Vi skal jo som bekendt læse Dostojevskijs Idioten i læseklubben i oktober måned og som en lille intro til det storslåede projekt vil jeg give en introduktion til forfatteren med afsæt i Carl Stiefs bog Om at læse Dostojevskij.
Det er ikke ud af ingenting, at Dostojevskij har fået inspiration til sine værker. Hans slægt har i al sin voldsomhed skrevet kladderne til Dostojevskijs forfatterskab. Mord, tragedier, bedragerier og røverier følger slægten Dostojevskij gennem årtier. Fjodor Dostojevskijs far, Mihail Andrejevitsj Dostojevskij skulle være præst som sin far, men han ville være læge. Han stak derfor som 15-årig af hjemmefra til Moskva, hvor han blev optaget på et medicins-kirurgisk akademi. Da Napoleon i 1812 faldt ind i Rusland, blev Mihail kaldt til tjeneste ved lazaretterne. Han blev senere major og giftede sig med Maria Fjodorovna Netjaeva og blev læge i Moskva. Han modtog en del ordener, der gav ham ret til at indskrive familien i adelskalenderen, han købte noget jord og bragte slægten tilbage til fordums herlighed.
Fjodor Mihajlovisj Dostojevskij var Mihail og Marias andet barn, født i 1821. Han havde en ældre bror, Mihail, som var et år ældre og fik senere seks søskende. Dostojevskijforskerne er ikke enige om, hvorvidt Fjodors hjem var et godt sted at vokse op eller ej. Moderen, Maria Fjodorovna var en livsglad person med sans for digtning og musik. Hun var mild og from og uden praktisk sans. Det er faderen, Mihail Andrejevitsj, som der næres tvivl om. Nogle mener han var sympatisk og en god far, andre ikke. Sønnens senere omtale af ham, tyder da også på, at hans vanskelige sind lagde en skygge over hjemmet. Han var opfarende og nogle gange også brutal. Melankolsk og jaloux. Maria døde i 1837, kun 40 år gammel, og Mihail trak sig tilbage som læge og bosatte sig på sit gods. Her drak han, gik i hundende og plagede sine bønder. I 1839 slog bønderne deres herremand ihjel, men det er dog aldrig blevet bevist og forskere betvivler i dag, hvorvidt det er sandt.
Faderens karakter og skæbne minder om den, vi kender fra Dostojevskijs Forbrydelse og straf og har muligvis også været inspirationen bag Karamazov. Fjodor havde en trist barndom og kom i lang tid end ikke ud af Moskva. Senere hen tilbragte han dog nogle sommerferier på familiens landejendom, men det gjorde ikke særligt indtryk. Modsat sine store samtidige, Tolstoj og Turgenjev, var Fjodor et byens barn og oplevede ikke storslået natur. Derimod er han dog en af de få forfattere, der kan gengive et ungt menneskes ensomhed i storbyens menneskemylder og fattigdom.
Fjodor elskede at læse. Han lærte at stave efter en bibelhistorie, og den fortælling der gjorde stærkest indtryk på ham var Jobs Bog. Glæden ved at læse delte han med sin ældre bror, og som han også havde et smukt forhold til. Fjodor kommer først i skole som 12-årig, men gik ikke op i kammeraternes lege. Han havde svært ved at finde kammerater og levede hellere i bøgernes og fantasiens verden. Han var en enspænder.
Fjodor M. Dostojevskij var ikke meget mere end 14-15 år, før han vidste, at han skulle være forfatter. Et af hans første forsøg var en roman ved navn Fra livet i Venezia. Han skrev med inspiration fra de moderne forfattere, der betegnede overgangen fra romantikken til realismen: Balzac, George Sand, Victor Hugo, Pusjkin og Gogol, hvoraf sidstnævnte ydede størst indflydelse på Dostojevskijs senere værker.
Mere om Dostojevskij i næste afsnit..