Tove-feber: et foredrag om Tove Ditlevsens nyeste popularitetsbølge

Fotokredit: Gyldendals Billedbibliotek

I efteråret 2017 holdte jeg et foredrag om Tove Ditlevsen på Slagelse Bibliotek. Foredraget var baseret på mit speciale om Tove, som jeg afleverede sommeren inden og som i al akademisk beskenhed havde den alt for lange titel: Kom læbestift og hjælp mig med at lyve! En litteratursociologisk analyse af litterær selvfremstilling, iscenesættelse og dobbeltkontrakter i Tove Ditlevsens forfatterskab med særlig vægt på Barndommens Gade (1943) og Gift (1971). Specialet udsprang af forundring over en stigende tendens i litteraturen, nemlig den selvbiografiske og autofiktive, hvor forfatterne skriver med afsæt i deres eget liv. Det er noget, vi især har set fra 1990’erne og frem, hvor danske forfattere har anvendt selvbiografisk stof i deres litterære fremstillinger, men ses også i den nordiske litteratur med den norske forfatter Karl Ove Knausgård i front. Længe før autofiktion, performativ biografisme og virkelighedslitteratur markerede Tove Ditlevsen sig dog som et af det 20. århundredes mest selvbiografiske og selvudleverende danske forfattere – og det var dét jeg satte mig for at undersøge i specialet og senere fortalte om i foredraget.

Forleden faldt jeg så over mine egne optagelser af selve foredraget, komplet med lydklip og interviews med Tove, og jeg synes faktisk, at kvaliteten og indholdet er så godt, at jeg gerne vil dele det med jer.

Lyt med her:

Følg og like liftix

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.