Anmeldelse: Hestehviskeren af Nicholas Evans

Titel: Hestehviskeren. Forfatter: Nicholas Evans. Oversætter: Søren H. Madsen. Sider: 448. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Lindhardt og Ringhof ★★★☆☆

Annie havde aldrig før set ham ride. Hestens hvide koder bevægede sig let og ubesværet, som om de kun blev styret af Toms tanker. Det var som om, at han var ét med hesten. Hun kunne ikke få øjnene fra ham. Da han passerede hende, tog han til hatten og smilede. ‘Annie’. Det var første gang, han ikke kaldte hende ‘frue’ eller ‘mrs. Graves’. 

Har man set Robert Redfords fremragende filmatisering af Nicholas Evans’ bestseller Hestehviskeren, vil man også være begejstret for romanforlægget. Nye læsere kan passende starte her med genudgivelsen. 

Det er en tankevækkende bog, og det er en helt enestående kærlighedshistorie” er Robert Redford citeret for på bagsiden af den helt nye genudgivelse på Lindhardt og Ringhof. Og jeg er da også enig med Redford, som jeg i øvrigt forguder, som skuespiller såvel som instruktør. Hestehviskeren er ikke kun en kærlighedshistorie om en mand og en kvinde, der ikke kan få hinanden, det er også en kærlighedshistorie om en familie, ramt af en ubærlig smerte, det er en kærlighedshistorie om en ung pige og hendes hest.

Efter at hendes datter har været involveret i en alvorlig rideulykke, rejser Cover-redaktøren Annie Graves tværs over landet med sin datter og dennes hest i en hestetrailer. Både Grace og Pilgrim er mærket af ulykken, og alle omkring Annie vil aflive hesten. Men det nægter hun. Annie har nemlig læst om hestehviskeren Tom Booker, der ligesom flere af hans slags, i århundreder har haft en unik evne til at berolige bange heste. Mødet med Tom Booker og den storslåede natur omkring Rocky Mountains, bliver et møde, Annie og Grace sent glemmer. Annie møder kærligheden på en ny måde. Ikke kun til sin forsømte datter, der er blevet glemt i Annies spirende karriere, men også til et nyt og markant anderledes menneske og til en stor, besættende kærlighed.

Jeg nød at læse om Annie, Grace og Toms møde. Det er præcis ligeså hjertevarmt og rørende i romanen, som man ser det i filmen. Redford har dog taget sig nogle friheder i filmatiseringen, og har lavet en markant mere ulykkelig slutning, end bogen egentlig har. I filmen ser man heller aldrig Annie og Tom dele mere end et heftigt kys og en slow-fox, hvor de i bogen har en meget heftig og udpenslende, men stadig romantisk og forførende, omgang sex. Der er til dato solgt omkring 20 millioner eksemplarer af bogen, og det forstår jeg godt. Selv forklarer forfatteren i et forord, at han ikke helt ved, hvorfor lige hans bog ramte så mange mennesker. Men at den ikke handler om heste: “Den handler om os og om, hvor let det er for os alle at blive fortabte og formørkede og adskildt fra de ting i livet, der virkelig betyder noget. Og om hvordan, hvis vi er heldige, en ren og uselvisk kærlighed kan redde os”. 

Er man begejstret for Annie Proulx’ Brokeback Mountain, så vil man også elske at rejse med Annie Graves til Montanas bakkede landskab.