Titel: Bargums synder. Forfatter: Sofie Malmborg. Sider: 317. Forlag: Politikens Forlag. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Politikens Forlag ★★★★☆
“Frederik havde forrådt Leonoras kærlighed, og han havde forgældet sig og var flygtet kujonagtigt, fordi han var bange for at blive stillet til regnskab. Onkel Ludolf brugte ordet forsvindelse, men jeg kaldte det flugt. Jeg væmmedes ved ham, jeg skammede mig over at være af hans slægt”.
Sofie Malmborg debuterer med en velskrevet roman om 1700-tallets skruppelløse købmand Frederik Bargum som særligt læsere af Mich Vraas serie om Dansk Vestindien vil nyde.
Straks da jeg så Politikens Forlags katalog med denne debutroman vidste jeg, at jeg ville læse den, da den handler om 1700-tallets slaveri. Jeg var jo lige dele begejstret og forundret over Vraas serie om Dansk Vestindien, så jeg måtte bare læse Bargums synder. Og det er da også en imponerende debut af den unge Sofie Malmborg. Født i 1991 ligesom jeg selv, og med, hvad jeg kun kan tænke mig til, et imponerende stykke research-arbejde forud for tilblivelsen af denne roman.
I Bargums synder befinder vi os i København, år 1750, hvor den unge kræmmersøn Frederik Bargum kommer i lære hos en af byens mest velhavende købmænd. Her oplæres han i handlens ædle kunst, og han har talent. Da købmanden dør, gifter Bargum sig til en andel i forretningen og går straks i gang med at bygge sit eget palæ og virkeliggøre de storstilede forretningsideer,
han har fået på rejser rundt i Europa. Først er det tobaksplantager, der skal gøre Danmark selvforsynende. Så er det hvalbarder til det voksende marked for fiskebensskørter. Bargums ideer slår fejl, men da han hører om en ny lovende handelsvare – nemlig slaver
Sofie Malmborg beskriver sanseligt og troværdigt den driftige Frederik Bargums indre og ydre liv i 1700-tallets borgerskab. Han er både en ustoppelig visionær som Lykke-Per og en skrupelløs chancerytter og der er mange sårede skæbner på hans vej. En af dem er datteren Rebecca, der som femårig bliver efterladt, fordi hendes forældre flygtede ud af landet med kreditorerne efter sig. I romanens andet spor er det den nu 21-årige Rebecca, der mindes sin barndom i den velbeslåede, men følelseskolde familie, og efterhånden kommer på sporet af, hvad det egentlig var, der skete, og hvor hendes forældre nu befinder sig.
Bargums synder er en stærk fortælling om at nærme sig sine forældre og forsøge at forstå sig selv i den kontekst. Rebecca kæmper med følgerne af at være barn af en slavehandler: “Hvordan skal disse naturens børn kunne udvikle sig til et civiliseret folk, når vi holder dem nede? Det er os, der gør dem lastefulde og dyriske for at kunne betvinge dem som kreaturer. Hvis vi holdt op med at holde dem som slaver, kunne de sikkert en dag udvikle en civilisation, der lignede vores egen”. Og så er den et skræmmende indblik i sindet hos de mennesker, som solgte og behandlede andre mennesker som dyr. Jeg var godt underholdt og nød virkelig bogen. Anbefales til alle der kan lide historisk fiktion.