Anmeldelse: En uundgåelig længsel – Bridgerton #4 af Julia Quinn

Titel: En uundgåelig længsel. Forfatter: Julia Quinn. Sider: 369. Forlag: Peoples Press. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Peoples Press ★★★☆☆

Han nikkede. Hun forstod ham. Han var ikke sikker på, hvordan det var sket, end ikke, at det gav mening, men Penelope Featherington forstod ham”. 

Bridgertons mest usandsynlige par. Penelope Featherington og Colin Bridgertons kærlighedshistorie er en slow burn; hun har elsket ham altid, han har altid set på hende som søsterens veninde. Jeg var godt underholdt her i fjerde bind, men er stadig mest begejstret for Anthonys historie i andet bind. 

Vi er i London, 1924. Peneleope Featherington har været hemmeligt forelsket i sin bedste venindes storebror, den charmerende Colin Bridgerton, familiens tredjeældste søn. Peneleope har elsket ham, så længe hun kan huske, og hun tror, at hun ved alt om ham. Indtil hun opdager hans allerstørste hemmelighed. Det viser sig dog, at Penelope selv har en hemmelighed, som denne anmelder i al beskedenhed mener, har mere vægt. Colin er vendt tilbage efter sin lange udlandsrejse, men har ikke savnet Londons selskabsliv. Hans mor, chok!, ønsker ham gift, men det huer ikke Colin. Men flere ting har ændret sig, mens han var udenlands, ikke mindst Penelope Featherington, som han pludselig ser i et andet lys.

Der er flere ting, som er problematiske i Quinns bøger. De fleste af dem er en små 10 år gamle, og meget kan ske på 10 år. Der er mange me-too-problematikker, og så er der særligt her i tredje bind en lidt dårlig moral. Hos Colin. At han først indser, hvor skøn Penelope er, efter hun har tabt sig. Derfor håber jeg også, at man lader den talentfulde Nicola Coughlan fortsætte i rollen som Penelope Featherington i tv-serien, og ikke skifter hende ud med en tyndere skuespiller. Det skævvrider hele den, vigtige, debat, som vi har omkring kropsidealer lige nu.

Men alt i alt er fjerde bind i Bridgerton-serien om Londons overklasseliv og sladderspalten Lady Whistledown god underholdning. Det er ikke stor litteratur, sine steder krummer jeg tæer, når jeg læser. Der er sikkert også noget med oversættelsen af denne genre, men det er letlæseligt, sjove karakterer, lidt overdreven romantik, og ikke mindst eskapisme. Og det er måske lige det, vi har brug for i disse tider. Jeg glæder mig helt vildt til at næste bind udkommer (feb 2021), hvor vi skal læse mere om Eloise Bridgerton (yndlingskarakter) og hendes hemmelige brevskriver, som der bliver teaset lidt for her i fjerde bind.

Følg og like liftix

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.