Livelæsning // Creme Fraiche af Suzanne Brøgger

Titel: Creme Fraiche. Forfatter: Suzanne Brøgger. Sider: 344. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 1978. Anmeldereksemplar: Litfix ★★☆☆☆

— jeg elsker Suzanne Brøgger og har læst Koral og Krukken. Men aldrig Creme fraiche. Så det var jo oplagt.

LIVELÆSNING. Igen, stærkt inspireret af Caroline fra ord.om, som har gjort det med blandt andet Fifty Shades of Grey. En livelæsning betyder, at jeg har kommenteret og anmeldt undervejs i min læsning, og giver jer her indblik i mine noter, så anmeldelsen bliver endnu mere direkte, mindre reflekteret, men på en måde måske mere ærlig. 

S. 10
Brøgger har selv skrevet forordet. “Der er forskel på at være frigjort, befriet og fri”. Kommer til at elske det her.

S. 12
Fireårige Brøgger er feriebarn på vej til Fredericia og vil altså være student, når hun bliver stor, for så kan jeg gå med læbestift

S. 13
“Man bliver altid sat til at vaske op eller skifte ble på søskende, mens man sidder og studerer Sartre og tænker på noget vigtigt”.

S. 21
Så er vi sgu i gang. Brøgger er nede hos en kunstner på Fifth Avenue og skal have lavet en skulptur af sin kusse: “En gang imellem rakte han lige en hånd ind mellem mine ben og drejede en læbe en anelse, så den sad i det rigtige forhold til den anden eller lyset, eller han løftede lige kilderen en kende, hvis den havde forputtet sig”.

S. 30
“Hvis du ikke kan forandre omstændighederne, skift dem ud’! “Hvis din pik forarger dig, riv den af!”

S. 32
“Man må ta’ mig hvorsomhelst, men aldrig på ordet”. Brøgger er genial. Rodet. Vild. Der bliver sprunget godt og grundigt rundt i erindringer, episoder, barndomsminder her i første kapitel.

S. 42
Hvis man godt kan lide kronologiske og logiske bøger, så skal man ikke læse Brøgger.

S. 52
Forsøger at hænge i, men det er meget rodede historier, og springer hele tiden til noget nyt.

S. 57
“Desuden var alle mine udsatte steder lidt ømme, efter at have tilbragt natten med en ordentlig jugoslav, som jeg havde mødt i et stormagasin, hvor jeg i distraktion stod og købte syv læbestifter”.

S. 70
Årh, er stået lidt af. Det er faktisk lidt som at læse Candace Bushnells New Yorker klummer. Mange forskellige mennesker at forholde sig til hele tiden. Lidt rodet. Lidt tilfældigt.

S. 83
Synes Brøgger lige nu veksler mellem at være vildt vekommende og med det vildeste punchlines og så vildt uinteressant. Åh. Skal jeg fortsætte? Det er helt klart litteratur, som kræver noget af en.

S. 94
Nu er vi ved barndomserindringerne og det lidt mere nære. Langt mere spændende.

S. 101
“..jeg gjorde mig endnu mere højrøvet og utilnærmelig og læste Kierkegaard på engelsk”.

S. 109
Sporenstregs. Det er det fedeste ord. Har læst det nogle gange hos Tove. Nu også hos Brøgger. Vil begynde at bruge det selv.

S. 115
“En passant blev det min senere erfaring, at sæd er den bedst tænkelige ansigtsmaske, der findes ikke noget sundere og mere proteinholdigt for huden”.

S. 133
Brøgger har fået taget sin mødom af den ældre diplomat Max, men nu er hun på vej retur til kostskole blandt Silkeborgs bakker og søer.

S. 134
“..bare der var en måde at kneppe på skriftligt, den måde ville jeg gerne opfinde”. Kære Suzanne. Det tror jeg allerede, at du har.

S. 168
“Max’ sæd kom i en luftpostkonvolut påtrykt Ambassade de France”. Armen. Seriøst.

S. 181
Jeg læste Koral for nogle år siden og føler jeg kan genkende nogle af kostskole-passagerne. De er også udemærkede. Men var jeg ikke i gang med denne livelæsning, så havde jeg nok faktisk opgivet bogen helt. Eller i hvert fald lagt den fra mig for at genoptage på et senere tidspunkt.

S. 189
Det er ok med Brøggers mor at hun bosætter sig i Paris og bliver luder. Bare hun ikke bliver spion eller udveksler atom-hemmeligheder. Hahaha!

S. 227
Jeg keder mig altså lidt. Den fanger mig bare ikke rigtig og jeg læser egentlig kun videre, fordi jeg har comittet mig til den her livelæsning. Ellers havde jeg nok lagt den fra mig.

S. 266
Sikke en fantasi, Brøgger har. Det er i hvert fald vildt, hvis hun virkelig har oplevet alt det, hun beskriver.

S. 274
Afsnittene om Brøggers gamle far minder mig lidt om Knausgårds Min kamp. Det er rart og lidt genkendeligt og jeg er lidt mere investeret i fortællingen igen.

S. 280
“Og hvis der er noget, der bringer døden på afstand, er det de praktiske begravelsesarrangementer”.

S. 281
“Døden er måske ikke særlig nyttig for de døde, men den tvinger de levende til at søge hen mod hinanden, hvor man ellers lige så godt kunne være fri”.

S. 296
Og så igen et langt og rodet kapitel med mærkelige, ligegyldige personer. Det er op og med med den bog her for mig. Var langt mere begejstret for Koral.

S. 318
Brøgger smalltalker lige lidt med Henry Miller. Jamen det kan da også noget.

S. 337
“Hvis jeg nu tager plasteret af, så kommer der blod på tigerblokken”. Færdig. Og ja, nu er den læst. Men den var altså desværre skuffende for mig.