Anmeldelse: Søstre af Nina Belling

Titel: Søstre. Forfatter: Nina Belling. Sider: 364. Forlag: Brændpunkt. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Brændpunkt ★★★★☆

Jeg har tre navne. Damma, Rebecca eller Becca og Maria. Det sidste har jeg endnu ikke, det er kun en mulighed. Damma har Mama givet mig, da hun fødte mig. Det er mit første navn, det lyder Mamas stemme. I det navn flyder havet, i det navn breder sletten sig, i det navn rejser bjerget sig. Popo kalder Mama sit land i Afrika, og hun har intet glemt. Hun husker navne og hvisker dem.. Damma er mit navn blandt slaverne. Damma er det navn, jeg bruger, når jeg møder dem, som er rejst over havet i Rædslernes Skib. Damma er en sang, en dans, en bøn, en kraft. Navnet er alt det, som er uden navn. Damma kan ikke tages fra mig. Kan ikke piskes. Kan ikke hænges. Damma tåler alt.” 

Søstre af Nina Belling er en uhyre velskrevet roman om 1700-tallets plantageejere på de vestindiske øer, den brutale slavehandel og to søstre fanget lige midt i den: en mørk og en lys. 

Forlagets beskrivelse: Året er 1792, stedet er en sukkerplantage på Sankt Jan på De Dansk Vestindiske Øer. Her udfoldes historien om to søstre fra vidt forskellige verdener: Imens slaven Damma Becca strejfer rundt i bjergene om natten og søger efter sin afdøde mors ånd, ankommer Susanna med skib fra Danmark. Susanna fra Thy har mange drømme om sine muligheder under nye, eksotiske himmelstrøg, men de viser sig svære at realisere i et brutalt slavesamfund fuld af fortielser og hemmeligheder. Damma Becca ønsker at nærme sig sin halvsøster, men det er en farlig drøm, for ingen må vide, at de er søstre. På sukkerplantagen lever slave og blank adskilt og under konstant social kontrol. Søstre er en fortælling om to unge kvinder, der begge stræber efter forandring og et anderledes liv, men intet varer ved i det hede, forvrængede paradis, og gang på gang må de finde nye veje for at overleve.

Solen bagte på hendes ansigt. Hun skubbede stråhatten længere frem, rettede på sit kjoleliv og et bredt bånd fastgjort under brystet. Stoffet klæbede til kroppen, og de sirligt ordnede folder hen over brystet posede ikke længere, som da hun havde arrangeret dem nede i hytten“.

Romanen er bygget op med skiftende fortælleperson, og vi veksler altså mellem at følge Damma Becca, den mørke søster, og Susanna, der rejser fra Danmark til De Dansk Vestindiske Øer for at besøge sin far, som er plantageejer. Kapitlerne, hvor det er Damma Becca der fortæller er virkelig velskrevne, der er en sproglig tydelighed og forskel på de to pigers stemmer. Damma Beccas kapitler mindede mig faktisk flere steder om Delia Owens’ Hvor flodkrebsene synger. 

Det er ikke altid, at de mindre forlags udgivelser får så meget opmærksomhed, desværre, så derfor vil jeg gerne lige slå et slag for denne fremragende roman. Den er oplagt til læsere som var vilde med Mich Vraas trilogi om Dansk Vestindien, Blixens Den afrikanske farm og andre fortællinger om fjerne, eksotiske lande. Forsiden er i øvrigt sindssygt smuk. Alt i alt en læseværdig og flot roman.

Hvis du vil læse flere bøger, der handler om slaveri og kolonimagt, så kan jeg anbefale denne liste:

Mich Vraa – Haabet, Peters kærlighed og Faith
Susan Donnell – Pocahontas
Anna Neye – En guidebog for hvide
Sofie Malmborg – Bargums synder
Diana Gabaldon – Drums of Autumn
Diana Gabaldon – The Fiery Cross
Colson Whitehead – Den underjordiske jernbane
Colson Whitehead – Drengene fra Nickel
Solomon Northup – 12 år som slave

Harriet Beecher Stowe – Onkel Toms hytte
Wilbur Smith – Den gyldne løve
Angie Thomas – The hate U give
Niels Brimnes et. al – Danmark og kolonierne
Astrid Nonbo Andersen – Ingen undskyldning
Thorkild Hansen – Slavernes skibe og Slavernes øer
Isabel Allende – Øen under havet
Toni Morrison – Blå, blå øjne