Titel: Alt hvad vi var. Forfatter: Lara Prescott. Sider: 381. Forlag: Modtryk. Oversætter: Iben Mondrup. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Modtryk ★★★★☆
“Det havde føltes som at få en ny elskerinde – besættelsen, forelskelsen, udelukkende at kredse om den, protagonisterne brød ind i hans drømme, hans hjerte blev vægtløst ved hver ny opdagelse, hver sætning, hver scene. Til tider havde Boris følt, at romanen var det eneste, der holdt ham i live“.
Lara Prescott giver med sin roman Alt hvad vi var et velskrevet og medrivende bud på, hvad klassikeren Doktor Zhivago har betydet for den kolde krig.
Alt hvad vi var er bygget op omkring to spor: 1949: Sovjetunionen, hvor manuskriptet til kærlighedsromanen Doktor Zjivago af den berømte forfatter Boris Pasternak, bliver af myndighederne stemplet som systemkritisk og bandlyses, inden det når at blive udgivet. Forfatterens nære ven, elskerinde og muse, Olga Ivinskaja, bliver sendt i arbejdslejr. Manuskriptet smugles ud af landet, og romanen bliver en international sensation. Og 1956: Washington D.C, hvor CIA planlægger at bruge Pasternaks roman som våben i Den Kolde Krig. Agenterne, der skal i spil, er imidlertid ikke som spioner er flest. To maskinskriversker, den charmerende, erfarne Sally og den lovende nybegynder Irina, får deres livs udfordring: De skal smugle romanen tilbage ind i Sovjetunionen, koste hvad det vil.
I romanen har Prescott givet ordet til stærke kvinder, som står centralt i fortællingen, og det kan man godt forstå. Jeg var dog bedst underholdt i de kapitler, hvor vi følger Boris Paternaks elskerinde Olga. Hun lider under at være involveret med Pasternak og beskriver, hvordan romanen både er hans livsværk og dødsdom på samme tid.
Prescott selv er stor fan af romanen Doktor Zhivago, ligesom sine forældre. Derfor fik hun af sin mor navnet Lara, efter Pasternaks romanheltinde Lara Antipov. Prescott stødte i øvrigt på historien om udgivelsen af Doktor Zhivago i en artikel fra Washington Post med overskriften ‘CIA brugte Doktor Zhivago til at undergrave Sovjetunionen under den kolde krig’ og det var hendes far, der sendte den til hende.
Alt hvad vi var minder om Mad Men og romaner som Kvinderne på slottet, Blomstrende syrener og De forsvundne roser. Gode underholdningsromaner med alvorlige, historiske begivenheder som bagtæppe. Det er klart en fordel at have læst Doktor Zhivago, eller som minimum have set en af de to filmatiseringer, men det er ikke et krav for at kunne nyde Alt hvad vi var. Som bonus kan jeg tilføje, at det er vores egen Iben Mondrup, der har oversat romanen – og har gjort det fremragende.