Anmeldelse: Min mørke Vanessa af Kate Elizabeth Russell

Titel: Min mørke Vanessa. Forfatter: Kate Elizabeth Russell. Sider: 389. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Lindhardt og Ringhof ★★★★☆

“Det handlede ikke om, hvor ung jeg var, ikke i hans tilfælde. Han var først og fremmest forelsket i min hjerne. Han sagde, at jeg besad et genis følelsesmæssige intelligens, og at jeg skrev som et vidunderbarn, at han kunne tale med mig, betro sig til mig. Dybt i mit sind, sagde han, gemte der sig en mørk romantisk længsel, den samme, som han havde i sig. Før jeg dukkede op, var der ingen, der nogensinde havde forstået den mørke side af ham”.

En kærlighedshistorie eller et langvarigt overgreb? Kate Elizabeth Russells debutroman om den unge, 15-årige Vanessa, som har en affære med sin litteraturprofessor er i den grad et vigtigt indspark og bør læses, og derefter drøftes! 

Jeg modtog bogen og gik straks igang med at læse den. Det tog mig fire dage. 400 sider. Fire dage, hvor jeg nærmest lukkede mig helt inde i mig selv og bare læste og læste. Jeg var lige dele betaget og forarget over hovedpersonens fortælling. Forlaget anbefaler, at vi taler om denne her. Og jeg forstår godt hvorfor.

Da en ung kvinde pludselig anklager Vanessas tidligere underviser, og elsker, for seksuelt overgreb, tvinger det Vanessa til at reevaluere deres forhold, hendes fortid, og de ting, der skete på Browick. Som 15-årig har hun en affære med sin 42-årige engelsklærer, Jacob Strane. Da han sytten år senere bliver anklaget for seksuelt overgreb af en tidligere studerende, kan Vanessa ikke få det til at passe sammen. Hendes romantiske Strane? Anklaget? Skyldig? I overgreb? Hun begynder at tvivle. Var hun også selv et offer? Eller elskede han hende virkelig? Vanessa prøver at forestille sig, hvordan avisoverskriften ville lyde, hvis hun gik ud med sin historie. Hvordan ordene misbrugt vil akkompagneres af de polaroidbilleder, som Strane tog af hende som syttenårig foran birketræerne med nederdelen oppe, lignende en Lolita. “Gad vide, hvor stor en offerrolle, de ville tildele en pige som mig” undres hun.

“Da Kate Elisabeth Russell begyndte at skrive, troede hun, at hun skrev på en kærlighedshistorie. Undervejs gik det op for hende, at det var en ganske anden slags historie, hun skrev.” bog.dk

Romanen veksler mellem et nutidsspor, hvor historien om den misbrugte Taylor Birch kører, og et løbende langt flashback-datidsspor, hvor Vanessa og Jacob første gang møder hinanden. Det skaber en vild spænding og gør, at man undervejs også mærker den erkendelse der kommer til hovedpersonen. At hun jo nok også er blevet misbrugt. I en eller anden grad.

Min mørke Vanessa er en voldsom, vild og alt for relevant roman om det komplicerede forhold mellem forelskelse og udnyttelse. Den påvirkede mig så meget, at jeg har svært ved at sætte ord på den. Sproget er helt fantastisk, nøgternt, detaljeret og frembrusende på samme tid. Romanen kaldes vor tids svar på Lolita og jeg er enig. Den her bog er så vedkommende og så fandens insisterende og ubehagelig. Den er mørk og lys. Den er ikke hverken god eller ond. Den viser livets mange gråzoner, og at mennesker oplever hændelser forskelligt. Skynd dig at få fat i den, læs den, og snak med os andre om den.

Folk er villige til at sætte alt på spil for blot en lille flig af noget smukt”. 

I Politiken skriver Jes Stein Petersen; “..en modig metoo-roman..Min Mørke Vanessa peger med stor psykologisk indsigt på det, der foregår i hovedet på et offer, der først føler sig udvalgt og siden vægrer sig ved at kaste livsløgnen væk”. Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv.

Følg og like liftix

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.