Titel: Sangen i knoglerne. Forfatter: Diana Gabaldon. Sider: 979. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2019. Anmeldereksemplar: Gyldendal ★★★☆☆
I syvende bind i det forrygende kærlighedsdrama om skotten Jamie Fraser og hans tidsrejsende kone Claire Randall er Diana Gabaldon tilbage med masser af eventyr, krig og historiske karakterer.
Jeg har læst de første seks bøger i Outlander-serien på dansk, et par af dem på engelsk også, men jeg er flere gange gået død i syvende bind her, nok fordi det er på engelsk, og Gabaldons detaljerige og meget lange bøger ofte kan tage pusten fra en, ligesom jeg bare læser en del langsommere på engelsk. Derfor har jeg glædet mig til, at bind syv her udkom på dansk, så jeg kunne komme videre med fortællingen og de karakterer, som jeg har fulgt og elsket i så mange år.
NOTE! Anmeldelsen vil måske indeholde spoilers for de, som ikke har læst hertil i serien.
I Sangen i knoglerne befinder vi os i North Carolina i 1776, hvor Jamie Fraser, som er tidligere jakobit og oprører, snart står over for den amerikanske opstand og revolution. En kamp som hans tidsrejsende kone Claire, der har levet i 1900-tallet, inden hun ved et tilfælde endte tilbage i Jamies tid, kender en del til. Det som Claire ved er, at amerikanerne vinder, at det at være på de sejrendes side ikke nødvendigvis er en garanti for overlevelse, og at Jamie hellere vil dø end stå overfor sin uægte søn, som er ung løjtnant i den britiske hær, som Jamie ender med at kæmpe mod.
Samtidig følger vi også Claire og Jamies datter, Brianna, som sammen med sin mand Roger MacKenzie er rejst tilbage ”frem” i tiden og i sikkerhed i det tyvende århundrede, nærmere betegnet 1980. Her har de meget passende bosat sig på Lallybroch i Invernessshire i Skotland, hvor de gennem breve fra Claire og hen over en afgrund på 200 år, forsøger at følge udviklingen i hendes forældres dramatiske historie. Alt imens de hører om Claire og James mange udfordringer forsøger de at finde ledetråde, fordi MacKenzie-familiens fremtid i det skotske højland på mystisk vis er forbundet med livet i det koloniserede Amerika.
I Sangen i knoglerne har Gabaldon igen, som i sine tidligere bind, bredt fortællerstemmen ud og skifter mellem flere karakterer, der som jegfortæller får lov at give deres side af historien. Det giver en afveksling og variation, men kan måske også være lidt udmattende for læsere, der primært interesserer sig for Claire, Jamie og Brianna. Mange af romanens kapitler er forbeholdt Lord John Grey, Jamies ven og formynder af Jamies uægte søn William, og så også denne William, der forsøger at klare sig i den hårde, britiske hær. Det var klart kapitlerne, hvor det er Claire, Jamie, Brianna eller Roger som fortæller, der interesserede og fangede mig mest, de andre skulle jeg kæmpe mig lidt mere igennem.
Nu glæder jeg mig til næste og foreløbig sidste bind i serien, der udkommer på dansk i starten af 2020 med titlen Skrevet med mit hjerteblod.
Jeg glæder mig til at “æde” også denne!
Og glæder mig til den 8. Og sidste. Men der er da 9 på engelsk?
Og tak for ordene.
Mvh. Flemming Nielsen, Aulum.