Titel: Grundtvig er død. Forfatter: Laura Ringo. Sider: 268. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Gyldendal ★★★☆☆
“Det er en maskine med en fast dramaturgi. De kommer for at forbedre deres chancer for at komme ind på designskolen, arkitektskolen, Forfatterskolen. De kommer for at finde sig selv og for at finde kærligheden, det betaler de 50.000 kroner for. Og når de tager hjem, ligner de hinanden. De trænger ind i hinanden. De fortærer hinanden. Og vi fortærer dem.“
Laura Ringos højskoleroman er voldsom, liderlig, magtkritisk, strukturel og frembrusende. Den er insisterende, enkel, intellektuel og samtidsrelevant.
I Grundtvig er død følger vi den 30-årige Petra, der efter ti år, og en bogudgivelse, vender tilbage på højskolen Nyord, hvor hun selv gik på skrivelinjen. Under sin tid som elev blev Petra undervist, og fagligt udfordret, af den ældre, meget fuckable anerkendte forfatter, Frank Storm Kristensen, som opfordrede eleverne til at være modige i deres skriverier. Da Petra vender tilbage til skolen som lærer, er Frank blevet forstander. Han har afskaffet fællessangen og erklæret Grundtvig for død. Petra vil helst være forfatter, men efter sin seneste udgivelse, har hun mistet skrivelysten, og nu skal hun så undervise unge, håbefulde forfatterspirer i at skrive sammen med digteren Frej Thorvaldsen, som i hvert fald kan skrive. Og vinde priser.
Men det her er jo ikke den virkelige verden siger Frej til Petra på et tidspunkt. Han taler om højskolen Nyord. Og han har ret. Bogen igennem føles også som den fiktion det er. Skolen og fællesskaberne. Intellektualiteten. Magtforholdene. Sexen. Og den er der rigeligt af. Jeg mindes ikke at have læst så juicy og vulgær dansk litteratur siden Niels Henning Falk Jensby. Og så er der hele Petras forhold til højskoleforstanderen Frank, der nok har erklæret sig feminist, men stadig lader Petra vide, at hun ikke må sidde på hans stol i Rokokostuen. Ja, magtforholdet er til at tage og føle på. Men det er ikke ensidigt. Det skifter gennem hele romanen.
Romanen er fiktion, men forholdet til og omkring Forfatterskolen i romanen minder umanerligt meget om det, der omgiver den rigtige forfatterskole, vi kender herhjemme. Og det er unægteligt svært ikke at læse skrivelæreren og digteren Frej som en gendigtning af Theis Ørntoft. Og så er Petra udkommet på landets største forlag Storken. Gyldendal. Tranen. Get it?
“Når magtforholdet er skævt, er det dybt problematisk at indgå seksuelle relationer” og det synes at være hele romanens ærinde. At beskrive netop denne problematik, som er så højst aktuel her i 2021. Det gør Ringo med skarphed og samtidig uden at pege fingre. Alle er lige fucked up.
Som Billie i B.B. Eastons roman 44 kapitler om mænd har Petra også skrevet et sexmanifest med guides, så højskoleforstanderen Frank, der stadig er fuckable, ved hvordan han skal rollespille og kneppe hende, mens hun bløder. Det er vildt og lidt tåkrummende læsning og faktisk også lidt grænseoverskridende — selv for en erotisk læse-connaisseur som mig.
Laura Ringo citerer Trine Dyrholm på sin Instagram og siger, at hun også vil have lov at portrættere usympatiske og liderlige kvinder uden det er underligt. Det skal jeg da også lige love for, at hun gør med Grundtvig er død. Og det er helt okay. In fact: dont ever stop. Minder om Tine Høegs Tour de Chambre, Kate Elizabeth Russells Min mørke Vanessa, Ord af Louise Østergaard og alt af Thomas Korsgaard.
Laura Ringos højeskoleroman er fyldt med sex, magt og utalte hierarkier. Tak for pik og poesi.
En dybt ubehagelig bog, har kun læst en tredjedel så kunne jeg ikke mere.
Virkelig klam