Så er det ved at være tid. Til jul. Og ikke mindst til at se alle de helt fantastisk gode men også (de lidt dårlige) b-liste julefilm. I den anledning deler jeg lige en ultimativ julefilms-liste med jer. Listen indeholder både danske og udenlandske film og både film der kun handler om jul, men også film, hvor der er lidt eller en del jul i.
A-list julefilm
A Christmas Romance
Det er jul, og det er en svær tid for Julia Stonecypher (Olivia Newton-John) og hendes to døtre, da Brian Harding (Gregory Harrison) dukker op med triste meddelelser. Hans bank vil ikke længere stå inde for den godhjertede enkes gæld i hendes hus. Hun må enten indfri gælden eller flytte. Gnisterne fyger og temperamenterne tørner sammen. En snestorm raser, og en mærkværdig ulykke tvinger Julia og Brian til at holde den “glædelige” jul sammen i en kønnenes kamp, der muligvis kommer til at ændre begges liv. Måske min yndlings julefilm nogensinde. Den er bare så fantastisk hjertevarm og fyldt med julestemning.
The Family Stone
Det er jul. Den tjekkede karrierekvinde fra New York, Meredith (Sarah Jessica Parker) har sagt ja til at tage med sin forlovede Everett (Dermot Mulroney) hjem til hans excentriske og tæt sammensvejsede familie i New England – som hun nu skal møde for første gang. Alle Merediths værste anelser indfries til fulde. Alt hvad hun foretager sig og rører ved, ender tilsyneladende galt, og selv om familien holder gode miner til slet spil, er det åbenlyst, at bortset fra Ben er der ingen af de andre, som rigtig bryder sig om hende. Følelserne kommer i spil – og i kog – og inden den hektiske juleferie er omme, er det hele endt ganske anderledes, end nogen af dem havde forestillet sig. Jeg er vild med denne film og har set den så mange gange.
Mens du sov
Sandra Bullock spiller en ensom jernbanevagt, Lucy, som er hemmelig forelsket i Peter, en mand, som hun kun har set på afstand. Efter at have reddet Peters liv, tror alle pludselig, at hun er hans forlovede. Selv ligger Peter i koma, ude af stand til at protestere, men hans familie tager imod Lucy med åbne arme. Hun burde nok fortælle dem sandheden, men der er altså lidt svært, når Peters familie er lige det hun har savnet i sit liv. Men så, mens den perfekte drømmefyr ligger der i koma, begynder Lucy at få øjnene op for Peters bror Jack (Bill Pullmann). Jeg knuselsker den her film og har set den tusind gange.
Fars fede juleferie
Griswold-familien har tænkt sig at holde en stille juleferie i den hjemlige idyl, men der sker naturligvis alverdens ting, der gør netop denne jul særlig mindeværdig. Clark er for alvor i julestemning og pynter hustaget med 25.000 elektriske lys. Kalkunen eksploderer på middagsbordet. Et SWAT-team belejrer huset. En juleklassiker, der skal ses hvert år.
Miraklet på Manhatten
Seks-årige Susan er i tvivl om hun tror på Julemanden. Hendes mor fortalte hende “hemmeligheden” om Julemanden for lang tid siden, så hun forventer ikke at modtage de gaver der står øverst på sin ønskeseddel juleaften. Men efter et særligt møde med en julemand i et storcenter, som overbeviste hende om, at han er den virkelige julemand, bliver Susan givet den mest dyrebare gave af alle – noget at tro på. Hjertevarm og sød og som jeg også har set mange gange.
It’s a wonderful world
Det er juleaften, George Bailey har tabt livslysten og beslutter sig for at tage sit eget liv. Englen Clarence bliver tildelt for at redde George og sørge for at han indser, at han er den engel han rent faktisk er. George har hele livet kæmpet hårdt for sin hjemby og altid været der for nære og kære. Clarence forsøger at give George et glimt af, hvordan det ville se ud, hvis han ikke havde været på jorden. Endelig kommer George tilbage i den verden, han skulle til at forlade, hvor han møder folk fra alle sider, som vil give ham den anerkendelse, han fortjener. Livet er jo fantastisk og værd at leve. En af de lidt alvorligere julefilm, men også en klassiker man virkelig ikke må snyde sig selv for at se.
The Holiday
Amanda fra Los Angeles og Iris fra England bor tusindvis af kilometer fra hinanden og har aldrig mødt hinanden, men de har det samme problem: mænd. Amanda har lige slået op med sin utro kæreste, og Iris ekskæreste, som dumpede hende, er lige blevet forlovet. Begge kvinder beslutter sig for at tage på ferie i julen og ender med at bytte hus. De har planer om at glemme alt om deres problematiske kærlighedsliv, men kærligheden finder dem alligevel. Jeg elsker den her film! Og jeg vil bo i Iris’ lille hytte. Og have Jude Law til at banke på fuld om natten. Ej men, den film her skal (gen)ses hele tiden.
Alene hjemme 1 og 2
Familien McCallister pakker deres ting for at tage på juleferie til Paris, men de glemmer noget vigtigt: Deres yngste søn, Kevin. Han bruger tiden på at spise pizza og se film, men to klodsede indbrudstyve giver ham snart andet at tænke på. Jeg er vist ikke den enste, som er vokset op med Alene hjemme-filmene (i min verden eksisterer der kun to), og de er så fantastiske. Jeg har set dem en million gange og elsker alt ved dem.
Tror du på Julemanden og Tror du stadig på julemanden
Da Julemanden falder ned fra taget juleaften, ifører den fraskilte far, Scott Calvin, sig hans dragt. I løbet af nul komma fem farer Scott og sønnen Charlie til Nordpolen, for dén som ifører sig Julemandens tøj må påtage sig hans pligter. Scott er ikke vild med pludselig at skifte erhverv, mens Charlie er henrykt. Et par julefilm jeg også er vokset op med og elsker at se.
Det er os der snakker nu
Filmen her er nr. 2 ud af tre film, men jeg elsker denne her særlig meget, fordi der er en del jul i den og så meget stemning. Og så elsker jeg bare kemien mellem John Travolta og Kirstie Alley der spiller rollerne som forældrene Mollie og James Ubriacco i de her familiefilm.
Far til fire i byen
Lilleper skal i skole, og på sommerferiens sidste dag inviterer far hele familien til fest i Tivoli. Men så går alt galt. Per trives ikke i skolen. Søs bliver uvenner med Peter, Mie bliver anklaget for tyveri, og far bliver fyret fra sit job og taler om at sælge huset. Og så bliver det jul og Lilleper skal til julebal. En gammel klassiker, som jeg også elsker at se og en af mine yndlings Far til fire film.
Dyrlægens plejebørn
Winnies mor rejser til Bangkok i et arvespørgsmål, og i den anledning vil hun have sin datter på pension. Hendes sagfører råder hende til at kontakte dr. Linager, hvis børnepension han varmt kan anbefale. Da fruen vil ringe, får hun at vide, at der findes en dr. Linager både i Jylland og på Sjælland. Pensionen på Sjælland er for dyrebørn, men intet er for godt til datteren. Også en gammel klassiker med Dirch Passer i hovedrollen, fyldt med sne, kanetur, juletræ og sammenhold. En ægte hjertevarm julefilm som netop er kommet på TV2 Play
Krummerne 2
Krumme har det svært med sin udkårne Yrsa, fordi hans julegave er blevet forbyttet, og han er kommet til at sende hende en edderkopi stedet for en ring. Et større drama, når man er på kanten til puberteten. Jeg elsker Krummerne og allermest denne film som har en del jul i sig. Selv min søn elsker Krummerne og det er noget af det eneste tv han gider at se i mere end 10 min. Jeg ved ikke, hvad vi gør når filmen forsvinder fra Netflix den 30/11.
Nøddebo Præstegård
Julen nærmer sig og de tre brødre Christopher, Frederik og Nicolai rejser fra København til Nøddebo for at holde jul hos Pastor Blicher på den idylliske Nøddebo præstegaard. Endnu en klassiker, som man bare skal se. Jeg så den altid med min mormor hvert år til jul og den bringer de varmeste minder frem. Faktisk læste vi bogen, som filmen er baseret på, sidste år til jul i læseklubben.
Love Actually
Kærlighedens veje er uransagelige og ikke altid lige praktiske. Det opdager en række meget forskellige londonere i tiden op til jul. Fra skoleknægten, der brænder varm på klassens kønneste pige, til den nyudnævnte premierminister, der falder pladask for sin unge assistent. Jeg var selvfølgelig nødt til at tage den med, men det er faktisk ikke en af mine yndlings julefilm. Langt fra. Håber jeg snart forstår, hvorfor alle elsker den så meget. Måske skal den ses nogle flere gange?
Bridget Jones
Bridget er 32 og stadig single. Hun er begyndt at frygte, at hun vil dø fed, fordrukken og ensom. Hun beslutter sig for at få kontrol over sit noget kaotiske liv – tabe sig 10 kilo og finde sig en fornuftig kæreste. Jeg elsker alle Bridget Jones-filmene, men særligt den første, hvor Bridget møder Mr. Darcy til jul, og han har den grimmeste julesweater på. Hvem elsker ikke den scene?
Søvnløs i Seattle
Sam er alenefar og har svært ved at komme i gang efter sin kones død. Annie er forlovet og godt tilfreds. Indtil hun hører Sam fortælle om sin ensomhed i et radioprogram. Så bliver hun klar over, at den eneste ene findes, og det er ikke hendes forlovede, men Sam. Endnu en klassiker. Og så hyggelig, romantisk og med masser af jul.
Pigebørn
Fire søstre søger at forsøde en fattig tilværelse for hinanden og deres mor. En af pigerne har ambitioner som forfatter, og hun sendes til New York, hvor hun møder en åndsfælle. Men da hjemmet igen har brug for hende, svigter hun ikke. Jeg ELSKER ELSKER den her film og det er nok en af de film, jeg har set flest gange. Snakker om 1994-versionen som er så stemningsfuld og har det mest fantastiske soundtrack af Thomas Newman og en masse jul.
Nøddeknækkeren
I en magisk fortolkning af eventyrklassikeren ”Nøddeknækkeren” drager Clara til De Fire Kongeriger, hvor hun må bekæmpe tyrannen Mor Rød for at genoprette harmonien i den forunderlige verden. Nok den visuelt smukkeste julefilm jeg nogensinde har set.
Die Hard
Juleaften rejser politimanden John McLane fra New York til L.A. for at tale med sin frasepererede kone, der arbejder for den japanske Nakotomi koncern. Men pludselig vender julestemningen til rædsel, da 12 svært bevæbnede mænd trænger ind og forlanger adgang til boksen, hvor der ligger for 640 millioner dollars letomsættelige obligationer. Det eneste de topprofesionelle mordere ikke har taget højde for, er at John, der med sin revolver som forbundsfælle må tage kampen op mod terroristerne. Er det eller er det IKKE en julefilm? Jeg ved det ikke helt, men jeg elsker at se den til jul, haha!
Last Christmas
Kate farer rundt i London og tager en masse dårlige beslutninger til lyden af bjælderne på hendes sko – endnu en irriterende følge af hendes job som julemandens hjælper i en julebutik, der har åbent året rundt. Flere har nævnt den som en b-liste julefilm men med Emilia Clarke i hovedrollen kan man vel ikke tillade sig at smide den derned. Jeg var sådan semi glad for den, ok julestemning, London, George Michael og ja, hvad kan man så mere forvente?
Harry Potter JUL
Om den unge troldmand Harry Potter og hans venner Hermione Granger og Ron Weasley, der alle går på troldmandsskolen Hogwarts. Harry Potter jul? Kan man så bede om mere? Nej vel? Jeg elsker det så meget og har endda sat min mor i gang med at lave en Weasley julesweater til August.
B-liste julefilmene
A Christmas Prince
Christmas in the Highlands
The Knight before Christmas
A California Christmas
Love hard
The Princess Switch
Operation Christmas Drop
Holiday in the wild
Christmas Inheritance
Holidate
Small Town Christmas
Angel of Christmas
Operation Christmas Drop
A Christmas Kiss
Snowed Inn Christmas
Christmas Around the Corner
A Christmas Spirit
The perfect Christmas present
BONUS: Tv-serier hvor der er jul med i nogle eller mange afsnit
Gilmore Girls
When Calls the Heart
Hjem til jul
Beverly Hills
Orange County
Outlander
Melrose Place
Hjem til jul
Friends
Downton Abbey
Ally McBeal
BONUS: Bedste julekalendre
Nissebanden i Grønland
Brødrene Mortensens Jul
Krummernes Jul
Jul på Slottet
Tidsrejsen
Jul på Torvet
Jul i Juleland
Juletestamentet
Pyrus
Jesus og Josefine
The Julekalender
Jul på Kronborg
Jul i Valhal
Bamses Julerejse
Jul i Gammelby
Trolderiks Posthule
Hvad mangler der på listen? Tip mig gerne i kommentarfeltet
I går så jeg “A very charming Christmas town” på Viaplay. Den foregår i Solvang i Californien. Hyggeligt at de snakker om Danmark, har dansk julepynt og spiser æbleskiver. Den kan anbefales 🙂