Titel: Rende og hønse. Forfatter: Linda Skaaret. Sider: 234. Forlag: Grønningen 1. Udgivelsesår: 2023. Anmeldereksemplar: Grønningen 1 ★★★★☆
»Den lune aftenvind lugter af citrus fra tændte myggelys, folk sidder og rafler eller spiller kort, mens andre har tændt op i grillen, mange spiser senere end sædvanligt på grund af varmen, flere steder hænger der en snert af tændvæske og grillet kød i luften.«
Linda Skaaret skriver nostalgisk og troværdigt om følelsen af camping i 90’erne med alt hvad det indebærer af bastogne kiks, kaffe i plastikkrus, fællestoiletter og Giro 413 i transistorradioen i forteltet. Jeg selv, der både er 90’er barn og har brugt alle mine barndoms somre på campingpladsen, kunne genkende så meget, jeg kan fornemme lyden af lynlåsen der åbner forteltet og følelsen af sæbespånerne, når man drejede på dispenseren. Rende og hønse “bruges i udtryk for kategorisk afvisning af en persons meninger, ønsker eller forslag” og matcher meget godt hovedpersonen Maja. Hun har via Arbejdsformidlingen fået job på den campingplads i Vestjylland, hvor hun som ung i 70’erne blev gravid.
Nu er hun tilbage og kan ikke lade være med at opsøge den mand, der aldrig tog ansvar for barnet. Linda Skarret skriver overbevisende, hun er hylende morsom og skarp i sine dialoger, tidsbilledet er intakt og man kan umuligt læse denne lille fine roman om livet og skæve eksistenser uden at blive en smule rørt, men også forarget. Majas datter Sille står for den voksende kritik af morens generation og hvordan de smadrer klimaet, ja, det var allerede en ting i 90’erne, selvom de fleste medier mest skrev og Charles og Diana, og så er det også en fortælling om, hvad nu hvis, hvad kunne der være blevet. Hvis du er til skandinavisk samtidsrealisme a la Thomas Korsgaard og Marie Aubert, så kan du godt samle Rende og hønse op. Og hey, så skriger den altså på en opfølger efter den cliffhanger, Skaaret afslutter med.