Anmeldelse: Tre dage i april af Mich Vraa og Jesper Bugge Kold

Titel: Tre dage i april. Forfatter: Mich Vraa og Jesper Bugge Kold. Sider: 394. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Lindhardt og Ringhof ★★★★☆

Bortset fra grænsebommene og de unge soldater ved vagtbygningen på den tyske side af grænsen er der intet der adskiller Danmark fra det store naboland: Landskabet er det samme, de spirende marker og nøgne træer, og det er der naturligvis intet mærkeligt ved, men Dagmar har aldrig været uden for Danmark før, og uden at hun har tænkt over det, havde hun forventet en større forandring.

Forfatterduoen Mich Vraa og Jesper Bugge Kold er efter deres anmelderroste debut Pigen på det store vide skib tilbage med endnu en roman, der tager afsæt i historiske begivenheder. Denne gang følger vi den unge sygeplejerske Dagmar Valgreen, der i 1945 rejser med Folke Bernadottes hvide busser ned gennem Tyskland for at hente danske krigsfanger, og forhåbentlig hendes egen mand, med hjem.

For Dagmar bliver rejsen med De hvide busser livsomvæltende. Det er her, at hun for første gang virkelig møder efterdønningerne af den krig, der har raset gennem Europa de seneste fem år. Dagmar må huske på alt, hvad hun har lært, når hun i sin søgen efter sin mand, redaktør Valgreen, der blev taget af Gestapo, rejser ned gennem et krigshærget Tyskland.

Som vi også så det sidst, så formår Vraa og Kold at skrive dramatisk og med et godt flow, så siderne vender sig selv. I Tre dage i april har de valgt at køre to spor, et nutidsspor, som er Dagmars rejse med De hvide busser, og et datidsspor, hvor vi lærer Dagmar at kende. Her hører vi om hendes barndom, hvordan hendes far døde og efterlod hende og hendes mor, hvordan Dagmar blev sendt til onklen og tante, hvordan hun startede på sygeplejerskestudiet og forelskede sig i og giftede sig med den ansete redaktør Valgreen. Jeg nød, som det snart er typisk for mig, datidssporet mest, og kom flere gange undervejs til at tænke på Tove Ditlevsens barndomsskildringer, der var også lidt godt gammelt dansk a la Kirsten Thorup over beskrivelserne af et Danmark i 1930’erne.

Tre dage i april  er en oplagt roman til dig, der elsker historisk fiktion og dansk litteratur. En medrivende og stærk roman om mod, krig og næstekærlighed.