Anmeldelse: De uadskillelige af Simone de Beauvoir

Titel: De uadskillelige. Forfatter: Simone de Beauvoir. Sider: 205. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Gyldendal ★★★★★

I det skjulte sagde jeg til mig selv at Andrée helt sikkert var et af de vidunderbørn hvis liv man senere beretter om i bøger”

Der er mange gode grunde til, at man skal læse Simone de Beauvoir. Finder man Det andet køn en kende for politisk og ambitiøst, og savner man mere romanfortælling, så er De uadskillige fra 1954 et vældigt godt bud på en fremragende fortælling om et helt unikt kvindevenskab. 

Men bogen udkommer altså først nu. Den ser dagens lys, fordi Simone de Beuvoirs niece finder manuskriptet og vælger at udgive det. Hun har arvet den litterære råderet og har fået at vide af sin tante, at hun skal udgive det, hun har lyst til. Det gør hun heldigvis. Og nu udkommer den så i Gyldendals klassiker skala-serie. Det siges at de Beauvoirs mand, Jean-Paul Sartre, ikke ville have, at romanen blev udgivet, da den løst baserer sig på de Beuvoirs forhold til veninden Zaza (Elisabeth Lacoin). Det var alligevel for meget for Sartre. Men heldigvis er vi nu i 2020, og mens en anden mee too bølge ruller, og Trump forhåbentlig er på vej ud af Det hvide hus, får vi også litterært et kærkomment indspark i form af denne perle.

De udadskillelige handler om Sylvie og Andrée, der møder hinanden i skolen, og straks bliver venner. De læser i bibliotekslampernes grønne skær, de drikker te i rue Soufflot, de går tur i Luxembourghven. De følges ad, men i en alt for kort tid, da også Andrée dør ung, som Simone de Beauvoirs veninde Elisabeth Lacoin gjorde.

Elsker man Elena Ferrantes Min geniale veninde vil man også holde af den helt særlige dynamik mellem Sylvie og Andrée, som sine steder minder meget om Elena og Lilas. Kærligheden, forventningen, konkurrencen og den piedestal Sylvie sætter Andrée på er meget lig den, Elena placerer Lila på. De uadskillelige er også til dig, der elsker Francoise Sagan, Anne Ernaux og ikke mindst Delphine de Vigans franske barndomsskildringer.

Jeg var besat fra første side og havde svært ved at lægge bogen fra mig. De udadskillelige er en unik skildring af venskab mellem kvinder. Om at vokse op i en tid, hvor det er svært at være kvinde. Om konventioner og patriakat. Om forventninger og skuffelser. Om at være barn af en krigstid. Og om forbudt kærlighed — på flere planer. Læs den med det samme!