Boganmeldelse: Barbara Taylor Bradford – Troskabens bånd

Titel: Troskabens bånd. Forfatter: Barbara Taylor Bradford. Sider: 519. Forlag: Flamingobooks. Udgivelsesår: 2017. Anmeldereksemplar: Flamingobooks ★★★

“Godset var et smukt sted, og hun vidste, hvor heldige de var, fordi de boede der. Til venstre for skoven lå heden, der strakte sig endeløst mod horisonten. Om vinteren så den uforsonlig og afskrækkende ud, men sidste på sommeren blomstrede lyngen og strakte sig som et purpurfarvet hav ud mod kysten”.

Troskabens bånd er en historisk kærlighedsroman om herskab, tjenestefolk og forpligtelser i 1900-tallets aristrokratiske England. En bog der holder, hvad den lover.

I Troskabens bånd er vi taget tilbage til 1910’ernes Yorkshire, og følger familien Ingham, ledet af den 6. Jarl af Mobraw Charles Ingham og hans tro tjenestefolk familien Swann på Cavendon Hill. De to familier har en lang, ærefuld historie bag sig, og familien Swann en tradition for at tjene Ingham familien med fuldstændig loyalitet og troskab gennem flere årtier. Charles Ingham og hans lady Felicity har fire døtre, Diedre, Daphne, DeLacy og Dulcie og to sønner, Guy og Miles. Da Daphne under en gåtur i godsets tilhørende skov bliver udsat for en tragisk hændelse, bliver den adelige families fine ry sat på spil og jarlens planer om at gifte sin smukke datter væk til en hertugsøn besværliggøres. Men i bedste Downton Abbey stil hjælper tjenestefamlien Swann troligt til, og vi følger også skæbnerne hos det arbejdende folk. Det giver, som hos Julian Fellowes, et godt indblik i skikke, traditioner, aristrokrati og medmenneskelighed at følge både de rige og de “fattige”s skæbner, også da Første Verdenskrig bliver en realitet og påvirker de to familiers liv.

Det er første gang, at jeg læser noget af Taylor Bradford, men som læsere her på bloggen nok har opdaget, er jeg ret vild med historiske kærlighedsromaner, og derfor har jeg også glædet mig til første del af Bradfords serie om Cavendon Hills døtre. Sproget, dialogerne, karaktererne og miljøbeskrivelserne er tro mod den æra, som de skildrer, og Bradford er god til at hive sin læser med og skabe et plot, der driver handlingen fremad. Den alvidende fortæller sørger for, at vi følger flere forskellige karakterers handlinger og tanker gennem hele romanen, hvilket gør fortællingen kompakt og alsidig. Det er et simpelt, men effektivt fortælleteknisk greb, sin egner sig godt til genren.

Sprogligt er Troskabens bånd ikke den helt store litterære oplevelse, da det er skrevet i et meget let læseligt sprog, men det er også handlingen og karaktererne, som er romanens styrke, og allerede på nogle af de første sider overraskede Bradford mig med et plot, som ikke ses så ofte i historiske romaner. Indimellem er sproget lidt patetisk, og fortælleren overlader ikke læseren meget til fantasien, da alle følelser og valg bliver nøje udpenslet.  Der er også mange personer og relationer, og steder at holde styr på, men det løser Bradford fint med en oversigt over karakterer og miljøer indledningsvist i romanen. I bund og grund holder Bradford og forlaget, hvad de lover på bagsideteksten, en medrivende historisk kærlighedsroman om forpligtelse, herskab og tjenestefolk og hemmeligheder. Troskabens bånd fortsættes i bogen Cavendons Døtre, der også er udkommet på e-bog hos Flamingobooks.