Raben skriver ærligt og brutalt om forholdet til sin dominerende mor i Fruen

Titel: Fruen. En datters historie om kærlighed og frihed. Forfatter: Malene Lei Raben. Sider: 328. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Gyldendal ★★★★☆

»Jeg kan ikke nå hende, hverken død eller i live, selvom jeg gerne igen vil mærke hendes stærke hænder med de korte, praktiske negle og dreje den brede sølvring rundt om hendes fingre, som jeg gjorde, da jeg var lille«.

Malene Lei Rabens anmelderroste roman Fruen fra 2019, er ikke kun et nu voksent barns forsøg på at nærme sig sin mor. Det er en udforskning af den allersværeste relation: når den vi elsker højst er den, vi altid ender med at misforstå, og som misforstår dig. Fruen er et stykke erindringslitteratur, en art barndommens gade om den fri opdragelse der prægede de selvstændige 70’er børn, det er en fortælling om en karrierekvinde, der føler sig kvalt ved at gå i sin mors fodspor, det er en sønderjysk slægtsroman fyldt med kultur og traditioner, det er et barskt og skræmmende billede på relationen mellem mor og datter, når den er i højeste beredskab, det er samtidig også en navigation i sygdom og død; hvordan nærmer jeg mig min mor, når vores forhold er kaotisk, og hun er midt i at dø?

Raben skriver ærligt og brutalt, særligt SMS-korrespondencerne er hård læsning, sine steder er Raben også smuk og poetisk i sit sprog, flere steder synes jeg hun mindede om Ditlevsens fandenivoldske og hudløst ærlige prosa fra eget levet liv. Fruen kan varmt anbefales.

Lyt eller læs bogen lige HER (reklamelink // BookMate)