Anmeldelse: Den ugifte hertug – Familien Bridgerton #1 af Julia Quinn

Titel: Den ugifte hertug. Forfatter: Julia Quinn. Sider: 348. Forlag: People’s Press. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: People’s Press ★★★☆☆

Var De til Lady Danburys bal i går aftes? Hvis ikke bør De skamme Dem. De gik glip af det mest usædvanlige kup i hele sæsonen. Det stod klart for alle til ballet, og i særdeleshed Denne Skribent, at miss Daphne Bridgerton har fanget den til England nyligt hjemvendte hertug af Hasting’s opmærsomhed..”

Lisa Kleypas møder Downton Abbey. Den ugifte Hertug er en letlæst men udemærket feel-good roman fyldt med romantik, drama, sladder og selskabsliv i 1800-tallets England. 

Forlagets beskrivelse: Familien Bridgerton. Den ugifte Hertug er første bind i Julia Quinns serie om romantik og begær i 1800-tallets London. I London i år 1813 lever den begavede og bedårende Daphne Bridgerton, som hidtil har afvist alle bejlere. Da hun møder den unge hertug, Simon Bassett, iværksætter de dog sammen en plan for at ændre dette. De indgår en falsk forlovelse for atlokke de bedste bejlere frem til Daphne samt afskrække de mange ægteskabsbud til Simon, der intet ægteskab ønsker lige foreløbigt. Tingene kompliceres dog i takt med at Simon og Daphnes forhold udvikler sig.

Jeg elsker gode historiske romancer, særligt dem som foregår i England omkring 1800-tallet, og har tidligere læst en del af Lisa Kleypas, Kate Morton og Lucinda Riley, så jeg tænkte, at Den ugifte hertug ville være oplagt for mig at læse. Det var den også, omend lidt letbenet. Miljøbeskrivelser og karakterudviklingen er til den flade side, der er ikke mange tomme pladser at udfylde for læseren, men alt i alt en fin roman til sommerferien. Og så synes jeg, at det var et et fint fortællegreb at benytte en London Society-sladderspalte til at indlede hvert kapitel.