmarker og kommer lige ud af dybet af den store, vilde naturs herlighed, fra urtidens liv, i dag for tusind år siden, fra mødet med de store rovdyr, som betager én, som man får på hjernen, så at man ikke synes, der er andet værd at leve for end løver – stærk af det store højfjelds luft, brun af dets sol, fyldt af dets fri, vilde, mægtige skønhed i varmeblændende dage, i store måneskinsklare nætter”.
Har man læst Den afrikanske farm og andre biografier om Karen Blixens liv, vil man måske opdage nogle gentagelser her hos Buk-Swienty, hvilket giver sig selv. I nogle af de første kapitler i bogen er der lige vel nok meget dokumentarisk om Dinesen og Westenholz-slægterne, foruden alle deres nære og fjerne kusiner, tanter og onkler, kaffefarme, produktion af kaffe, jernbaner i Britisk Østafrika og bifigurer i Tannes og Brors liv. Ind imellem virkede det lidt som om, at det var et sidespor ift. selve grundfortællingen om Karen Blixen i Afrika. På den baggrund kunne bogen måske have været 100 sider kortere — men Buk-Swienty er en formidabel dokumentarisk og biografist, så man hygger sig stadig undervejs.