LIVELÆSNING // Ronja Røverdatter af Astrid Lindgren

I denne måned har vi læst Astrid Lindgrens klassiker Ronja Røverdatter i læseklubben, og jeg har faktisk livelæst bogen. Det vil sige, at jeg har noteret og kommentere undervejs i min læsning og deler nu alle mine inderste tanker om bogen med jer. Det var anden gang, at jeg læste den, og jeg elskede den bestemt ikke mindre.

I får lige handlingen her, skulle der sidde nogen, der ikke kender så meget til Ronja Røverdatter: Ronja Røverdatter er Astrid Lindgrens mesterværk af en fantastisk, drabelig og kærlig fortælling om røverbørnene Ronja og Birk, om deres fri liv i de vilde skove og om, hvordan deres venskab stopper krigen mellem deres to stridende røverslægter.

LIVELÆSNING // Ronja Røverdatter

S. 1.
“Den nat, Ronja blev født, rasede tordenen over bjergene”. Åh, elsker det. Endelig genlæse min absolutte yndlings (børne)bog. Og hey, så vil jeg også synge mit barn ud, næste gang jeg skal føde, ligesom Lovis. 

S. 12
Mattis’ kærlighed til Ronja er så unik, og allerede her får vi også lagt an til, at det faktisk er forholdet mellem Mattis og Ronja, mellem far og datter, som er det centrale i bogen. “I de små hænder der, holder du allerede mit røverhjerte”. Så rørende. Og skønt og frigørende at det er en PIGE der er den ønskede og ventede arving. 

S. 18
Og nu skal Ronja på eventyr og opdage Mattissskoven. Jeg er vild med, at så mange af replikkerne en til en er røget med i filmen. Det er skønt at gen(se)/læse når nu man har set filmen flere gange, end man har læst bogen. 

S. 29
Introducing Birk Borkasøn. For Ronja har jo fået fortalt af sine forældre, at der findes børn af to forskellige slags. Matisser og Lovisser. 

S. 36
Skønne Ronja og Birk der springer over helvedesgabet sammen, og Birk der forsikrer Ronja om, at de nu er bundet sammen. Også uden reb. 

S. 47
Jeg elsker elsker Ronja og Birk. Så meget modspil, så meget spirende venskab. 

S. 56
Mattis’ Robin-Hood logik når han skal forklare Ronja, hvad det egentlig vil sige at være røver, og hvor alle deres ting kommer fra. 

S. 62
Rumpenisserne<3

S. 66
“Ronja, min søster”. Yndlings replik i hele bogen. Synes bare Ronja og Birks venskab er så unikt og fantastisk at følge. Hvordan de støtter hinanden og har et nærmest familiært forhold, som bror og søster, men alligevel spirer følelser, som de slet ikke kender til. 

S. 68
Lindgrens måde at beskrive Mattis’ altopslugende og ubetingede kærlighed til sin datter er så relaterbar. Alle forældre kan genkende den følelse af, at man elsker så meget, at man er bange for at miste. 

S. 86
Ronja og hendes skov. Jeg forstår godt, at Astrid Lindgren har fundet inspiration i Thoreaus Walden. Og jeg forstår tiltrækningen og fascinationen af naturen. Hvem har ikke en barndoms skov, som de kan genkalde sig i dufte og lyde?

S. 97
“Hendes Mattis, hendes vejviser i skoven, hendes styrke – hvorfor havde hun nu følelsen af, at det var Birk, hun måtte ty til med alt, hvad der var svært? 

S. 108
Altså jeg elsker Lovis. Hun er så mega badass! 

S. 109
Og her er en af de vigtigste replikker i bogen, som indikerer, at Ronja og Birk bliver elskende. Birk skriger, at Ronja er hans søster, hvortil hans mor råber: “Søster! Jo tak, man ved nok hvad det ender med om et par år.” 

S. 116
“Skoven er mit hjem, som den altid har været det, og nu mere end nogensinde, da jeg ikke har noget hjem mere”. 

S. 143
“Den sommer her vil leve i mit sind, så længe jeg er til”. Virkelig fantastisk at læse om Ronja og Birk ude i naturen. Elsker man naturbeskrivelser, så skal man unde sig selv at læse Ronja Røverdatter. 

S. 148
Ronja og Mattis’ stædighed er lige stor. Ingen vil give sig og derfor fortsætter Ronja med at være i skoven. Så længe hun ikke er Mattis’ barn vil hun ikke tage hjem. 

S. 154
Kærligheden mellem Ronja og Birk spirer. Men den er ordløs og funderet i et “søskendeforhold”. 

S. 174
Ronjas indsigt trods hendes alder er noget af det jeg elsker ved Lindgren. Hun er ambitiøs på børnenes vegne. Selvfølgelig kan de vise en bedre og mere retfærdig vej for de voksne. 

S. 191
Og selvfølgelig slutter vi med Ronjas forårsskrig. Åh, hvilken fantastisk fortælling. Det har været så skønt at genlæse.