Titel: Rampen. Forfatter: Jesper Stein. Sider: 368. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Gyldendal ★★★★☆
“Al tid er i os hele tiden. Ikke kun min mors og fars fortid, men også den fortid, de ikke fik. Den er med mig i mit forsøg på at huske, genskabe og forlige mig med den fortid, der rent faktisk var“.
Jesper Stein har med Rampen begået en ærlig, barsk og personlig beretning om sine forældres skilsmisse og de konsekvenser, den havde. Et mustread for alle, der er interesseret i familie, erindringer og ja, livet.
Da Jesper Steins far, litteraten Finn Stein, forlader sin kone efter 29 års ægteskab, skaber det et tomrum i familiens villa Rampen i Risskov. Ikke kun på de nu tomme boghylder, men i familiens og morens hjerte. Alkoholmisbrug og svigt følger, og i forsøget på at nå sine forældre, erkende sin barndom og ungdom, skriver den nu ældre forfatter Jesper Stein fremragende og ærligt om de konsekvenser, farens forhold til en elev havde for familien.
Jeg nød at læse Jesper Steins erindringer, særligt ungdommen i 80’erne, gjorde mig vildt nostalgisk (jeg er ikke selv gammel nok til at være barn af 80’erne, men jeg er som bekendt gammel af sind og nostalgisk efter alt præ 2000). Der var noget ung, forpint Strunge over Steins slentrende selvdestruktivitet og bysvanvid, og så skriver Stein bare helt fantastisk.
“Jeg er holdt op med at drikke. Jeg er blevet skilt. Min mor er død. Det er derfor, jeg er bange”. Bogen er en blanding af nutidige konklusioner: forfatteren, der pludselig tør og kan skrive om sin barndom, barnet, der tager sin far i utroskab på sofaen foran kakkelbordet, den unge student, der skiftevis analyserer Kierkegaard, drikker hjernen ud og har eksperimenterende sex, og så den voksne, der pludselig selv er far og skal navigere i forældrenes skilsmisse, som stadig trækker spor. Den erindrende forfatter har stillet spørgsmål, indsamlet breve og fotos, læst dagbøger og søgt aktindsigt i fødselsjournaler og personalemapper.
Forholdet mellem Jesper og moren er grænseoverskridende tæt, jeg skal ikke afsløre for meget, men den erindrende forfatter væmmes selv ved en helt bestemt sætning, der umuligt kan have været nem at skrive ned og ikke mindst udgive og lade andre mennesker læse. Jeg er så glad for, at Jesper Stein har skrevet den her roman. Ikke mindst, at han endelig skrev noget andet end krimi, for så kunne jeg også stifte bekendtskab med hans forfatterskab. Måske jeg skulle give Axel Steen en chance?
Hvis du elsker Karensminde, Den, der lever stille, Kastevind, I Guds Rige, Glasslottet, Hillbilly Elegy, Oplyst og andre stærke autofiktive bøger om barndom og besværlige forældre, så vil du også elske Rampen.